Kenneth Kristensen fra DF fandt kærligheden via dating.dk, og ved samme lejlighed mistede han sin Nokia. Han var begravet i bøger indtil gymnasiet, hvor han trådte i karakter og gerne vandt diskussionerne eller iførte sig kjole som ‘Kategorina’ fra Lykkehjulet.

LOG IND PÅ BT PLUS og læs meget mere om DF'er Kenneth Kristensen suppleret med masser af billeder fra det private fotoalbum.


Kenneth Kristensen fra DF fandt kærligheden via dating.dk, og ved samme lejlighed mistede han sin Nokia. Han var begravet i bøger indtil gymnasiet, hvor han trådte i karakter og gerne vandt diskussionerne eller iførte sig kjole som ‘Kategorina’ fra Lykkehjulet.

1. Ødelagde fodboldkampene

Store maskiner og mejetærskere, syntes jeg var vildt spændende, da jeg var fem år, derfor havde mine forældre slæbt mig hen på et landbrug nær Odense, hvor vi boede. Min mor fortæller, at jeg som lille barn havde det med at ville sidde ned og få læst højt eller lave perleplader. Jeg var ikke ham, der hang oppe i træerne, og det skuffede min far, som gerne havde set, jeg var en lidt mere rask knægt, der ville spille fodbold. Det gad jeg ikke, jeg ville hellere spille brætspil med ham, til hans ærgrelse. Når jeg endelig var ude at spille fodbold, syntes jeg, det var væsentligt sjovere at sparke til de andre spillere end til bolden. Det kom der jo i det mindste nogle reaktioner ud af. Jeg var en Kim Ziegler- eller John Jensen-type på banen, en matchspoiler, der bare sparkede bolden rundt i alle mulige åndssvage retninger og ødelagde kampene.

2. En barndom begravet i bøger

Som barn gik jeg ikke til noget, for jeg begravede mig i bøger i ti år. Det var sådan, at jeg lånte 20-25 bøger ad gangen på Tarup Bibliotek hver 14. dag. Det er måske også derfor, jeg som den eneste i familien har fået briller. En af de vigtige bøger var ’Håndbog i dansk politik’, der udkom hvert år. Jeg læste ikke halvlumre ungdomsbøger som ’Vil du se min smukke navle’, men faglitteratur, om en absurd stamme på Seychellerne, verdens religioner og meget andet. Der er ingen tvivl om, at min far var bekymret for mig – hvad var det dog for en mærkelig søn, han havde fået? Han var maskinarbejder og kunstmaler. Han har udstillet billeder i hele Europa, men det med at læse bøger, det begyndte han først på fem år før, han døde fornylig. Han blev kun 72 år. Alle havde regnet med, at han havde mindst ti år tilbage, ligesom hans forældre. Han blev undersøgt på hospitalet for et år siden, og de sagde, han var sund og rask, og selvom han har røget hele sit liv, kunne det ikke ses på hans lunger. Han gik ned i sit værksted og faldt om på gulvet, formentlig med en blodprop tæt på hjertet. Det kom som et kæmpe chok.

3. Har altid troet på Gud

Fra min konfirmation. Det er min mor til venstre, hun holdt sig godt, og min far har altid pralet med, at han lavede en fin scoring med hende. Jeg har altid troet på Gud, og min tro er kun blevet større med årene. Jeg har læst en beregning af matematikeren Roger Penrose, som har interesseret sig for, hvad sandsynligheden var for, at man kunne lave en verden som vores, hvis ikke der var større magter på spil. Ifølge ham må der have spillet noget metafysisk ind siden big bang, ellers var det usandsynligt, at vi var nået så langt. Jeg ønskede mig i øvrigt kontanter til konfirmationen, jeg fik 6.000 kr. og de står stadig på min egen konto, nu er der vist 6.800 kr. inklusive renter. Hvis det hele ramler, kan jeg hæve dem.

4. Fik skylden for nervøst sammenbrud

Det var først, da jeg kom i gymnasiet på Odense Katedralskole, at jeg holdt op med at være en tørvetriller, der bare læste bøger. Jeg kunne godt li’ at se bestemt ud – det er mig øverst til højre.
Vi var tre drenge i klassen og 27 piger, og jeg blev elevrådsformand og politisk aktiv. Hvis man havde mødt mig i sjette klasse, havde det ikke ligget i kortene, at det skulle ske, og slet ikke, at jeg optrådte med læbestift og kjole som ’Kategorina’ fra Lykkehjulet ved fællessamlingen. Som formand for elevrådet fik jeg skylden for, at en ledende lærer fik et nervøst sammenbrud, men det var nu ikke mit mål. Generelt var det sådan, at andre kunne blive lidt trætte af at høre mig manuducere mine meninger, og jeg havde også et stort behov for at vise, jeg kunne nogle ting. Jeg kom ud af gymnasiet med et snit på 10.9.

5. Stak af i London

Jeg fik nogle pigevenner i den klasse, men der kom først lidt amoriner i luften i 2. g, da Amy fra Indiana i USA kom ind i klassen som udvekslingsstudent. På billedet var Amy og jeg stukket af sammen, kort før vi skulle med en forsinket færge fra Harwich til Esbjerg. Vi havde nogle ekstra timer i London, hvor vi udforskede Madame Tussauds museum, men kom til at tage tube-toget i den forkerte retning. I allersidste sekund opdagede vi det, vendte om og mødtes med de andre foran hotellet – de var parate til at kontakte politiet. Bagefter lå vi underdrejet i 12 timer i Nordsøen. De toldfri flasker faldt ned fra hylderne, og der stank af bræk og sprut over hele skibet. Det var min sidste tur med den færge.

6. Har aldrig været fuld

Her er min Blå Bog fra gymnasiet. Jeg var til technomusik og har i øvrigt aldrig nogensinde været fuld eller røget cigaretter, for det siger mig ikke noget. Det er rigtigt, at de foreslår, at jeg en dag bliver statsminister, men det tror jeg nu ikke. Jeg vil dog ikke afvise ideen om, at jeg en dag blev minister. På gymnasiet var næsten alle VU’ere – Venstres Ungdom, de sad på magten. Jeg var en af de få fra Dansk Folkeparti, og det blev der jo set lidt skævt til. Jeg var dog aldrig bange for at tage en politisk debat, og jeg vandt dem også.

7. Hun faldt ikke for mit udseende

Jeg kan lige så godt indrømme det – jeg lærte Carina at kende på Dating.dk, hun var smuk på billedet,og jeg syntes, hun lød frisk. Vi besluttede at mødes på Cafe Norden ved Storkespringvandet, og vi kom til at bruge en halv dag – klokken 12-18-på at tale sammen. Jeg var så optaget af hende, at jeg fik stjålet min gamle Nokia model 565. Både Carina og jeg er meget talende mennesker, og jeg syntes, det var fantastisk at møde et menneske, der havde så meget at byde på. Hun var under uddannelse til at blive skuespiller og åbnede en ny verden for mig. Carina fortæller selv, at hun ikke faldt for mit profilbillede, men derimod mit intellekt og min humor. I dag har vi Marguerite og Lilje sammen. I øvrigt stammer Carinas familie fra Hongkong, hun er vokset op i Danmark, og hendes far er dansker, og jeg tror ikke, man finder nogen, der er mere pæredansk end hende. Hun spillede sidst med i The Drowsy Chaperone på Galaksen.

8. Morten er et sjældent talent

Et billede fra det sydslesvigske årsmøde i 2006. Her sad Morten Messerschmidt med sin hemmelige kæreste Samantha, som han havde dengang. Jeg synes, det er meget trist, at Morten Messerschmidt er kommet i uføre, for der er ikke mange talenter af hans størrelse. Jeg har kontakt med ham i dag og håber, han snart er på fode igen. Til venstre på billedet Søren Espersen. Han er det rundeste menneske – også af udseende – og en smule konfliktsky – selvom mange tror det modsatte.