Dronning Margrethe slår i nyt interview fast, at hun ingen planer har om at abdicere til fordel for kronprins Frerderik

Gennem de senere år har vi gang på gang oplevet, at europæiske monarker har opgivet tronen. Nogle for at lade den yngre generation komme til. Andre på grund af lurende skandaler.

Danmarks dronning har derimod ingen tanker om at følge tendensen, men har gang på gang insisteret på at følge den danske tradition, der indebærer, at den regerende konge eller dronning bliver siddende på tronen til sin dødsdag.

I januar viste en undersøgelse foretaget af Gallup på vegne af BT ellers, at hele 46 procent af danskerne mente, at Margrethe burde følge prins Henriks eksempel og lade sig pensionere. Det var markant flere end i 2012, hvor kun 11 procent i en tilsvarende måling svarede, at hun burde abdicere.

LOG IND PÅ BT PLUS og læs meget mere om Dronning Margrethes standhaftige holdning til sin plads på tronen og danskernes skeptiske reaktion på dette. Lær meget mere om tronfølgedebatten lige her - det får du:

  • Dronning Margrethe: Det bliver sværere for Frederik at bestige tronen, end det var for mig
  • Kongehusekspert: Derfor værner dronningen om traditionerne
  • Kommunikationsekspert: Derfor er Margrethe så klar i mælet
  • Sådan forbereder dronning Margrethe kronprins Frederik - og prins Christian - til en dag at blive konge

Dronning Margrethe slår i nyt interview fast, at hun ingen planer har om at abdicere til fordel for kronprins Frerderik

Gennem de senere år har vi gang på gang oplevet, at europæiske monarker har opgivet tronen. Nogle for at lade den yngre generation komme til. Andre på grund af lurende skandaler.

Danmarks dronning har derimod ingen tanker om at følge tendensen, men har gang på gang insisteret på at følge den danske tradition, der indebærer, at den regerende konge eller dronning bliver siddende på tronen til sin dødsdag.

Dronning Margrethe interviewes før sin 60-års fødselsdag.
Dronning Margrethe interviewes før sin 60-års fødselsdag. Foto: CLAUS BJØRN LARSEN
Vis mere

I januar viste en undersøgelse foretaget af Gallup på vegne af BT ellers, at hele 46 procent af danskerne mente, at Margrethe burde følge prins Henriks eksempel og lade sig pensionere. Det var markant flere end i 2012, hvor kun 11 procent i en tilsvarende måling svarede, at hun burde abdicere.

Men i et nyt, åbenhjertigt interview med det ansete tyske magasin Der Spiegel understreger den 76-årige dronning endnu en gang, at hun bliver siddende til det sidste. Det sker i forbindelse med, at hun bliver spurgt, om det er lettere for kvinder end mænd at være monarker.

Tronfølger Prinsesse Margrethe traf den sydfranske greve Henri de Monpezat i London i 1966. Her ses de sammen et år efter i 1967.
Tronfølger Prinsesse Margrethe traf den sydfranske greve Henri de Monpezat i London i 1966. Her ses de sammen et år efter i 1967. Foto: ALLAN MOE
Vis mere

»Jeg tror bestemt, det er lettere for en kvinde, der kommer efter en mandlig monark, som det var tilfældet for mig. Der var ikke nogen rollemodel, jeg skulle vejes op imod. Det stod klart fra begyndelsen, at mange ting ville være anderledes, og det hjalp. Og jeg håber, at den samme ting vil hjælpe min søn, kronprins Frederik, når han bliver konge engang,« siger Dronningen.

»Har De planer om at overlade tronen til ham?,« vil Der Spiegel vide.

»Han bliver konge, når jeg ikke er her længere,« slår Margrethe fast.

’Den danske tradition’

Lars Hovbakke Sørensen, der er historiker og kongehusekspert, kalder det ’klar tale’ fra Dronningens side.

»Det er dét, hun har understreget gang på gang, når hun er blevet spurgt. Dronningen er meget bevidst om, at det vigtigste ved kongehuset er historien – den er dets eksistensberettigelse. Derfor holder hun den danske tradition,« forklarer Hovbakke Sørensen, der tilføjer, at det i Danmark, Sverige, Norge og England er kutyme at blive på tronen til det sidste.

Sune Bang, der er direktør i kommunikationsfirmaet København, mener, at dronning Margrethe gør det eneste rigtige.

»Først og fremmest ville det være fuldstændig tosset at sige andet. Mens man sidder på magten, må man aldrig sige, at man overvejer at gå af, for lige så snart man siger det, er man reelt set ude af billedet, og alle vil forholde sig til efterfølgeren. Og det er hun helt klar over,« slår han fast.

Dronning Margrethes 40 års regeringsjubilæum. Her ses hun ved maleriudstilling med egne værker.
Dronning Margrethes 40 års regeringsjubilæum. Her ses hun ved maleriudstilling med egne værker. Foto: Jørgen Jessen
Vis mere

Han understreger dog, at alt tyder på, at Dronningen også mener, hvad hun siger.

»Man tror på, at der ikke noget alternativ for hende,« siger han.

Forbereder Frederik og Christian

Margrethe har tidligere fortalt om, hvordan hun forbereder ikke bare sin søn, men også barnebarnet prins Christian på den store opgave, der venter dem.Det gør hende tryg at vide, at hun bliver efterfulgt på tronen af netop dem.

»Det er meget vigtigt, at de kommende generationer ved, at man er tryg ved dem, og at de også er klædt godt på til den opgave, der ligger foran dem. For det er en glæde at vide, man er et led i en lang kæde, og det er en stor glæde at vide, man både har en søn og en sønnesøn, som kan følge efter,« lød det fra Dronningen i et afsnit af ’Dronningens slotte’, der blev vist på DR1 i foråret.

Anledningen til interviewet er Dronningens besøg i den tyske by Wittenberg i morgen, hvor hun vil præsentere et nyt antependium (et stykke stof til alterbordet, red.), som hun har broderet til byens slotskirke i forbindelse med Reformationsjubilæet i 2017.

Dronning Margrethe slår i nyt interview fast, at hun ingen planer har om at abdicere til fordel for kronprins Frerderik

Kronprins Frederik fotograferet af den kendte fotograf Marco Grob
Kronprins Frederik fotograferet af den kendte fotograf Marco Grob Foto: Pressefoto MARCO GROB
Vis mere