Jysk arkæolog mener at stå med graven fra den berømte vikingehøvding Ulv Galiciefarer - tipoldefar til Valdemar den Store, konge af Danmark fra 1131 til 1182.
Ordene er arkæolog Bjarne Henning Nielsens. Teorien er simpel, men opsigtsvækkende. Den nordjyske arkæolog mener måske at stå med graven fra den berømte vikingehøvding Ulv Galiciefarer, også kendt som Galicieulv, et tilnavn han fik fra sine korstog i Galicien i Nordspanien.Ulv var, ifølge datidens skriftlige kilder "jarl i Danmark og en stor kriger". Og så var han tipoldefar til Valdemar den Store, konge af Danmark fra 1131 til 1182.
OPRET ABONNEMENT PÅ BT PLUS HER og læs mere om fundet af vikingehøvdingen Ulv Galiciefarer, der menes at være tipoldefar til Valdemar den Store.
Det er en teori, en ide, men jeg tør godt stå frem med den. Nogen skal jo sige det først.
Ordene er arkæolog Bjarne Henning Nielsens. Teorien er simpel, men opsigtsvækkende.
Den nordjyske arkæolog mener måske at stå med graven fra den berømte vikingehøvding Ulv Galiciefarer, også kendt som Galicieulv, et tilnavn han fik fra sine korstog i Galicien i Nordspanien.
Ulv var, ifølge datidens skriftlige kilder "jarl i Danmark og en stor kriger". Og så var han tipoldefar til Valdemar den Store, konge af Danmark fra 1131 til 1182.
Ulveteorien opstod blandt andet, fordi Bjarne Henning Nielsen, som er museumsinspektør ved Vesthimmerlands Museum, for nogle år siden undersøgte en fornem kvindegrav ved Over Hornbæk uden for Randers.
Over graven var der opført et hus af en særlig konstruktion. Som et lyn fra en klar himmel slog det ham: Det samme kunne være tilfældet for en rigt udstyret ryttergrav i Næsby i Nordjylland, som han har arbejdet med siden 2009.
Den flotte, store grav, som stammer fra første halvdel af 1000-tallet, er omgivet af en mørk "firkant" - en aftegning i jorden, som han i første omgang tolkede som en indhegning, men som pludselig rejste sig foran ham som en egentlig bygning.
- Pludselig går det op for mig, at det store, sorte hul midt for den vestlige gavl må være et stolpehul. Og der er da minsandten også en døråbning. Og pludselig ser jeg et kapel rejse sig for mig. Det var simpelthen ikke gået op for mig før, at der var tale om et hus – et temmelig stort hus, siger han til Videnskab.dk.
Huset er faktisk mindst 100 kvadratmeter. Og noget kunne tyde på, at det er bygget på et senere tidspunkt end den oprindelige grav. Resterne af en stenformation inden for firkanten tyder nemlig på, at der til at starte med har været en gravhøj på stedet.
Nogen har så, ifølge Bjarne Henning Nielsen, senere haft behov for at understrege vigtigheden af graven ved at nedbryde gravhøjen og bygge et kapel.
Med en indhegning ville den begravede kunne placeres meget højt i det sociale hierarki. Med den nye tolkning bliver han anbragt endnu højere, fortæller Bjarne Henning Nielsen.
I dag ved vi, at Næsby-området med stor sandsynlighed har hørt ind under Valdemar den Stores "fædrene arv", hvilket vil sige, at det har været kongens selveje, som er gået i arv til ham personligt.
- Der ligger den mulighed, at han har arvet det gennem den række af forfædre, som godt nok hedder Thrugot-slægten, men hvor Ulv alligevel må være stamfaderen, forklarer Bjarne Henning Nielsen.
Thrugot-slægten regnes for en af de helt store, jyske familier, og man ved fra skriftlige kilder, at de har holdt til i Nordjylland.
- Der ligger jo ikke en seddel i graven, hvor der står "her ligger Ulv". Men sted- og tidsmæssigt ville det passe, og Ulv er jarl – altså hærfører og kongens personlige beskytter – så han har været gode venner med kongen og højt på strå, siger Bjarne Henning Nielsen
- Nogen har i al fald ønsket, at vi skulle huske og ære den store helt, der ligger der – og hvis navn vi desværre i dag har glemt.
