Et nyt arkæologisk fund kan kaste lys over en dramatisk historie om et hustrumord, der blev camoufleret som selvmord.
Var det et mord begået i et øjebliks hæmningsløs vrede? Eller en nøje planlagt ugerning?
LOG IND PÅ BT PLUS og læs hele historien om den tusind år gamle mordgåde.
Et nyt arkæologisk fund kan kaste lys over en dramatisk historie om et hustrumord, der blev camoufleret som selvmord.
Var det et mord begået i et øjebliks hæmningsløs vrede? Eller en nøje planlagt ugerning?
25. oktober 1176 slog en mand ved navn Herlog sin kone Margrethe ihjel. Og uanset om det var meningen eller ej, var han tilsyneladende ret forhippet på at skjule sin ugerning efterfølgende.
Måske fordi Margrethe var i familie med en af Danmarks mægtigste mænd, selveste Absalon, biskop i Roskilde og kong Valdemar den Stores højre hånd.
Herlog hang Margrethe op i en loftsbjælke ude i laden, så det lignede selvmord, og tænkte nok, at hans hemmelighed dermed var sikret. Han skulle blive klogere.
På en mark ved Ølsemagle, et par kilometer øst for Margrethe og Herlogs hjem i Højelse, har arkæologer fra Museum Sydøstdanmark nu måske fundet en vigtig brik i puslespillet om den mystiske historie.
En brønd, som er bygget lige omkring det tidspunkt, hvor Margrethe blev begravet. Brønden er bygget i kridtsten – og dét er mærkeligt.
»Jeg kender ikke til kridtstensbyggerier, som er så tidlige ud over kirker, kapeller og Absalons borg i København. Det bliver et meget almindeligt byggemateriale på Østsjælland, men først langt senere i historien,« fortæller Maja Schultz, museumsinspektør ved Museum Sydøstdanmark.
I middelalderen var det en synd at begå selvmord, og Margrethe kunne ikke blive begravet i indviet jord. I stedet blev hun lagt på "en mark nær Køge Strand" som en skamplet på sin familie.
Men snart efter begyndte der at ske mystiske ting og sager på marken. Lys faldt ned fra himlen midt om natten, og folk begyndte at ane uråd. Noget var galt. Men hvad?
Efter en længere afhøring brød Herlog sammen og indrømmede sin skyld, og i år 1177 blev Margrethe gravet op igen, ført i procession til Vor Frue Kirke i Roskilde og genbegravet. Absalon byggede et kapel på marken til hendes ære.
Historieskriverne glemte bare at fortælle, hvor den mystiske mark med det lille kapel egentlig lå placeret henne. Og selvom arkæologer efterfølgende har fået færten af det indirekte – blandt andet ved fund af rester efter gulvlag – på markerne i nærheden af brønden, er det aldrig lykkedes dem endeligt at lokalisere kapellet.
Derfor var det noget af et pletskud, da den lille brønd afslørede sig i forbindelse med et byggeri af et regnvandsbassin. Brønden kan nemlig meget vel have ligget i forbindelse med kapellet, fortæller Maja Schultz.
»At bygge en brønd i sådan et materiale vil klart høre til de højere sociale lag. Det er i hvert fald det, vi ser med de andre kridtstensbyggerier fra det tidspunkt,« forklarer hun.
Maja Schultz drømmer om at få lov at grave videre på det stykke, hvor arkæologerne oprindeligt fandt gulvlag og blive klogere på Margrethes hemmeligheder.
»Hvis vi kunne finde mere af gulvlagene, kunne vi måske sammenligne med nogle af kirkerne, som vi ved i mange tilfælde har samme grundplan som kapellerne. Man kunne sammenligne størrelse og udformning af bygningen. Jeg tror ikke, at selve kapellet ligger der længere, men det ville være virkelig spændende at få lov at grave der og se, hvad vi kunne finde.«
