Havde det været en boksekamp, så havde Holger Rune hængt i tovene, for så at fare tilbage og slå en knockout.

Og mens de fleste danskere nok havde begravet finaledrømmen på den 20-årige danskers vegne, så kender mor og manager, Aneke Rune, om nogen til hans fighter-gen, så det kom ikke bag på hende, at kampen pludselig vendte helt på hovedet.

»Holger har siden junior kunnet lave de vilde comebacks. Det er det, der gør Holger livsfarlig. Når fanden går i ham, så kan ingen føle sig trygge på banen med ham. Og han elsker den fight,« lyder det fra Aneke Rune til B.T.

Dramaet mod norske Casper Ruud endte 6-7, 6-4, 6-2, så publikum fik virkelig meget for pengene denne lørdag. Læs B.T.s dom her

B.T. besøgte for nylig Holger Rune i Monaco.
B.T. besøgte for nylig Holger Rune i Monaco. Foto: Bax Lindhardt
Vis mere

Nu sættes alle kræfter ind på at gøre Holger Rune klar til finalen søndag.

Aneke Rune oplyser, at han både når forbi fysioterapeut, presse og så til stræk med den fysiske træner, før han kan spise og sove.

Klokken 13:30 søndag begynder indslåningen - 2,5 time før hans finale, der altså starter kl. 16.

Den anden semifinale mellem Daniil Medvedev og Stefanos Tsitsipas trak gevaldigt ud på grund af regnvejr, men det var førstnævnte, der trak det længste strå og fik finalepladsen i Rom.

Runes stormskridt mod verdenstoppen har allerede kastet en del penge af sig - læs her hvordan han forholder sig til de store summer, han har skrabet sammen.