Han nåede lige at sende chokbølger igennem alle de danske tennisfans tidligere på dagen.

Men nu kommer han dog med opløftende nyt.

For selv om den unge tennisstjerne Holger Rune lørdag måtte afbryde sin træning på grund af problemer med ryggen, behøver danskerne ikke at frygte noget på skadesfronten forud for Wimbledon.

Det fortæller han på et efterfølgende pressemøde i London, da B.T. spørger ham ind til skaden.

»Det var muskulære problemer. Jeg har trænet meget den seneste uge, og musklerne var helt spændte. Det er ikke noget farligt, og nu skal jeg bare have en masse behandling og så forhåbentlig være fit for fight tirsdag.«

Nåede du at blive bekymret?

»Nej, for jeg kender følelsen. Jeg har haft den før, og det er muskulært, så der er ikke noget at være bange for.«

Holger Rune måtte tidligere på dagen pludselig afbryde sin træning på det berømte græsunderlag efter lidt mindre end en halv time.

Årsagen var et riv øverst i ryggen, som gjorde, at den unge dansker ikke kunne fortsætte.

Holger Rune tager tirsdag hul på Wimbledon-turneringen, når han møder den britiske wildcard-spiller George Loffhagen i første runde.

Du kan følge opgøret live her på bt.dk.

Andre læser også