Danske arkæologer fra Moesgaard Museum har på en lille ø i Kuwait fundet 3500 år gamle halvædelsten. Fundet giver ny viden om en ellers mørklagt periode.

Øen Failaka ud for Kuwaits kyst har de seneste ni år været arbejdsplads for danske arkæologer fra Moesgaard Museum. Og nu har de gjort et fund, som kan kaste lys over en ellers mørklagt tidsperiode.
Fra 2100 f.Kr. til 1700 f.Kr. var Failaka hjemsted for Dilmun-kulturen og støttepunkt for handelen til de store byer i Mesopotamien, nutidens Irak. Men handelsnetværket kollapsede omkring år 1700 f.Kr.
De følgende århundreder beskrives som en "dark age" - en periode, vi har minimal viden om. Det er netop den periode, danske arkæologer nu har gjort et fund fra.

LOG IND PÅ BT PLUS og læs meget mere om fundet af denne meget gamle og specielle halvædelsten i Kuwait. Fundet giver en sjældent konkret indsigt i globaliseringens spæde år, mener Kristoffer Damgaard, som er adjunkt ved Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier på Københavns Universitet ...


Danske arkæologer fra Moesgaard Museum har på en lille ø i Kuwait fundet 3500 år gamle halvædelsten. Fundet giver ny viden om en ellers mørklagt periode.

Øen Failaka ud for Kuwaits kyst har de seneste ni år været arbejdsplads for danske arkæologer fra Moesgaard Museum. Og nu har de gjort et fund, som kan kaste lys over en ellers mørklagt tidsperiode.
Fra 2100 f.Kr. til 1700 f.Kr. var Failaka hjemsted for Dilmun-kulturen og støttepunkt for handelen til de store byer i Mesopotamien, nutidens Irak. Men handelsnetværket kollapsede omkring år 1700 f.Kr.
De følgende århundreder beskrives som en "dark age" - en periode, vi har minimal viden om. Det er netop den periode, danske arkæologer nu har gjort et fund fra.

»Vi har i bebyggelsen fra perioden mellem 1700 og 1600 f.Kr. fundet rester af et smykkeværksted. I husaffaldet fandt vi stumper og stykker af halvædelsten. Disse findes ikke naturligt på øen Failaka, men er importeret - sandsynligvis fra Indien og Pakistan,« siger seniorforsker Flemming Højland til Videnskab.dk

Han er museumsinspektør ved Moesgaard Museum og tog initiativ til udgravningerne på Failaka.

De fundne blokke af halvædelsten udgøres primært af karneol og jasper. Materialerne er formentlig blevet brug til at fremstille perler og fint dekorerede seglsten til handelsbreve.

Fundet giver en sjældent konkret indsigt i globaliseringens spæde år, mener Kristoffer Damgaard, som er adjunkt ved Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier på Københavns Universitet.

»Det er et fantastisk fedt eksempel på, hvor langt tilbage globaliseringen strækker sig. For godt 3500 år siden var der veldokumenterede forbindelser på tværs af verden, som blev drevet af handel. Den viden er os ikke fremmed, men det er sjældent, vi finder så konkrete arkæologiske beviser,« siger han til Videnskab.dk

Halvædelstenene er første vidnesbyrd om handel i den mørke periode, fortæller Flemming Højlund.

»Fundet ændrer vores forståelse. Kuwait må i løbet af den mørke periode have genetableret de handelsveje, som brød sammen omkring år 1700 f.Kr. Det vidner om en renæssance på Bahrain og Failaka omkring 1600 f.Kr., hvor man genoptog forbindelserne mod øst til Pakistan og Indien. Det er en genoplivning af den stolte fortid, vi intet har vidst om tidligere,« siger han.

Det er Kristoffer Damgaard enig i. Han ser det nye fund på Failaka som et godt eksempel på arkæologiens funktion.

»Det er arkæologiens opgave at stille spørgsmålstegn ved de historiske fortællinger. Bare fordi historiske kilder fortæller os, at handlen med Dilmun pludselig stoppede, er det ikke nødvendigvis tilfældet,« siger han.

Det var danske arkæologer, der opdagede Dilmun-kulturen, en 4000 år gammel civilisation, der ifølge myter var i Paradisets Have.

»Da danske arkæologer fandt Dilmun-kulturen, troede de kun, den fandtes i Bahrain. Men da de blev inviteret til at grave i Kuwait i 1958, viste det sig, at kulturen også fandtes mod nord. Dilmunitterne, som boede i Bahrain, havde koloniseret Failaka omkring 2000 f.Kr. De brugte den som støtte for deres handlen gennem Golfen, som de mellem 2000 og 1700 f.Kr. havde monopol på,« siger Flemming Højlund.

Foto: Søren Bidstrup
Vis mere