DRs gamle programoversigter fra 1925 til 1984 er blevet digitaliserede. Hvad var det egentlig, man kunne se i fjernsynet for 63 år siden? For 42? Og hvad kan man se i dag?

DRs gamle programoversigter har indtil nu kun foreligget i papirudgaver, og det har været noget af et arbejde for medarbejderne i DR at skulle finde de relevante oplysninger, når udefrakommende eksperter eller privatpersoner har bedt om hjælp til at finde ud af, hvad blev sendt hvornår i radio og fjernsyn. Men nu har man digitaliseret programoversigter fra perioden 1925-84. Selv om man har scannet de gulnede sider ind for sin egen skyld, kan man jo ligeså godt gøre oversigterne tilgængelige for almenvellet, selv om der, ejendommeligt nok, stadig er store huller i materialet.

Alle kan altså nu gå ombord i oversigterne og se, hvad statsradiofonien sendte i radioen og fjernsynet, for eksempel den dag man selv blev født. Så mangler vi lige, at det samme overgår oversigterne for den efterfølgende periode fra midtfirserne frem til i dag, som allerede ligger elektronisk tilgængeligt for DRs medarbejdere, men endnu ikke i en form, hvor almindelige danskere kan gå på opdagelse i dem. Digitalisering er en dyr affære, og det vil kræve eksterne midler at lægge dem ud, forklarer man i DR.

Det ændrer ikke ved, at det foreliggende materiale er lidt af en guldgrube, hvis man vil få en idé om statsradiofoniens skiftende selvforståelse og programpolitik. Skal vi prøve at foretage et par stikprøver og se på, hvad der før og nu blev sendt i fjernsynet lige akkurat denne dato, den 13. oktober?

Onsdag den 13. oktober 1954

Lad os kaste et blik på programoversigten for 13. oktober 1954, altså 63 år siden. Det var tredje år, man sendte fjernsyn, og vi er heldige. Fra august samme måned var man gået over til faktisk at sende fjernsyn hver dag i ugen. Før havde man sendt en time time om dagen kl. 20-21, og mandag, onsdag og fredag blev seerne mødt af en død skærm.

Overblikket over aftenen kan man nu hurtigt skaffe sig, for hvis man tændte for sit sort-hvide fjernsynsapparat, var der kun tre udsendelser at tage stilling til. Såfremt man vel at mærke var en af de 1.288 husstande, som havde anskaffet sig et hundedyrt apparat.

Nu har 1950erne jo et ry for at være det småborgerlige, grå årti mellem Anden Verdenskrig og den revolution, der lå lige rundt om hjørnet, hvor både seksualitet, kvinder og ungdom blev sluppet fri. Og meget skete der åbenbart heller ikke denne onsdag i oktober, for der var kun sat fem minutter af til at læse overskrifterne op. Tænk, at det kunne klares med denne opsummering af dagen, tænker man straks, med tanke på den evigt flimrende strøm af nyhedsudsendelser og Breaking News, der vælter ind over os i dag – ikke mindst siden TV2 News kom til i 2006 og ændrede nyhedsdøgnet i Danmark.

Take it or leave it: Fjernsynet sendte blot en enkelt time i 1954. Foto: DR.
Take it or leave it: Fjernsynet sendte blot en enkelt time i 1954. Foto: DR.
Vis mere

Efter den tørre nyhedsoplæsning  fulgte et kvarters »filmreportage« ude fra landet. Trankekær på Langeland skulle åbenbart sælges, men hvad det gik ud på, er svært at gætte, for slotsbyen ligger der da endnu, og efter et kvarter var der så åbenbart heller ikke mere kostbar film i apparatet. Men kl. 20.20 følger så noget af et chok. Her gik man og troede, at den historiske quiz »Hvad er det?«, som i 1980erne samlede masser af seere på monopolkanalen, var noget, Piet van Deurs havde fundet på. Næh, nej, må vi bede om korrekt tid, sted  og anvendelse. Historien må skrives om, for programmet florerede åbenbart som en halvtimes udsendelse allerede i 1954, hvor begavede eksperter skulle konkurrere på viden om historiske genstande. Nu er den populært formidlede historieundervisning – bortset fra den svinedyre, noget bombastisk iscenesatte »Historien om Danmark« – noget, der finder sted på nichekanalen DR K, hvor allestedsnærværende Adrian Hughes for eksempel har sin »Historiequizzen.«  Sådan noget er alt for snævert til hovedkanalen. Kunne man ikke prøve?

Fjernsynets prøvebillede mødte TV-seerne det meste af døgnet i 1954.
Fjernsynets prøvebillede mødte TV-seerne det meste af døgnet i 1954. Foto: Mini Wolff
Vis mere

Og så rundes aftenen af med et »Lille efterspil på harpe«.  Findes der overhovedet musik på hovedkanalen i dag, altså lige bortset fra »X Factor«-forbandelsen? Mange er nok glade for, at harpeklangen kun var et lille efterspil. Der står ikke noget om, hvor længe den udsendelse varer, men mon ikke familien Hansen har kunnet slukke for fjernsynsapparatet og børste tænder allerede ved nitiden. Så var der nemlig ikke mere for den fjernsynslicens. Tænk sig, så sad man dér i skæret fra standerlampen med skærme i forskellige farver og var tvunget til at se på hinanden. Men de fleste af 1950ernes tronende familiefædre og hårdt-sminkede husmødre lyttede naturligvis stadig til radioen, som man samledes om med pibe og avis, strikketøj eller strømper, der skulle stoppes. Den sendte samme aften helt frem til kl. 23.

Mandag den 13. oktober 1975

Nu er der sket noget. I hvert fald er sendetiden kraftigt udvidet. Læg i øvrigt mærke til det lille præfiks (F) ud for udsendelserne. Det betyder naturligvis, at programmet er i farver. I 1969 havde Danmarks Radio sendt den første udsendelse i farver, og af oversigten fra 1975 fremgår det, at langt de fleste udsendelser nu ikke længere er i sort-hvid. Det kunne de 84 pct. af befolkningen, der nu havde  TV i hjemmet, vel selv se, tænker man? Havde det ikke været lettere at angive, hvis udsendelsen var i sort-hvid, sådan som TV-Avisen – hver dag med usvigelig sikkerhed sendt kl. 19.30 –  stadig var? Statsradiofonien var åbenbart stadig benovet over farvefjernsynets indførelse. Men med angivelsen slap man da for seerstorme – det var sådan noget, man havde engang, nu får man bare shitstorme på Facebook –  fra vrede danskere, der ikke kunne forstå, at deres farver pludselig forsvandt  fra apparatet. Antallet af sort-hvide TV-apparater faldt i øvrigt samme år. Af de 1.227.804 TV-licenser var de 328.210 nu farvelicenser.

Værd at notere sig er selvfølgelig også, at børnene, der nu pludselig ikke længere skulle gemmes væk, er rykket ind i sendefladen. Dels med den klassiske »Legestue«, som mange af os var placeret foran, mens mor vaskede tøj eller flirtede med kommisen fra Brugsen, der stadig bragte varer ud. Bliver det mere klassisk anti-ADHD-fjernsyn i øjenhøjde med sokkedyr, skabt af Iben Wurbs?

Den opbyggelige undervisning af børn og unge fyldte en del i sendefladen på monopolkanalen i 1975. Foto: DR.
Den opbyggelige undervisning af børn og unge fyldte en del i sendefladen på monopolkanalen i 1975. Foto: DR.
Vis mere

Og læg så mærke til public service-fjernsynets didaktiske tag på ungdommen. Den skal simpelt hen i Skole-TV, endda i samarbejde med Danmarks Lærerhøjskole. Hvad enten, det er livets realiteter på et moderne landbrug eller mennesker fra forskellige sociale lag i det hierarkisk indrette samfund, det handler om.

I det hele taget kan man godt mærke, at vi befinder os i 1970erne, hvor det leninistiske paradis må formodes at vente lige om hjørnet. Ungdommen skal ikke bare lære om klassesamfundet og medbestemmelse i skolerne. Nej, ugens digter, er naturligvis kommunisten Bertolt Brecht, der var meget populær også på teaterscenerne i de år.

Aftenen ligner en rigtig kedelig hverdag i parcelhuset i 1970erne. I det, der må betragtes som absolut bedste sendetid, kan man hygge sig med NATEK-redaktionens program »Fjerde Quadrant«, der handler om firtallets velsignelser. Her må jeg på bedste 2017-vis udbryde et »what the fuck?«  Men interessant er det at se, at man som det naturligste har et fast kulturprogram med den dødssyge titel »Rubrik« og ikke er bange for yderligere et indslag om billedkunst. Dog sendt sent. For inden da skal vi lige have en dosis norsk TV-dramatik – viste man i det hele taget ikke alle TV-spil fra hele Norden i det årti, inklusive endeløse, komplet uforståelige finske af slagsen?

Hånden på hjertet: Det ligner en af den slags klaustrofobiske fjernsynsaftener med skolelærerfjernsyn, hvor man bare drømte om Olsen-banden eller en amerikansk actionfilm. Dem måtte man i stedet se på video. Hvis man altså havde råd. Philips sendte den første videobåndoptager på markedet herhjemme samme år til en pris af 10.000 kroner. Det kan man vist gange med fem i dagens mønt.

Fredag den 13. oktober 2017

Har vi overhovedet programoversigter med sendetidspunkter om ti år, når flow-TV sikkert er dødt og begravet? I 2017 sender DR pligtskyldigt døgnet rundt på sin hovedkanal. Det lyder flottere end det er, for en stor del af det, der vises på mindre populære sendetidspunkter, er genudsendelser af populære livsstilsprogrammer, som åbenbart ikke kan få det endegyldige hammerslag oven i hovedet, selv om de slæber sig hen over skærmen år ud og år ind i et evighedsloop: antikke antikprogrammer, sovepillen »Barnaby«, »Bonderøven« (så gå dog i Silvan og køb de planker, for helvede), »Kender du typen?« og hvad de ellers hedder. Hvorfor bliver de ikke taget af? Fordi der er seertal i dem, og et program med seere bliver ikke fjernet fra sendefladen 2017. Alt sammen et resultat af, at TV-monopolet blev brudt oktober 1988, da TV 2 flimrede frem på skærmen, og DR begyndte at interessere sig alt for meget for, hvor mange, der så med.

Hvad skal vi se i fjernsynet i dag? TV-programmet for DR1 3. oktober 2017.
Hvad skal vi se i fjernsynet i dag? TV-programmet for DR1 3. oktober 2017. Foto: DRProgram
Vis mere

Hensynet til børnene er denne fredag i oktober stort set sendt over på DR Ramasjang, bortset fra »Disney Sjov«, som åbenbart ikke kan fjernes fra sendetidspunktet fredag kl. 19. TV-Avisen, som der nu er flere af, og som er blevet kulørt, er til gengæld for længst rykket til kl. 21.30 for at skabe et familieflow hen over aftenen. Aftenens underholdningsprogram kl. 20 er det primitivt drengerøvspjankede »Alle mod en«.

DR-Byen ved Ørestaden i København. I 2017 sender Dr fjernsyn døgnet rundtpå flere kanaler og streamer udvalgt indhold på dr.dk.
DR-Byen ved Ørestaden i København. I 2017 sender Dr fjernsyn døgnet rundtpå flere kanaler og streamer udvalgt indhold på dr.dk. Foto: Mads Claus Rasmussen
Vis mere

Er det et dummere TV, vi har i 2017 end i de forudgående årtier? Ja, det er det. Uden tvivl bedre TV end i fordums tider, i hvert fald mere underholdende, men ikke skabt til meget andet end at slå tiden ihjel og præget af en manglende tro på, at alt er interessant, hvis bare det fortælles ordentligt. Man har opgivet tilliden til folkets fatteevne. Ingen skal længere lære ret meget. Hvorfor har vi så egentlig et statsfjernsyn, kan man spørge?

Man kan nu stadiglære noget  af at se fjernsyn. Men det, der er en smule klogt for de kloge, er udgrænset til de nichekanaler, som kom til, herunder DR K fra 2009. Men selv her vægrer man sig ved at blive for nørdet. Tag det seneste bogprogram med den triste titel »Vild med bøger«, som hellere vil fortælle den gode historie bag bogen for de mange end trænge ind i linjerne for de få.

Men billige udenlandske underholdningsfilm har vi fået til overflod på hovedkanalen. Hele tre af slagsen på sådan en fredag aften. Sig mig, ved de ikke, at Netflix er opfundet?

Her kan du søge i DRs digitaliserede programoversigter: dr.dk/gamleprogramoversigter.