Det er 20 år siden, prins Henrik kritiserede sin placering i det danske kongehus for første gang. Og 15 år siden han første gang fortalte det i et interview med BT. Nu gør han den igen, og denne gang bliver det en evig kritik, da han ikke vil begraves ved siden af sin hustru Dronning Margrethe.

Her kan du se en tidslinje over Prins Henriks udtalelser om hans utilfredshed over at være nummer to:

  • 10. juni 1967: Margrete blev i Holmens Kirke gift med den franske diplomat Henri-Marie-Jean André greve de Laborde de Monpezat.

(ARKIV) Her ses Dronning Margrethe og Prins Henrik de Laborde de Monpezat, som nygifte med kong Frederik ved brudens side d. 10. juni 1967.
(ARKIV) Her ses Dronning Margrethe og Prins Henrik de Laborde de Monpezat, som nygifte med kong Frederik ved brudens side d. 10. juni 1967. Foto: PER PEJSTRUP
Vis mere

  • 26. Maj 1968: Prins Henrik og Dronning Margrethe får deres første barn og dermed tronfølger, Frederik André Henrik Christian. Året efter får de igen en søn, Joachim Holger Waldemar Christian.

Prins Henrik sammen med børnene prins Joachim og kronprins Frederik og et lille hjortekid
Prins Henrik sammen med børnene prins Joachim og kronprins Frederik og et lille hjortekid Foto: Egon Engmann
Vis mere

  • 1996: I selvbiografien ’Skæbne forpligter’ udtrykker prins Henrik første gang frustration over placeringen i det royale hierarki. ’Alt godt tillægges chefen, alt dårligt nummer to... I værste fald beskriver det sarkastiske billedsprog os som skødehunde, der tripper bagefter, nogle gange i snor, som sidder pænt for en sukkerknald, og som fremfor alt ikke siger noget...’ skrev han om sin rolle som prinsgemal.

DRONNING MARGRETHE - 40 ÅRS REGERINGSJUBILÆUM - Bjørn Nørgaard og dronning Margrethe. Dronning Margrethe forærede onsdag d. 12. april 2000 den danske stat 17 vævede gobeliner, som fortæller danskernes og kongernes historie gennem 1000 år fra vikingetiden til nutiden.De farvestrålende og meterhøje gobeliner har været 10 år undervejs og har nu fundet deres permanente plads i den nyrestaurerede Riddersal på Christiansborg Slot. Det er billedhuggeren, professor Bjørn Nørgaard, der har udformet og tegnet gobelinerne, som siden er vævet på det franske væveri Manufactures Nationales de Gobelins et de Beauvais. Her har d. 60. medarbejdere gennem de sidste 10 år været beskæftiget med gobelinerne.De mange millioner, som udførelsen har kostet, stammer fra danske fonde og erhvervsliv, ligesom den franske stat har bidraget.
DRONNING MARGRETHE - 40 ÅRS REGERINGSJUBILÆUM - Bjørn Nørgaard og dronning Margrethe. Dronning Margrethe forærede onsdag d. 12. april 2000 den danske stat 17 vævede gobeliner, som fortæller danskernes og kongernes historie gennem 1000 år fra vikingetiden til nutiden.De farvestrålende og meterhøje gobeliner har været 10 år undervejs og har nu fundet deres permanente plads i den nyrestaurerede Riddersal på Christiansborg Slot. Det er billedhuggeren, professor Bjørn Nørgaard, der har udformet og tegnet gobelinerne, som siden er vævet på det franske væveri Manufactures Nationales de Gobelins et de Beauvais. Her har d. 60. medarbejdere gennem de sidste 10 år været beskæftiget med gobelinerne.De mange millioner, som udførelsen har kostet, stammer fra danske fonde og erhvervsliv, ligesom den franske stat har bidraget. Foto: KELD NAVNTOFT
Vis mere

  • 3. februar 2002: Dronning Margrethe var forhindret som vært for nytårskuren på grund af to brækkede ribben, og kronprins Frederik tog over. Det var prins Henrik tydeligt frustreret over. I et interview med BTs Bodil Cath fortalte han for første gang offentligt om at føle sig degraderet og som ’et ligegyldigt vedhæng’. Prins Henrik strejkede og tog en tænkepause på sit vinslot i Cayx i Frankrig.

PRINS HENRIK PÅ Chateau de Cayx. HER SAMMEN MED BT's HOFREPORTER BODIL CATH.
PRINS HENRIK PÅ Chateau de Cayx. HER SAMMEN MED BT's HOFREPORTER BODIL CATH. Foto: JØRGEN JESSEN
Vis mere

  • 18. april 2007: Prins Henrik siger ifølge Ekstra Bladet til det franske ugeblad Point de Vue, at han vil være ’Kong Henrik’. ’I dag får en konges kone titlen dronning. Men en regerende dronnings mand bliver ikke konge ved ægteskab. Offentligheden er tilbøjelig til kun at anerkende dronningen. Således bliver parforholdet skævt, ikke privat, men i offentlighedens øjne,’ udtalte prinsgemalen.

Prinsgemalen, Prins Henrik, udgiver kogebog. Her med historikeren Barbara Zalewski.
Prinsgemalen, Prins Henrik, udgiver kogebog. Her med historikeren Barbara Zalewski. Foto: Jan Jørgensen
Vis mere

  • 8. juni 2009: Ved folkeafstemningen i 2009, hvor drenge og piger blev ligestillet i tronfølgen, blev der spurgt om prinsgemalens generelle holdning til ligestilling. ’Jeg håber, at mænd vil blive lige så ligestillede som piger,’ sagde Prinsen. Det blev igen opfattet som frustration over Prinsens placering i det royale hierarki.

Regentparret i højt humør på det afsluttende pressemøde fredag d. 6. november 2009 i Vietnam.
Regentparret i højt humør på det afsluttende pressemøde fredag d. 6. november 2009 i Vietnam. Foto: Keld Navntoft
Vis mere

  • 2010: I biografien ’Enegænger’ af tv-værten Stéphanie Surrugue kommer prins Henrik igen ind på sin placering. Han siger bl.a.: at det sårer hans nationalfølelse. ’Når mine venner og bekendte i Sydeuropa vil drille mig lidt for sjov med Danmark, så siger de: ’ Ha, I har mange gode ting deroppe i Danmark, men I har da ikke den dér ligestilling, som I praler med? Ellers ville du vel få lov at sidde ved siden af din kone?’

 

  • 2. februar 2013: Prins Henrik stiller igen op til interview med det franske ugeblad Point de Vue sammen med sin svigerdatter prinsesse Marie, der også stammer fra Frankrig. Han siger, ifølge Ekstra Bladet: ’Du, min kære svigerdatter, har et normalt ægteskab, hvor du og din mand er lige. Han er en prins, og du er en prinsesse. Men sådan er det ikke i mit tilfælde. Der er ingen grund til, at jeg ikke skulle være på samme niveau som min kone’

Prins Nikolai blev konfirmeret i Fredensborg Slotskirke, lørdag d. 18. maj. Efterfølgende var der frokost på Fredensborg Slot, hvor den nærmeste familie stillede op til et foto. Fra venstre er det Martin Jørgensen, Prins Felix, Grevinde Alexandra, Prins Henrik, Prins Nikolai, Prins Joachim, lille Prins Henrik, Dronning Margrethe og Prinsesse Marie.
Prins Nikolai blev konfirmeret i Fredensborg Slotskirke, lørdag d. 18. maj. Efterfølgende var der frokost på Fredensborg Slot, hvor den nærmeste familie stillede op til et foto. Fra venstre er det Martin Jørgensen, Prins Felix, Grevinde Alexandra, Prins Henrik, Prins Nikolai, Prins Joachim, lille Prins Henrik, Dronning Margrethe og Prinsesse Marie. Foto: Torkil Adsersen
Vis mere

  • 19. februar 2015: Under et interview med de hollandske medier omhandlende terroraktionen mod Danmark blev prins Henrik spurgt om sin status som prinsgemal og ikke konge, spurgte prins Henrik ud i lokalet og gav flere historiske eksempler på andre lande, hvor de godt kunne gøre dronningers ægtemænd til konger.

Prins Henrik lægger blomster ved synagogen i København, hvor en mand blev skudt og dræbt under terrorangrebet i 2015.
Prins Henrik lægger blomster ved synagogen i København, hvor en mand blev skudt og dræbt under terrorangrebet i 2015. Foto: ETIENNE LAURENT
Vis mere

  • 16. april 2015: Prinsgemalen havde ifølge Dronningen selv og hoffet lagt sig med en så alvorlig influenza, at han ikke så sig i stand til at være ved sin hustrus side på Christiansborg Slot onsdag aften, og dagen efter på selve fødselsdagen ved vinkescenen på Amalienborg, karetturen gennem København og ikke mindst den store, private fest på Fredensborg Slot. Prins Henrik var dog så frisk allerede lørdag, at han var taget til Venedig på ferie.

ARKIVFOTO. Prins Henrik er for syg til at fejre sin hustru på hendes 75-års fødselsdag. (se Ritzau) Dronning Margrethe og prins Henrik ankommer i karet til Aarhus Rådhus onsdag d. 8. april 2015 for at deltage i festlighederne i anledning af dronningens 75 års fødselsdag d. 16. april i år. (Foto: Henning Bagger/Scanpix 2015)
ARKIVFOTO. Prins Henrik er for syg til at fejre sin hustru på hendes 75-års fødselsdag. (se Ritzau) Dronning Margrethe og prins Henrik ankommer i karet til Aarhus Rådhus onsdag d. 8. april 2015 for at deltage i festlighederne i anledning af dronningens 75 års fødselsdag d. 16. april i år. (Foto: Henning Bagger/Scanpix 2015) Foto: Henning Bagger
Vis mere

  • 16. oktober 2015: Prins Henrik fortalte til franske Le Figaro, at han følte sig diskrimineret af den danske befolkning. »Hvorfor kun være prins og Hans Højhed, men ikke Hans Majestæt? Jeg har selv besluttet at kalde mig Prinsgemal for at finde en plads i det danske samfund lige såvel som et formål og en position i mit virke som prins. Det gør mig vred, at jeg bliver udsat for diskrimination. Danmark, der ellers er kendt for at være en ivrig forsvarer af ligestilling mellem kønnene, er åbenbart villige til at betragte ægtemænd som mindre værd end deres koner.«

 

  • Nytårsaften 2015: Dronning Margrethe smed en vaskeægte nytårsbombe, da hun langt inde i sin nytårstale meddelte, at Prins Henrik går på pension. ’Min mand har besluttet, at tiden nu er inde for ham til at ’drosle ned’ - til, hvis jeg må sige det på almindeligt dansk, at gå på pension. Fremover vil Prinsgemalen derfor kun i meget begrænset omfang tage del i de officielle arrangementer, som igennem så mange år har været en naturlig del af hans liv. Det er hans beslutning, jeg forstår den, og jeg respekterer den,’ sagde dronning Margrethe.

RB, 13, 07-2017, kl. 16.11 Prins Henrik er indlagt i Aarhus med infektion i benet Prins Henrik må aflyse sine officielle pligter i de kommende dage på grund af en infektion i benet. Mange danskere forstår ikke prins Henriks pension - - - - Prins Henrik lytter til talerne ved åbningen af Henri Martin udstillingen på Nivaagaards Malerisamling lørdag 28. maj 2016.. (Foto: Torben Christensen/Scanpix 2016)
RB, 13, 07-2017, kl. 16.11 Prins Henrik er indlagt i Aarhus med infektion i benet Prins Henrik må aflyse sine officielle pligter i de kommende dage på grund af en infektion i benet. Mange danskere forstår ikke prins Henriks pension - - - - Prins Henrik lytter til talerne ved åbningen af Henri Martin udstillingen på Nivaagaards Malerisamling lørdag 28. maj 2016.. (Foto: Torben Christensen/Scanpix 2016) Foto: Torben Christensen
Vis mere

  • 10. Juni 2016: Regentparret valgte at afholde deres guldbryllup bag lukkede døre og helt privat. »På baggrund af en række henvendelser om, hvorledes guldbrylluppet vil blive markeret, kan det oplyses, at Regentparret ønsker at afholde guldbrylluppet under private forme. Det er en naturlig konsekvens af, at prinsen er gået på pension og ikke længere deltager i officielle gøremål på samme måde, som han tidligere har gjort,« sagde kongehuset.

 

  • 29. marts 2017: Prins Henriks ageren over for sin hustru vakte igen undren, da Dronning Margrethe måtte i ensom majestæt skridte ud ad den røde løber i Københavns Lufthavn i går klokken 10.00 og tage imod det belgiske kongepar, der kom på statsbesøg. Prins Henrik var selv rejst på solferie sydpå på Tenerife. Dronning Margrethe udtalte, at det var prinsen egen beslutning, og at han efter pensionen naturligvis ikke ville deltage i så mange arrangementer mere.

Royalt besøg fra Holland. Kong Willem-Alexander og dronning margrethe. (Foto: Claus Bech/Scanpix 2015)
Royalt besøg fra Holland. Kong Willem-Alexander og dronning margrethe. (Foto: Claus Bech/Scanpix 2015) Foto: Claus Bech
Vis mere

  • 3. august 2017: Kongehuset bekræfter over for BT, at Prins Henrik ikke vil begraves ved siden af Dronning Margrethe, som traditionen ellers foreskriver. Han skal dog begraves i Danmark, der stadig er ukendt. Prins Henriks grund er i følge Kongehuset, at han ikke har følt sig sidestillet med Dronning Margrethe hele sit liv, og derfor heller ikke vil være det i døden.