Det var en ung krigskorrespondent, der blev manden bag B.T. Prisen var i 1916 tre øre, og avisen faldt i danskernes smag
Denne 100 års fødselar var aldrig kommet til verden, hvis ikke en ung krigskorrespondent ved navn Henry Hellssen i 1916 havde været usædvanlig kvik. B.T. er et krigsbarn. Født i august måned 1916 midt under Første Verdenskrig.
Det var en dramatisk og blodig tid. Tusinder af soldater døde på slagmarken. Lenin stormede Vinterpaladset under Oktoberrevolutionen i Rusland, og den berømte og smukke kvindelige mesterspion Mata Hari blev henrettet ved skydning. Der var kort sagt ikke mangel på nyheder.
LOG IND PÅ BT PLUS og læs meget mere om hvordan og hvorfor BT blev til i 1916 - sådan blev vi født ...
Det var en ung krigskorrespondent, der blev manden bag B.T. Prisen var i 1916 tre øre, og avisen faldt i danskernes smag
Denne 100 års fødselar var aldrig kommet til verden, hvis ikke en ung krigskorrespondent ved navn Henry Hellssen i 1916 havde været usædvanlig kvik. B.T. er et krigsbarn. Født i august måned 1916 midt under Første Verdenskrig.
Det var en dramatisk og blodig tid. Tusinder af soldater døde på slagmarken. Lenin stormede Vinterpaladset under Oktoberrevolutionen i Rusland, og den berømte og smukke kvindelige mesterspion Mata Hari blev henrettet ved skydning. Der var kort sagt ikke mangel på nyheder.
Historien om Mata Haris utrolige dobbeltliv var datidens største kioskbasker.
Henry Hellssen var krigskorrespondent for Berlingske Tidende og blev sendt til Østfronten, da Første Verdenskrig brød ud i sensommeren 1914. Her er et pluk fra hans egen beretning:
»Det var den 18. august 1914, og gamle kejser Franz Josephs fødselsdag. Efter adskillige døgns rejse med sneglende militærtog ankom vi til et forfaldent og ubeboet slot i Dukla i Galizien. Slottet var den østrigsk-ungarske kejsers presse-hovedkvarter.
I anledning af kejserens fødselsdag blev alle journalisterne budt til fælles spisning. Da hornsignalet kaldte til bords, fandt jeg en tom stol allernederst i salen – ingen kendte mig, og jeg kendte heller ingen. Suppen blev øst op af dragon-oppassere iført kirsebærrøde bukser og der blev skænket Karlovitzer-vin i vores aluminiumsbægre.
Vi var allerede langt henne i måltidet, da en slank ung mand, tidligt skaldet, kom styrtende og tog plads ved siden af mig. Og mens der blev serveret Wiener Backhenderl (kylling), trak han en ungarsk avis frem af inderlommen og begyndte at læse. Avisen hed ’Az Est’ (det, vidste jeg, betød ’Aftenen’). Den var kun halvt så stor som et eksemplar af Berlingske Tidende og meget bekvem at håndtere. Den typografiske opsætning var også – så vidt jeg kunne skue mig til – mere tillokkende end andre blades, og alle artiklerne var korte.
Sådan en avis, sagde jeg til mig selv, mangler vi hjemme. Sådan en avis kunne jeg have lyst til at lave i København. I dette øjeblik fødtes ideen til B.T.«
Artiklen fortsætter under billedet
Da Henry Hellssen vendte hjem til Danmark i 1916, forelagde han sin idé om en ny avis for cheferne i Pilestræde, og idéen blev ’købt’ af husets ledelse og ejere. En stor triumf for den dengang kun 28-årige journalist.
Henry Hellssen blev selv B.T.s første redaktør. Inden det gik løs, besøgte han redaktionen i Budapest, der hver dag holdt møde på Cafe Abazzia. Hellssen var meget imponeret over de unge fanatiske journalister, der bogstaveligt talt boede på bladet:
»Az Est var deres et og alt. De skrev alt, hvad de havde på hjerte, og de sikrede avisen alle nyheder. Ingen var for fine til at skrive om, hvad der tilfældigvis skete den dag, under påskud af at det ikke var deres stofområde. Ingen opgaver var mere fornemme end andre,« fortalte Hellssen efter besøget.
Hans bemærkninger om journalisternes villighed til at skrive om alt var en slet skjult hentydning til det stofvalgssnobberi, der ofte ses blandt danske journalister.
STORE OVERSKRIFTER
Og så lød startskuddet i København.
Den første dag blev B.T. uddelt gratis i 100.000 eksemplarer over hele København og derefter solgt for 3 øre pr. styk.
»Jeg stod ved den store maskine i trykkerihallen, da drønet begyndte. Det første nummer skød ud af maskinen, B.T., B.T., B.T., en uendelighed af papir, alle forsider med det stumme råb: B.T. , B.T. , B.T. Et barn var født. Det er mit eneste, og jeg elsker det. Ung, kåd og fuld af livslyst,« skrev Hellssen.
Den helt store nyhed ved den nye avis var ’The headline’, den store overskrift tværs over hele forsiden med dagens sensation. Den store overskrift i det allerførste B.T. lød: ’Grosserer Nagel anholdt for klausulbrud’.
Det lyder i nutidens øre ikke som nogen kioskbakser, men det dækkede over, at en af landets kendte grosserere var blevet fængslet, mistænkt for at have eksporteret ulovlige varer til Tyskland.
I førsteudgaven af B.T. begyndte man også en romanføljeton, ’Svindleren’, skrevet af den engelske forfatterinde Ethel M. Dell. Romanen blev introduceret som ’en gyser, der vil holde Dem i åndeløs spænding resten af kvartalet’. Kort sagt en rigtig cliffhanger, der skulle lokke læserne til at tegne abonnement på avisen. Et kvartals abonnement blev tilbudt for 2 kroner og 50 øre. Det første B.T. fristede også med en hel sides sport, som markerede, at B.T. ville være ’Sportsmandens blad’.
Artiklen fortsætter under billedet
Henry Hellssen var godt klar over, at hans nye avis skulle være underholdende og folkelig, og foruden sporten satsede han også på film og masser af kriminalhistorier. Allerede i B.T. nummer 2, den 1. september 1916, hed den store overskrift på forsiden: ’Æggeblommer for 40.000 kr. forsvundet’. En lidt mere tillokkende historie end førstedagens klausulbrud, som formentlig kun et fåtal af læsere tændte på.
I sit storværk Dagbladskonkurrencen i Danmark fra 1870-1970 skriver pressehistorikeren professor Niels Thomsen:
»B.T. var fra starten en overraskende fornyelse af den barske middagspresse. Allerede i 1887 var begrebet med tabloide aviser dukket op I Danmark i form af Aftenbladet og Folkets Avis, og i de følgende år forsøgte flere sig med denne nye type avis, som amerikanerne kaldte den ’gule presse’ – aviser uden seriøst politisk stof og kulturstof.«
Professoren gav dog det nye B.T. et pænt skudsmål: »B.T. var ikke decideret ’gul’. Det særlige ved avisen var, at den ikke sigtede socialt ned. Det var ikke en arbejderavis som Aftenbladet eller Folkets Avis, der var frækkere og måske lidt dummere i sin udtryksmåde. B.T. havde hurtige nyheder til unge, var kvik og morsom. B.T. var også den første avis, der lagde vægt på sporten som godt avisstof.«
B.T.s stil faldt i københavnernes smag, og i årene mellem Første og Anden Verdenskrig blev B.T. den dominerende frokostavis.
Chefredaktør Henry Hellssen fik kun lov til at passe sit ’barn’ indtil udgangen af 1917, hvor han blev afløst af redaktør Bertel Bing.
