»Jeg har fundet søøøøøøølv!«
Amatørarkæolog Marie Aagaard Larsen sidder med knæene i muldjorden og råber højt, mens hun rejser en knyttet handske triumferende i vejret. Ved siden af hende ligger hendes metaldetektor, og i den anden hånd ligger det, der ved første øjekast bare ligner en lille jordklump. Ved nærmere eftersyn kan man dog tydeligt ane konturerne af et flettet sølvsmykke.
»Det er så vildt, at vi bliver ved med at finde så mange dele i jorden. Vi har været i gang i otte timer, men med sådan et fund får batteriet lige et nyt skud energi,« siger Marie Aagaard Larsen glad, mens hun rækker Lars Grundvad, museumsinspektør på Museet på Sønderskov, den lille smykkedel, hun netop har fundet.
OPRET ABONNEMENT PÅ BT PLUS HER og mød amatørarkæolog Marie, der har haft stor suces med at opgrave gemte skatte fra vikingetiden.
På en hemmeligholdt mark er arkæologer i gang med at lede efter skatte fra vikingetiden
»Jeg har fundet søøøøøøølv!«
Amatørarkæolog Marie Aagaard Larsen sidder med knæene i muldjorden og råber højt, mens hun rejser en knyttet handske triumferende i vejret. Ved siden af hende ligger hendes metaldetektor, og i den anden hånd ligger det, der ved første øjekast bare ligner en lille jordklump. Ved nærmere eftersyn kan man dog tydeligt ane konturerne af et flettet sølvsmykke.
»Det er så vildt, at vi bliver ved med at finde så mange dele i jorden. Vi har været i gang i otte timer, men med sådan et fund får batteriet lige et nyt skud energi,« siger Marie Aagaard Larsen glad, mens hun rækker Lars Grundvad, museumsinspektør på Museet på Sønderskov, den lille smykkedel, hun netop har fundet.
Stor vikingeskat
Museet på Sønderskov indledte i går en større udgravning på en majsmark mellem Fæsted og Harreby godt ti kilometer øst for Ribe. Stedet har indtil nu været hemmeligholdt, for det var her på marken, at Marie Aagaard Larsen, hendes mand og en af deres venner i sommer – da majsen stod meterhøjt på marken – fandt seks guldarmringe og en sølvarmring fra vikingetiden.
Den store guldskat på 900 gram vakte opsigt over hele verden – og for godt en måned siden gav amatørarkæologernes metaldetektorer igen lyd fra sig samme sted. Denne gang fandt de den øverste del af et vedhæng af guld, der forestiller en thorshammer.
De mange guld- og sølvfund har resulteret i, at Museet på Sønderskov med midler fra Kulturstyrelsen nu har iværksat en større og mere metodisk udgravning.
Og allerede mandag gravede de guld op af jorden; en gravemaskine fjerner det øverste muldlag, mens de tre amatørarkæologer gennemsøger jordlaget med deres metaldetektorer. Inden middag havde de fundet fem-seks guldstykker og flere sølvsmykker, fortæller museumsinspektør Lars Grundvad.
»Vi skal grave i fire dage herude, men allerede i dag (i går, red.) har vi fundet flere små guld- og sølvsmykkedele. Vi har bl.a. fundet godt og vel 30 cm af en sølvhalskæde, og det her stykke, Marie netop har fundet, er flettet på samme måde, så det er sandsynligvis en del af samme kæde,« forklarer Lars Grundvad ivrigt.
Men der gemmer sig sandsynligvis meget mere under mulden, når majsmarken igen og igen spytter guldskatte op af jorden. Det mener i hvert fald museumsinspektør Lars Grundvad, der er ansvarlig for udgravningen.
»Det er meget opsigtsvækkende med så mange guld- og sølvfund, og derfor regner vi med at finde en stor bebyggelse under muldlaget. Vi regner med, at stedet har haft en tæt relation til datidens konge, og højst sandsynligt tilhørte stedet en lokal høvding,« forklarer Lars Grundvad.
Smykker var bestikkelsesgave
Arkæologerne kan ret præcist tidsangive smykkerne til omkring år 950. Derfor regner Lars Grundvad med, at guldfundene har relation til Gorm den Gamles regeringstid. Smykkerne har sandsynligvis været en form for bestikkelse fra Gorm den Gamle eller en anden vikingekonge, der ville købe sig loyalitet hos en lokal, magtfuld høvding.
»Du kan godt kalde det for en slags ’smørelse’. Det var meget udbredt, at en konge gav værdifulde gaver for at købe sig magt og loyalitet. Guldsmykkerne har sandsynligvis været en gave fra Gorm den Gamle, mens han har kæmpet for holde Danmark hedensk og bekæmpet kristendommen sydfra,« siger Lars Grundvad.
Hvorfor guldskatten blev gravet ned, ved arkæologerne ikke præcist endnu.
»Det er bl.a. det, vi skal finde ud af, når vi de næste dage når ned under muldlaget og kan se, hvad der gemmer sig dernede,« siger Lars Grundvad.
For Marie Aagaard Larsen er det ulønnede arkæologarbejde i majsmarken al besværet værd, siger hun.
»Jeg er selvstændig psykolog, men jeg har taget fri i fire dage for at hjælpe til med udgravningen. Det er så fedt at kunne hjælpe til med at søge, for det er jo helt uberørt. Vi ved, at der er noget dernede, men det bliver spændende at se hvad,« siger Marie Aagaard Larsen.
