»Rune! Rune! Rune!«
Han er kun lige akkurat trådt ud ad døren, da han bliver stoppet første gang.
Tre børn har lynhurtigt fået øje på ham i de monegaskiske gader, og efter blot 10 sekunder flokkes de om ham i håb om at få en highfive. Kort efter begynder folk omkring ham så pludselig at hive deres telefoner frem for at forevige øjeblikket.
Et øjeblik, der siger alt om det liv, den danske tenniskomet Holger Rune har skabt sig de seneste 12 måneder.
»Altså, det sker jo tit nu, at jeg bliver genkendt på gaden. Det må jeg indrømme. Og det er slet ikke for at lyde kæphøj,« siger den unge dansker i et eksklusivt interview, da B.T. møder ham i Monaco.
Den 20-årige tennisprins er gået fra landskendt til verdenskendt på rekordtid, og derfor er det liv, hvor han engang kunne gemme sig i offentligheden, for længst forbi.
Men på trods af de gentagne råb og de mange mennesker, der spærrer øjnene op, når han går forbi på gaden, påvirker det ham ikke.
Det forsøger han i hvert fald at undgå.
»Når jeg står i det, så tænker jeg ikke rigtig over, at jeg er blevet kendt. Det er alle jo nærmest i denne her sport, så jeg føler det ikke helt på den måde. For mig er det mere støtte end berømmelse,« forklarer Holger Rune og tilføjer:
»Og så vænner man sig jo til det med tiden. Der er som regel interesse for mig, fordi jeg har gjort det godt på banen.«
Netop derfor ønsker han da heller ikke at løbe skrigende bort fra den enorme opmærksomhed, når han bevæger sig rundt i det luksuriøse bybillede tæt på Côte d'Azur.
Eller i resten af verden, for den sags skyld.
»Det er så let at få taget et billede eller skrive en autograf. Det kræver jo ingenting af mig, og man gør så mange glade. For mig er det en pligt,« lyder det videre.
Han har nemlig selv stået som barn og kigget måbende, mens han har viftet med autografbogen foran de store tennisstjerner, der gik forbi.
»For ikke så lang tid siden var jeg i deres position, og jeg ved, hvad de føler, når de ser op til nogen. Så jeg er bevidst om, at jeg har et kæmpe ansvar for at give dem en god oplevelse,« siger Holger Rune og afslutter:
»Jeg tænker virkelig tit over det, når jeg skriver autografer, og prøver altid at huske alle. Jeg kan tydeligt huske, da jeg selv var lille, når jeg spurgte spillere om en autograf, og de så pludselig glemte én … ja, det betød bare sindssygt meget for mig.«
I videoen øverst i artiklen kan du få et indblik i Holger Runes hverdagsliv i Monaco.
