Det er knap 50 år siden, at Che Guevara blev henrettet. Men heltedyrkelsen lever endnu. Og det glæder hans datter Aleida

»Skyd mig ikke. Jeg er mere værd for jer i live.«

De tryglende ord prellede af på de bolivianske soldater. I stedet skar en byge af kugler gennem den tykke jungleluft og pløjede sig ind i hans lunger og hjerte. Det var 9. oktober 1967. På et splitsekund var den mand, der gennem flere årtier havde tændt håb i millioner af undertrykte latinamerikanere, blevet brutalt henrettet. Et af historiens største revolutionære ikoner, Ernesto ’Che’ Guevara, var død. 39 år gammel.

Nu sidder hans datter Aleida på et hotel i København. Selvom det er snart 50 år siden, at faderen blev henrettet af Bolivias CIA-trænede hær, sidder smerten over tabet stadig inde bag de mandelformede brune øje.

LOG IND PÅ BT PLUS og læs hele interviewet med Che Guevaras datter, som fortæller om sit bånd til faren. Her beretter hun også om tiden, da Che Guevara stadig var i live og om sit helt specielle løfte til Fidel Castro ...


Det er knap 50 år siden, at Che Guevara blev henrettet. Men heltedyrkelsen lever endnu. Og det glæder hans datter Aleida

»Skyd mig ikke. Jeg er mere værd for jer i live.«

De tryglende ord prellede af på de bolivianske soldater. I stedet skar en byge af kugler gennem den tykke jungleluft og pløjede sig ind i hans lunger og hjerte. Det var 9. oktober 1967. På et splitsekund var den mand, der gennem flere årtier havde tændt håb i millioner af undertrykte latinamerikanere, blevet brutalt henrettet. Et af historiens største revolutionære ikoner, Ernesto ’Che’ Guevara, var død. 39 år gammel.

Nu sidder hans datter Aleida på et hotel i København. Selvom det er snart 50 år siden, at faderen blev henrettet af Bolivias CIA-trænede hær, sidder smerten over tabet stadig inde bag de mandelformede brune øje. En far, hun aldrig fik lejlighed til at lære rigtigt at kende.

Aleida Guevara var forleden i København for at holde foredrag om situationen i Cuba. Og for at fortælle om sin ikoniske far.
Aleida Guevara var forleden i København for at holde foredrag om situationen i Cuba. Og for at fortælle om sin ikoniske far.
Vis mere

»Han havde så meget kærlighed til os, sin familie, men følte også et kæmpe ansvar og kærlighed til folket, som gjorde, at han var nødt til at forlade os for at kæmpe deres sag,« siger hun.

Mange af hendes minder er skabt af tredjepersoner gennem genfortællinger. Minder, der er gode og kærlige. Men ét af dem er hendes eget. Mindet om hans død.

Stærk for Fidel

Aleida Guevara var kun seks år gammel, da hun fik den brutale nyhed. Men hun brød ikke sammen dengang. Hun havde lovet Fidel Castro at være stærk.

’Mor, vi skal ikke græde over far. For han døde på den måde, han gerne ville, og vi skal være stolte af ham sammen’, husker hun, at hun som seksårig sagde til sin grådkvalte mor.

Hun læner sig ind over bordet, ryster på hovedet.

»Hvordan kunne jeg stå som seksårig og sige det,« spørger hun undrende.

»Men jeg havde jo lovet Fidel, at jeg ville være stærk.«

Che Guevaras kone med parrets fem børn. Yderst til venstre Aleida, som er den ældste. Foto: AFP
Che Guevaras kone med parrets fem børn. Yderst til venstre Aleida, som er den ældste. Foto: AFP
Vis mere

Historien om Ernesto ’Che’ Guevara kender mange danskere fra filmen ’Motorcykel dagbog’. En film, der er baseret på hans egen dagbog fra 1952 og den rejse på to hjul gennem Sydamerika, der ledte den kun 23-årige unge mand videre ud i væbnet revolutionær kamp.

Selv var han født i den argentinske middelklasse af forældre, der var politisk aktive på venstrefløjen. Men tale var ikke nok for Ernesto Guevara, og allerede i 1955 var han blevet så markant en revolutionær skikkelse, at han havde fået tilnavnet ’Che’ – som er argentinsk og betyder kammerat – og var blevet medlem af eksil-cubaneren Fidel Castros revolutionære kerne.

Flere årtier efter han blev henrettet, dukkede billeder op af Che Guevaras lig, som blev udstillet for pressen som bevis på, at revolutionshelten var død. Foto: AFP
Flere årtier efter han blev henrettet, dukkede billeder op af Che Guevaras lig, som blev udstillet for pressen som bevis på, at revolutionshelten var død. Foto: AFP
Vis mere

Fire år senere lykkedes det dem at styrte den cubanske diktator Batista, og ’Che’ Guevara fik en ministerpost i landets nye socialistiske regering. Han blev en af den cubanske befolknings stærkeste stemmer, der gerne lod sin kritiske røst høre, når han stødte på fejl og uretfærdigheder i det nye kommunistiske systems eget regelsæt.

Lavmælt jubel

Mange mener da også, at det var derfor, Ernesto ’Che’ Guevara i 1965 forlod Cuba for at udkæmpe andre revolutionære kampe. Officielt var det af egen fri vilje. Uofficielt et krav til Fidel Castro fra sovjetisk side, fordi revolutionshelten var gået for langt i sin kritik af dét, han så som deres svigt ovenpå Cuba-krisen.

Congo i Afrika blev hans første mål, og året efter var det Bolivia, der var modent til en socialistisk revolution.

Men guerilla-krigen i Bolivia blev langtfra den ubesværede leg, som ’Che’ havde udtænkt.

Den sydamerikanske diktaturstat havde nemlig fået uventet hjælp af USA og efterretningstjenesten CIA.

30 år efter henrettelsen blev Che Guevaras lig fundet og fragtet til Cuba, så han kunne få den begravelse, han fortjente. Foto: Reuters
30 år efter henrettelsen blev Che Guevaras lig fundet og fragtet til Cuba, så han kunne få den begravelse, han fortjente. Foto: Reuters
Vis mere

Så i stedet for som ventet at kæmpe mod en utrænet hær mødte ’Che’ Guevara og hans guerillahær en boliviansk styrke rustet til tænderne, intensivt trænet af den amerikanske hærs hårdeste hunde, de ’Grønne baretter’. Og 8. oktober 1967 blev Guevaras hovedlejr omringet og helten selv taget til fange.

Det var dagen efter, at han tryglede om sit liv. Forgæves.

’Så dette var,’ lød det i en øjenvidneberetning, ’hvad der skulle blive Che Guevaras skæbne: at ende som et stykke kød, spændt til en helikopter, fragtet fra junglens kampplads til et lighus i Vallegrande, lagt til rette foran pressen og – som en sidste hån – blive identificeret og inspiceret af en forræderisk snog fra Cuba, hvis største fornøjelse og tilfredsstillelse det var personligt at få bekræftet, at den fjende, han, sammen med Fidel Castro, hadede mest, var død’.

Også i Washington, USA, vakte nyheden lavmælt jubel.

’Det viser forsvarligheden af vores ’forebyggende’ bistand til lande med begyndende oprør,’ skrev præsident Lyndon Johnsons tætteste rådgiver til sin chef. Og tilføjede – ikke uden stolthed – at det var den del af den bolivianske hær, der var trænet af USAs Grønne Baretter, ’der trængte ham op i en krog og fik ram på ham’.

Holdt sit løfte

Der skulle gå flere dage, før nyheden ramte Cuba. Eller rygtet om den.

Gaderne blev plastret til med plakater af ’El Che’. Seksårige Aleida – som ikke havde set sin far i to år – forstod ikke helt hvorfor. Heller ikke da Fidel Castro – ’onkel’ som hun kalder ham – en dag kom og hentede hende i skolen.

Overalt på Cuba er helten ’Che’ stadig synlig i gadebilledet. Foto: Reuters
Overalt på Cuba er helten ’Che’ stadig synlig i gadebilledet. Foto: Reuters
Vis mere

I bilen fortalte han om et brev, som han havde fået af hendes far. Der stod – sagde han – at den dag, hun fik brevet, ville det være, fordi han, Ernesto ’Che’ Guevara, var død på den måde, som han havde drømt om, nemlig i revolutionens navn. Og derfor skulle hun være stolt af ham.

»Den dag lavede jeg en aftale med Fidel om, at hvis vi fik nyheden, skulle vi være stærke sammen, skulle vi love ikke at græde. Jeg gav ham mit ’revolutionsord’ på, at jeg ville være stærk,« fortæller Aleida Guevara.

Og hun holdt sit løfte, da hun dagen efter blev kørt hjem til Fidel Castros palads, hvor hendes mor også befandt sig. Den lille pige blev bedt om at gå ind med en skål suppe til hende og blev forundret og oprørt over, at moderen sad og græd voldsomt.

»Hun trak mig hen på sengen, tog et brev frem og fortalte mig, at der stod, at min far ikke længere var her. Da græd jeg en enkelt tåre, men straks kom jeg i tanke om, hvad jeg havde lovet Fidel.

Lige dér var jeg stærk. Men jeg har ikke holdt løftet om ikke at græde. Tårerne er væltet ud af mig. Rigtig mange gange.«

Nuanceret billede

Mens dele af verden gennem årene har fået et mere nuanceret billede af revolutionshelten, i takt med at historier om hans egen brutalitet er dukket op til overfladen, er plakaterne og malerierne af Ernsto ’Che’ Guevara imidlertid aldrig forsvundet i de cubanske gader og stræder.

Selv knap 50 år efter kugleregnen i den bolivianske jungle er han en helt. Den revolutionære folkehelt.

»Folket tænker på ham som en helgen, der befriede Cuba. De bærer ham i sig, og det sætter jeg stor pris på,« siger hun med varme og smil i de brune øjne.

»For mig er han først og fremmest min far, som jeg elsker højt. Med årene har jeg lært at respektere og se endnu mere op til ham, og jeg er utrolig stolt af alle de gode ting, han nåede at udrette,« siger hun og har for længst forliget sig med, at han traf et valg, der betød, at hun selv måtte vokse op uden en far.

Lille Aleida på Fidel Castros arm, mens hendes far nyder cigaren. Foto: All Over Press
Lille Aleida på Fidel Castros arm, mens hendes far nyder cigaren. Foto: All Over Press
Vis mere