Et af de største matematiske gennembrud dateres nu ældre, end hidtil antaget. Det afslører en kulstofdatering af et gammelt, indisk manuskript.

Nullets oprindelse har længe været et af verdens største matematiske mysterier.

Nu er der udført en ny kulstofdatering af et gammelt, indisk manuskript, og den afslører, at verdens første nul er fra det tredje eller fjerde århundrede. Det er cirka fem århundreder ældre, end forskere hidtil har troet.

Det betyder, at skriftet, der er navngivet Bakhshali-manuskriptet, nu må regnes for at være verdens ældste registrerede nulsymbol med den funktion, som vi anvender nullet i dag. Det oplyser University of Oxford om den nye forskning, som er ved at blive færdiggjort.

Forskerne bag studiet er overraskede over dateringen og finder den af stor betydning for matematikkens historie.

»Vi ved nu, at det allerede var i det tredje århundrede, at matematikere i Indien plantede frøet til idéen, der senere blev grundlaget for matematikken i den moderne verden. Resultaterne viser, hvor levende matematik har været på det indiske subkontinent i århundreder,« siger Marcus du Sautoy, professor i matematik ved University of Oxford.

Selv om nullet har enorm betydning i matematikkens verden, mener lektor Poul G. Hjorth ikke, at studiet af Bakhshali-skriftet er banebrydende.

»Det ændrer ikke på mit verdensbillede. Jeg løfter da øjenbrynene lidt, men dateringen rykker kun nullets historie 500 år tilbage. Det er ikke, fordi dateringen går 1000 år tilbage. Derfor vil jeg ikke betegne det som en sensation,« siger Poul G. Hjorth, der er lektor i matematik ved Danmarks Tekniske Universitet.

Han understreger dog, at nullet har en fuldstændig central betydning.

Hele vores digitale verden er baseret på 'ingenting' eller 'noget', men der var altså engang, hvor dette tal ikke eksisterede.

»Nullets betydning kan næppe overvurderes. Det er virkelig betydningsfuldt, for i samme øjeblik man indfører nul i udregninger, åbner man mange flere muligheder,« siger Poul G. Hjorth.

Eksempelvis havde romerne ikke noget symbol for nul, og de havde mange besværligheder, fordi det er utrolig svært at lave systematiske regnestykker med romertal.

»Det svarer nærmest til at lave det på en kugleramme. Al respekt for romerne, men det betød, at regnekunsten stod fuldstændig stille,« siger han.

Bakhshali-manuskriptet blev i 1881 fundet begravet i et område ved landsbyen Bakhshali. Landsbyen lå nær Peshawar, der i dag er kendt som en region i Pakistan. Skriftet blev opdaget af en lokal landmand og senere leveret til Bodleian Library, der er hovedbibliotek på University of Oxford.

En oversættelse af teksten antyder, at det har fungeret som en slags træningsmanual for handelsfolk ved Silkevejen. I teksten indgår praktiske øvelser med noget, der kunne minde om algebra.

»Der er en masse, 'Hvis nogen køber det og sælger det, hvor meget har de så tilbage',« siger Marcus du Sautoy fra University of Oxford.

I fragmenterne fra manualen er nullet endnu ikke sit eget ciffer, ligesom tre og fire eksempelvis er. Nullet fungerer i stedet som en form for pladsholder i et nummersystem. Det kan sammenlignes med, at "0" i "101" indikerer, at der ikke er nogle tiere.