Det skorter ikke på heltehistorier om mænds store bedrifter, mens kvindernes sjældent kommer frem i lyset. Nu har én af dem fundet vej: historien om Elizebeth Friedman, hvis arbejde som kodeknækker startede under Første Verdenskrig
Hendes øjne borede sig ned i sætningen. Bogstav for bogstav. Et par minutter gik der. Så hev Elizebeth Friedman papir og blyant frem og skrev: ‘proceed one hundred miles south east’. Så var den kode knækket. Uden brug af andre hjælpemidler end sin hjerne.
Der findes utallige heltehistorier om mandlige kodeknækkere og deres bedrifter. Men kun få om kvinderne.
Nu kommer én af dem frem i lyset. Nemlig Elizebeth Friedman, verdens første kvindelige kodeknækker, som, takket være en ny bog, endelig får den plads i historien, som hun fortjener. Som kvinden, der knækkede koder i to verdenskrige, fik bugt med en af datidens mest berygtede spioner. Og gangsteren Al Capone.
Den indledende scene udspillede sig i slutningen af 1920erne, hvor Elizebeth Friedman allerede havde knækket koder i ti år.
Hun kom fra en velhavende kvæker-familie i staten Indiana, var det yngste af i alt ni børn. Fra barnsben skilte hun sig ud som en energisk og utålmodig lille dame med stærke meninger. Alligevel modsatte faderen sig, at hun uddannede sig. Trodsigt endte hun med at låne penge af ham for at kunne studere på universitetet, hvor hun med med stor iver kastede sig over engelsk litteratur. Shakespeare var hendes favorit.
Og det var ham, der førte hende ind i kodeknækningsverdenen.
Den excentriske millionær George Fabyan havde på sit gods i Illinois stiftet sin egen private tænketank, hvor der bl.a. blev forsket i, om Shakespeares værker var skrevet af ham selv eller af Sir Francis Bacon, som skulle have efterladt kodede meddelelser i teksterne. Dét projekt blev den kun 23-årige Elizebeth hyret til i 1916.
Men i Europa rasede Første Verdenskrig og USA var på nippet til at gå ind i den. De manglede kodeknækkere. Afdelingen for kryptologi i George Fabyans tænketank var det eneste sted, hvor de kunne få hjælp.
Med sit store talent for at knække koder, blev Elizebeth flyttet over i afdelingen, hvor hun mødte sin mand William. Fire år senere blev de ansat i krigsdepartementet i Washington, men snart kastede Elizebeth sig ud i en helt anden slags krig. Der fik forbryderne til at ryste i bukserne.
De havde ellers haft rimelig frit spil under forbudstiden, som trådte i kraft i 1920 og omfattede et totalt spiritusforbud.
Lovløsheden og kriminaliteten herskede i landet, hvor gangsterne - med den rette smørelse på de rette steder - kunne operere med minimal indblanding fra myndighederne. Noget måtte gøres. Noget, som kun Elizebeth Friedman kunne.
»Hun er den eneste, der har kompetencerne og erfaringen,« argumenterede chefen for den nyoprettede kontraspionage-enhed, hvis mål var at få bugt med de mange spiritussmuglerne, der anvendte koder som førstnævnte for at skjule deres omfattende rutenet.
I starten var hendes job simpelt, for smuglerne var ikke vant til at blive efterforsket og derfor var deres koder i dét, der kaldes monoalfabetisk kryptering, hvor hvert bogstav i alfabetet erstattes med et andet.
Men jo flere hun knækkede, jo mere avancerede blev de. Og jo mere avancerede de blev, jo mere ihærdig og stædig blev hun. 12.000 krypteringer fik hun knækket i løbet af halvandet år, heriblandt koder skrevet på mandarinkinesisk, et sprog hun intet kendskab havde til. Ligesom hendes matematiske egenskaber i øvrigt kun rakte til mellemskolen.
Al Capones store netværk var ét af dem, Elizebeth Friedman fik sprængt, ligesom hendes indsats i starten af 1940erne fik de berygtede narkosmuglere Edward og Judah Ezra bag tremmer.
Under Anden Verdenskrig var det også Elizebeth Friedmans fortjeneste, at et nazistisk spionnetværk, der skulle fremkalde en fascistisk revolution i Sydamerika, som skulle føre til et angreb på USA, blev sprængt. Og så er der er selvfølgelig den berygtede spion Velvalee Dickinson - ‘dukkespionen’ som hun blev kaldt - som udelukkende blev fældet pga Elizebeth Friedmans afkodning.
Alt sammen uden brug af lommeregner. Uden computer. Uden andre hjælpemidler end sin hjerne.
Når Elizebeth Friedman kom hjem fra arbejde, var hun mor for parrets to børn. Så lavede hun te, tog puslespillet frem, og så hyggede de sig hen over bordet. Uden at et ord blev vekslet om hendes arbejde.
Da hun efter 50 år som kodeknækker gik på pension, talte hun heller ikke med andre end sin mand om sine bedrifter. Dels var der alle fortrolighedsklausulerne, dels interesserede rampelyset hende ikke. Hun ville hellere rette det mod sin mand, hvis bedrifter inden for samme felt hun dedikerede resten af sit liv til.
I 1980 døde verdens første kvindelige kodeknækker. 37 år skulle der gå, før Elizebeth Friedman fik sin plads i historien.
Kilder: NSA/Hall of Honor, ‘The Woman Who Smashed Codes’, bbc.com
------------------------------
Kvinder og koderne
Elizebeth Friedman er langt fra den første kvindelige kodeknækker, der er blevet om ikke skrevet ud så glemt i historiebøgerne.
Under Anden Verdenskrig var Bletchley Park i England centrum for de allieredes omfattende arbejde med at knække nazisternes koder. Selv om både mænd og kvinder arbejdede side om side, blev kvindernes rolle langt op i historien fortolket og affærdiget som sekretærarbejde. Først da de hemmeligtstemplede dokumenter fra krigsårene blev frigivet, fik kvinderne den credit, de havde fortjent.
Også den gruppe af sorte, kvindelige matematikere, der i 1950erne og 60erne stod bag de avancerede beregninger, der gjorde det muligt for Nasas astronauter at ramme månen, var stort set ukendte, indtil deres historie kom frem tidligere i år i Hollywoodfilmen ‘Hidden Figures’.
