Det er 25 år siden, at Mikhail Gorbatjov trak sig som præsident for et af verdens mægtigste lande
»Kammerater,« sagde han alvorstungt på tv med blikket næsten fastfrosset til manuskriptet foran sig. »Som situationen har udviklet sig, træder jeg hermed tilbage som præsident«.
Så skiftede billedet til Den Røde Plads i Moskva, zoomede ind på Kremls tårn, hvor det ikoniske flag med hammer og segl blafrede i den mørke vinteraften, mens det langsomt blev sænket. For sidste gang.
Men det var ikke kun et flag, der blev sænket denne juledag for 25 år siden, hvor Sovjetunionen endegyldigt blev lagt i graven.
Det var også et stykke håb, personificeret i manden på tv-skærmen, manden med det berømte modermærke i panden, Mikhail Gorbatjov.
»Jeg kunne ikke andet. Jeg ville for enhver pris undgå den borgerkrig, der var så tæt på. Havde jeg klamret mig til magten, havde det kostet mange menneskeliv,« forklarede Gorbatjov til BBC i sidste uge om den beslutning, han måtte træffe dengang.
Han var kun 54 år gammel, da han i 1985 satte sig til rette i det magtfulde embede i et af verdens mægtigste og mest totalitære lande. På det tidspunkt havde vindene fra den kolde krig hylet ind over den vestlige verden i fire årtier. Og oprustningen på begge sider af fronten fik trusselsbilledet - ikke mindst frygten for en atomkrig - til at tegne sig skarpt på himlen.
LOG IND PÅ BT PLUS og læs hele historien om Mikhail Gorbatjov - manden der lagde Sovjetunionen i graven. Her fortæller han om de tanker, han gjorde sig, da han for 25 år siden var med til at forandre Sovjetunionen for altid.
Det er 25 år siden, at Mikhail Gorbatjov trak sig som præsident for et af verdens mægtigste lande
»Kammerater,« sagde han alvorstungt på tv med blikket næsten fastfrosset til manuskriptet foran sig. »Som situationen har udviklet sig, træder jeg hermed tilbage som præsident«.
Så skiftede billedet til Den Røde Plads i Moskva, zoomede ind på Kremls tårn, hvor det ikoniske flag med hammer og segl blafrede i den mørke vinteraften, mens det langsomt blev sænket. For sidste gang.
Men det var ikke kun et flag, der blev sænket denne juledag for 25 år siden, hvor Sovjetunionen endegyldigt blev lagt i graven.
Det var også et stykke håb, personificeret i manden på tv-skærmen, manden med det berømte modermærke i panden, Mikhail Gorbatjov.
»Jeg kunne ikke andet. Jeg ville for enhver pris undgå den borgerkrig, der var så tæt på. Havde jeg klamret mig til magten, havde det kostet mange menneskeliv,« forklarede Gorbatjov til BBC i sidste uge om den beslutning, han måtte træffe dengang.
Han var kun 54 år gammel, da han i 1985 satte sig til rette i det magtfulde embede i et af verdens mægtigste og mest totalitære lande. På det tidspunkt havde vindene fra den kolde krig hylet ind over den vestlige verden i fire årtier. Og oprustningen på begge sider af fronten fik trusselsbilledet - ikke mindst frygten for en atomkrig - til at tegne sig skarpt på himlen.
Nu pustede en lille, rund mand med milde øjne nye vinde mod såvel øst som vest. Sovjetunionen skulle forandres. ’Glasnost’ og ’perestrojka’ - åbenhed og omstrukturering - var de to ord, Mikhail Gorbatjov ville bygge et nyt Sovjetunionen på.
Ifølge Ruslands-ekspert og tidligere generalkonsul i Sankt Petersborg Jens Worning Sørensen bølgede håbet gennem det enorme land.
»Han indgød håb og en begyndende tiltro til, at tingene kunne blive bedre.«
Artiklen fortsætter under billedet
Begejstring i vesten
Også i Vesten var begejstringen stor hos statsoverhoveder som Ronald Reagan, Helmut Kohl og Margaret Thatcher.
’Ham kan jeg lide. Vi skal nok kunne lave forretninger sammen,’ som sidstnævnte udtalte.
I løbet af få måneder tog Gorbatjov de indledende skridt til en nedrustning, og Vestens kollektive lettelsens suk gav nærmest genlyd, da han og Ronald Reagan i 1987 underskrev en traktat, der betød destruktion af mellemdistanceraketter og indblik i hinandens atomvåbenprogrammer.
Og da der i november 1989 blev banket det første symbolske hul i muren mellem Øst- og Vestberlin, steg håbet til nye højder. Mikhail Gorbatjov var helten, der gjorde det muligt.
Men hjemme blandt sine egne ’kammerater’ havde han skuffet bravt.
»Russerne erfarede jo, at det blot var en masse snak. Og imens faldt deres dagligdag mere og sammen. Samtidig var de vidner til Sovjetunionens gradvise sammenbrud. Og uanset om man var for kommunisme eller ej - hvad de færreste var - havde de svært ved at forstå, at han kunne lade det ske,« siger Jens Worning Sørensen, som mener, at Gorbatjov, set med nutidsbriller, ikke havde en chance for at gennemføre sine reformer.
»Han havde ikke den rigtige diagnose af, hvad Sovjetunionens problem var rent økonomisk. Og derfor heller ikke den korrekte kur. Han forsøgte at reparere en motor, der var gået i stå, med reservedele der ikke passede ind.«
Og derfor endte ’glasnost’ og ’perestrojka’ med, at Gorbatjov måtte gå af og Sovjetunionen ophørte med at eksistere.
»Men både vi og russerne har meget at takke ham for. Han skriver sig ind i historien for næsten 25 års lavkonflikt mellem Vesten og Rusland. Og så står han fadder til et begyndende demokrati, ytringsfrihed og menneskeret i Rusland. Men i forhold til at reformere et af verdens største lande rent økonomisk, der dumper han stort,« siger Jens Worning Sørensen.
I interviewet med BBC ærgrer den i dag 85-årige Mikhail Gorbatjov sig over, at ’kammeraterne’ i Rusland aldrig helt forstod, hvad det var for en vej, han banede for dem.
»Men jeg fortryder ikke. Kun at jeg aldrig fik muligheden for at gøre dét færdigt, som jeg satte i gang.«
Efter flere forsøg på at stifte nye partier har Gorbatjev trukket sig fra politik og driver en privat konsulentvirksomhed i Moskva.
Grafik: Nedtælling til Sovjetunionens fald
