Tyske flygtninge-kvinder, der overtrådte danske regler, blev efter krigen samlet i en dansk lejr med sine helt egne love.

Ved befrielsen var der 250.000 flygtninge i Danmark. Nogle af dem var samlet på Amager, hvor en af lejrene udelukkende blev brugt til det, der blev kaldt ’uregerlige kvinder’. De brugte mange kneb for at lokke vagterne med på den værste.

LOG IND PÅ BT PLUS og læs videre om de 'uregerlige kvinder', der nærmest konkurrerede om at forvirre vagterne og blotte sig for dem.

Modtag det ugentlige nyhedsbrev fra BT PLUS her.


På Fælledvej i Dragør, midt på Sydamager, ligger Baggersmindelejren. I et par år efter besættelsen blev lejren brugt til internering af såkaldte ’uregerlige kvinder’.

Lejren, der dengang bestod af 11 større og mindre barakker, er tæt på nu at kunne markere 100 års jubilæum.

Begrebet ’uregerlig’ dækkede over, at de omtalte kvinder ikke fulgte anvisninger og gentagne gange overtrådte fastlagte regler. Der var tale om tyske flygtninge, der var kommet til Danmark i foråret 1945.

I årene 1946-47 blev Baggersmindelejren på Fælledvej udelukkende brugt som lejr for ’uregerlige kvinder’. Kvinderne havde måske deltaget i ’samkvem’ med danske mænd, eller der kunne være tale om overtrædelse af andre forordninger, f.eks. tyveri, slagsmål eller demonstrationer.

Det var strengt forbudt for vagtmandskabet ved alle flygtningelejre at omgås beboerne tæt og venskabeligt. Al samtale eller nærmere kontakt blev straffet hårdt. Det gjaldt begge parter på hver side af hegnet.

Man havde opsat flere rækker pigtråd omkring lejrene, da man havde konstateret af de først opsatte primitive stormaskede trådhegn ikke forhindrede fysisk kontakt.

Vagtmandskabet skulle være særlig hårdført, da mange af de internerede kvinder brugte alle kneb for at lokke mændene i uføre. Enten fordi de gerne ville have cigaretter, mere spændende forplejning eller ’underholdes’.

1946. Ingeniørsoldater fra Bådsmandsstræde Kaserne på Christianshavn havde vagten omkring lejren. Fristelserne var mange, men heldigvis havde de unge soldater en stærk karakter (som regel).
1946. Ingeniørsoldater fra Bådsmandsstræde Kaserne på Christianshavn havde vagten omkring lejren. Fristelserne var mange, men heldigvis havde de unge soldater en stærk karakter (som regel).
Vis mere

Forvirrede vagterne

Det blev ligefrem en sport for kvinderne at prøve at forvirre vagterne. De unge og yngre kvinder gik tæt til hegnet, tiltrak sig vagtens opmærksomhed og afslørede så pludselig, at de kun var iført overfrakke.

Faldt man for fristelserne, kostede det vagten en måned i Nyborg Statsfængsel, og flygtningepigen kom i isolation. Fra lejrene på Sydamager ved man, at det lykkedes flere piger at komme til bal med vagterne og ligeledes at flytte hjem til dem i kortere perioder.

I lejrene var der mest kvinder og børn samt enkelte mænd/drenge over 60 og under 15 år. Alle våbenføre tyske mænd havde været indkaldt, og de skulle hjemsendes snarest efter krigsafslutningen.

Lejren blev opført af Krigsministeriet i 1916 til brug for Sikringsstyrken, og bestod af træbarakker. Der var samme år bygget fire tilsvarende baraklejre på Sydamager til soldaterne til erstatning for teltlejre og indkvarteringen i lader på lokale gårde.

De fleste baraklejre blev nedlagt efter afslutningen af Første Verdenskrig i 1918. I førte omgang blev Baggersmindelejren anvendt som lazaret for sårede allierede soldater, der fra Tyskland skulle bringes videre til deres respektive hjemlande.

Mange af de sårede allierede soldater klarede det ikke, og de ligger begravet på Assistens Kirkegård i København.

I november 1919 købte Frelsens Hær arealet og bygningerne og efter en gennemgribende istandsættelse kunne man sommeren efter åbne lejren for de første 70 børn.

Lejren fungerede i mange år som eftertragtet sommerlejr, men af sikkerhedsmæssige grunde ophørte Frelsens Hær med at sende børnene til Dragør, da Danmark blev besat i 1940.

Unge tyske rekrutter

29. august 1943 besatte den tyske værnemagt de endnu ikke beslaglagte danske kaserner og øvrige militære institutioner.

I Dragør besatte man de gamle krudthuse fra 1780, og åbenbart har man ment, at den nærliggende tomme Baggersmindelejr var velegnet til indkvartering af mandskab.

Tyskerne omdøbte lejren til det mere tyske: ’Backersminde’.

Ofte så de lokale på de nærliggende gårde ganske unge tyske drenge fra lejren marchere på Fælledvej. Når drengene var fuldt uddannede soldater, blev de via Gedser sendt til østfronten.

Fra foråret 1945 anbragte den tyske værnemagt mange af sine tvangsflyttede landsmænd fra Østpreussen i danske skoler, idrætshaller m.v.

I et begrænset omfang blev flygtningene også anbragt i de kaserner og forlægninger, som tyskerne havde beslaglagt eller opført til deres egne tropper.

Efterhånden som skolerne i Københavns Kommune var blevet beslaglagt og fyldt, blev flygtningene fordelt til omegnen. På Sydamager foregik indkvarteringen i første omgang i to baraklejre, begge beliggende på Fælledvej.

Kunne ikke komme hjem

Da de tyske tropper påbegyndte hjemmarchen den 6. maj 1945, blev de civile tyske flygtninge efterladt. Efter ordre overtog modstandsbevægelsen bevogtningen af alle skoler, lejre m.v., hvor der var indkvarteret tyske flygtninge.

Ved befrielsen var der næsten ¼ million tyske flygtninge i Danmark. De 90.000 var anbragt i Storkøbenhavn. Meget hurtigt blev den danske regering informeret fra de allierede om, at man ikke skulle forvente, at man kunne hjemsende de uønskede flygtninge.

Man måtte afvente, at forholdene i Tyskland blev mindre kaotiske. I første omgang ønskede regeringen, at få frigjort de mange beslaglagte skoler. Derfor udbyggede de danske myndigheder de tidligere tyske lejre, og ved årsskiftet 1945-46 opførte man nye baraklejre, da hjemsendelsen trak ud.

På Sydamager blev der etableret seks flygtningelejre og i begyndelsen var det tilfældigt, hvilke tyske familier og enlige der var indkvarteret i de forskellige lejre.

Socialministeriet og Indenrigsministeriet fik til opgave at sørge for bespisning og indkvartering.

Da modstandsbevægelsens folk kom til lejren den 6. maj 1945, fandt de et stort lager af fødevarer. Selv om flygtningene var begyndt at sulte, turde de ikke røre forsyningerne, da disse tilhørte værnemagten.

Fra begyndelsen i 1945 blandet lejr. I 1946 ændret til lejr for ’uregerlige kvinder’.
Fra begyndelsen i 1945 blandet lejr. I 1946 ændret til lejr for ’uregerlige kvinder’.
Vis mere

1946. Skolestue i tysk flygtningelejr nr. 80 ’Backersmindelejren’
1946. Skolestue i tysk flygtningelejr nr. 80 ’Backersmindelejren’
Vis mere

Ville tilbage til kaos

Da man efterhånden fik indkaldt værnepligtigt mandskab overtog danske soldater bevogtningen af de fleste lejre. Baggersmindelejren blev bevogtet af ingeniørtropper, der havde kvarter på Bådsmandsstræde Kaserne på Christianshavn.

På et tidspunkt var der indkvarteret 250 flygtninge i lejren, der var en af de mindre lejre. Den 28-årige luftværnsassistent Hans F. Nilsson fra Kastrup var dansk lejrchef for to lejre.

I lejrene havde tyskerne internt deres egen administration med en tysk lejrchef

Fra myndighedernes side forsøgte man at mindske ulemperne ved opholdet i lejrene indtil de tyske flygtninge kunne komme tilbage til Tyskland, som var deres brændende ønske.

I lejrene underholdt man hinanden med krybbespil og teaterforestillinger. Man skulle være forsigtig. I en nærliggende lejr havde den danske lejrchef godkendt, at frivagten kom inden for pigtråden og overværede forestillingerne. Det blev kraftigt påtalt fra Flygtningeadministrationen i København, da de hørte om det.
I lejrene underholdt man hinanden med krybbespil og teaterforestillinger. Man skulle være forsigtig. I en nærliggende lejr havde den danske lejrchef godkendt, at frivagten kom inden for pigtråden og overværede forestillingerne. Det blev kraftigt påtalt fra Flygtningeadministrationen i København, da de hørte om det.
Vis mere
I lejrene underholdt man hinanden med krybbespil og teaterforestillinger. Man skulle være forsigtig. I en nærliggende lejr havde den danske lejrchef godkendt, at frivagten kom inden for pigtråden og overværede forestillingerne. Det blev kraftigt påtalt fra Flygtningeadministrationen i København, da de hørte om det.
I lejrene underholdt man hinanden med krybbespil og teaterforestillinger. Man skulle være forsigtig. I en nærliggende lejr havde den danske lejrchef godkendt, at frivagten kom inden for pigtråden og overværede forestillingerne. Det blev kraftigt påtalt fra Flygtningeadministrationen i København, da de hørte om det.
Vis mere

Hos flygtningene i lejrene var man klar over, at der i Tyskland var store problemer med fødevarer og boligforhold, men som de sagde: hellere tilbage til kaos og primitive forhold end at forblive i lejre i et fremmed land.

I lejrene var der indrettet børnehaver, skoler, kirkesale og mulighed for forskellige fritidsaktiviteter. Når der var en anledning, opførte man forskellige teaterforestillinger. Ved juletid lavede man f.eks. krybbespil, og der blev på værkstederne fremstillet praktiske ting og legetøj til børnene.

På Sydamager var der i 1946 over 4.000 flygtninge i seks lejre. De lejre blev nedlagt i sommeren 1947, og de sidste tyske flygtninge rejste fra Danmark til Tyskland i februar 1949.

I 1947 blev Baggersmindelejren igen overtaget af Frelsens Hær, og bygningerne er flere gange siden blevet renoveret.

Frelsens Hær har i dag et kursuscenter i den gamle velholdte lejr.

En af de oprindelige militærbarakker fra 1916, der er blevet renoveret flere gange. 
En af de oprindelige militærbarakker fra 1916, der er blevet renoveret flere gange. 
Vis mere
1919. Frelsens Hær har købt ’Baggersmindelejren’.
1919. Frelsens Hær har købt ’Baggersmindelejren’.
Vis mere