I en kæmpe gyser fyldt med skader og danske frustrationer var Holger Rune millimeter fra at smide det hele væk i finalen ved den traditionsrige ATP-turnering i München.

Men det gjorde han ikke, og dermed formåede Rune at forsvare sin titel på det tyske grus i en kamp, der vel at mærke blev spillet mod samme modstander som sidste år, Botic van de Zandschulp. Det var tydeligt, at hollænderen var på jagt efter revanche – men efter et vanvittigt comeback hev Rune sejren hjem. Herunder kan du læse B.T.s dom over Holger Runes finalepræstation.