Et unikt fund under Limfjordens bund peger på, at fjorden for 10.000 år siden var en mose. Fundet kan hjælpe med at forudse fremtiden for lavtliggende områder.
Et seks meter langt stålrør med 600 kilo bly var forskernes bedste ven, da de drog til søs for at undersøge, hvordan Limfjorden så ud i gamle dage.
Med røret kunne de nemlig tage jordprøver af ler og sand fra havbunden og flere meter under havbunden. Og for nylig gjorde de et helt særligt fund syd for øen Livø: De fandt et tørvelag med velbevarede plantedele under fire meter havaflejringer.
Tørven er opstået ved nedbrydning af døde plantedele i moser, og fundet tyder på, at dybereliggende områder af Limfjorden var en mose i fastlandstiden for omkring 10.000 år siden, inden den blev oversvømmet af havet.
»Man har aldrig før fundet tørvelag i de åbne dele af Limfjorden. Det, at vi har fundet det nu, betyder, at vi har år 0, fra før Limfjorden blev oversvømmet,« siger Niels Nørgaard-Pedersen, der er seniorforsker ved De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS) og forsker på projektet.
Niels Nørgaard-Pedersen og hans kolleger fra GEUS indledte i begyndelsen af 2017 projektet sammen med forskere fra Aarhus Universitet. Formålet er at datere sedimentlagene i Limfjorden og langs kyster i Kattegat og Storebæltsområdet for at finde ud af, hvordan klima og miljø har vekslet i perioden efter den seneste istid.
Indtil nu har forskerne vidst meget lidt om, hvordan der så ud ved Limfjorden, før havet invaderede området.
»Vi ved en del om miljøet og klimaet for omkring 5000 år siden og op til i dag - men der findes kun få data om den ældre del af historien. Man har ikke før nu været i stand til at komme så dybt ned i lagene, eller også har lagene ikke været aflejret,« siger Niels Nørgaard-Pedersen til Videnskab.dk.
Prøverne fra undergrunden er vigtige, da de kan fortælle en historie om, hvordan områdets klima og miljø har udviklet sig.
»Når vi analyserer prøverne nærmere de næste par måneder, kan vi sige noget om blandt andet vandtemperaturen, salinitet, og vanddybden i forhold til det globale havniveau på daværende tidspunkt,« forklarer Niels Nørgaard-Pedersen.
Ifølge Christian Bjerrum, der er lektor i geologi på Københavns Universitet og ikke medvirker i forskningsprojektet, er det som at åbne en rigtig god julegave, når man finder et tørvelag som det, forskerne har fundet i Limfjorden. Sådan et lag kan nemlig give stor indsigt i fortidens plantesammensætning, forklarer han.
»I et tørvelag kan man se spor af pollen, der spredes fra alle landplanter og er meget resistente for nedbrydning. En kubikcentimeter kan give indblik i, hvilke arter der har været på et stort skovområde,« siger Christian Bjerrum.
Når vi ved, hvordan klimaet og miljøet har set ud for tusindvis af år siden, kan det give et mere præcist svar på, hvilke af nutidens klimaforandringer, der er henholdsvis naturlige og menneskeskabte.
Christian Bjerrum forklarer, at vi generelt har en fornemmelse af, at der før i tiden var varmere i Nordeuropa end der er i dag, men at mængden af CO2 var lavere.
I den forbindelse mener han, at det er relevant at have helt styr på, hvordan basisklimaet var, før mennesket begyndte at påvirke det ved industrialiseringens indtog.
Man kan sammenligne prøverne med lignende prøver fra andre steder i verden for at se, om klimaændringerne er globale eller lokale, tilføjer han. Og når vi ved alt det, kan vi få klarere indikationer om, hvordan den nuværende natur vil udvikle sig.
Det er ifølge Christian Bjerrum særligt relevant for det, vi oplever lige nu, hvor indlandsisen i Grønland smelter, og områderne med lavtliggende landniveau i Danmark er truede.
»Ved at analysere tidligere aflejringer kan man regne sig frem til, hvornår de lavtliggende mosede områder af Danmark vil blive oversvømmet og dermed få et komplet billede af kystudviklingen de næste 100 til 1000 år,« siger Christian Bjerrum til Videnskab.dk.
Niels Nørgaard-Pedersen og de andre forskere på projektet har en teori om, at Limfjorden har udviklet sig fra landområde til sø til lavvandet hav, men det ved de mere om, når de har analyseret deres prøver nærmere.
