Ligbrændinger var et vigtigt ritual i tusinder af år i fortidens Danmark. Den døde blev stillet til skue, og afbrændingen var et show med bulder og brag.Flammerne danser højt i luften over liget. Et opstilling af træ på 10 gange 20 meter omgiver den afdøde høvding. En stor mand sendes til efterverdenen.

»Der er brugt langt mere træ end nødvendigt. Det var meningen, at det skulle være et spektakulært ritual,« siger Mogens Bo Henriksen, der er arkæolog på Odense Museum og nyslået ph.d. med afhandlingen "Bålets Betydning" om ligbrændinger i Danmark.
Gravfærden for oldtidens høvding, der blev brændt tæt på nutidens Lejre for mere end 2000 år siden, var et storslået skue. Men høvdingen er kun en blandt tusinder af vores forfædre, der blev brændt som et led i gravlæggelsen. LOG IND PÅ BT PLUS og læs meget mere om oldtidens traditioner for ligbål og knaldperler.


Ligbrændinger var et vigtigt ritual i tusinder af år i fortidens Danmark. Den døde blev stillet til skue, og afbrændingen var et show med bulder og brag.

Flammerne danser højt i luften over liget. Et opstilling af træ på 10 gange 20 meter omgiver den afdøde høvding. En stor mand sendes til efterverdenen.

»Der er brugt langt mere træ end nødvendigt. Det var meningen, at det skulle være et spektakulært ritual,« siger Mogens Bo Henriksen, der er arkæolog på Odense Museum og nyslået ph.d. med afhandlingen "Bålets Betydning" om ligbrændinger i Danmark.

Gravfærden for oldtidens høvding, der blev brændt tæt på nutidens Lejre for mere end 2000 år siden, var et storslået skue. Men høvdingen er kun en blandt tusinder af vores forfædre, der blev brændt som et led i gravlæggelsen.

Nogle fik et kæmpebål – der er set eksempler på afdøde lagt i et skib, der blev brændt. Andre blev sendt afsted med præcis det træ, der skulle til.

»Med størrelsen stiger antallet af symbolske gaver, som perler, sølv og guld. Dét, der går igen for alle, er, at man brænder den døde af, sorterer i ligbrændingsstedet og af og til forsegler det med en høj,« fortæller Mogens Bo Henriksen.

Afbrændingen har budt på noget til alle sanser.

»Bålet var nogle gange rejst på tykke stolper. Det eneste formål med det har været at hæve afbrændingen, så publikum bedre kunne se. Der er indsamlet flint, som er kastet på bålet. Flintestens indhold af porevand har givet et ordentligt skrald,« siger Mogens Bo Henriksen.

»Det er svært at grave en lyd op ad jorden, men jeg kalder dem oldtidens knaldperler, og de er brugt helt bevidst. Jeg kan ikke forestille mig andet,« siger Mogens Bo Henriksen, der også beretter om specielle planter og træsorter brugt på bålet for at skabe røg og specielle lugte.

Valget af et åbent bål er heller ikke et tilfælde, mener arkæologen.

»Hvorfor ikke en ovnlignende konstruktion? Det vil spare brænde, være uafhængig af vejr og vind. Men det er netop derfor. At man skal kunne følge den transformation, som bålet indebærer. Det var en vigtig del af processen i afskeden med de døde. Vi kan ikke forestille os det i dag, hvor kremering foregår i det skjulte,« siger arkæologen.

For nutidsdanskere kan det måske virke bizart at brænde liget så spektakulært som muligt, men Mogens Bo Henriksen afviser, at fortidens mennesker var primitive.

»Der er tænkt over tingene. Afbrændingerne er ikke sket hverken tilfældigt eller på tilfældige steder. Det er et udvalgt sted, og det gælder, hvad end vi er i bronze-, jernalder eller vikingetid. Det er ikke dér, hvor det var nemmest at skaffe brændsel, men skulle ske der, hvor den døde skulle begraves,« siger Mogens Bo Henriksen.

Ritualerne har været vidtgående, og der er sket ting og sager på bål- og gravpladserne.

»Der er foregået mere end ligbrænding. Der er lavet mad, der er nedlægninger af knoglemateriale, ofringer af dyr og våben. Gravene er forseglede og genåbnede. Det var ikke kun et sted, hvor man brændte og begravede folk. Stedet repræsenterer overgangen fra levende til død. Der har ligget et højt udviklet tankesæt bag disse processer,« siger Mogens Bo Henriksen.