I en fuglenumsekirtel har forskere fundet 48 millioner år gamle fedtmolekyler. Det er de hidtil ældste fedtstoffer fra et hvirveldyr. Og det startede med en øl.
En fuglenumsekirtel er en samling af komplekse sekretstoffer, som hos nutidens fugle er vigtige for at pleje fjerdragten, holde den vandafvisende og fri for mikrober og utøj.
Og så er det omdrejningspunktet for et fascinerende fund. Sammen med internationale forskerkolleger har den danske palæontolog Jacob Vinther nemlig vist, at en numsekirtel af blødt væv er bevaret i et 48 millioner år gammelt fossil af en fugl.
Og den er bevaret helt ned på det molekylære niveau. Forskerne har dermed fundet de ældste fedtmolekyler fra et hvirveldyr nogensinde.
Palæontolog Jacob Vinther er mest kendt for at finde bevarede pigmenter i fortidsdyr som dinosaurer og tidlige fugle, og hans fund har været centrale for at rykke billedet af dinosaurerne fra grå, brune og grønne skællede dyr til at have været klædt i farvestrålende fjerdragter.
Hidtil har det hovedsageligt været pigmentet melanin, forskerne har fundet i fossilerne, men nu er det altså lykkedes Jakob Vinther og kolleger at få fat i en ny type forstenede molekyler.
»Det startede egentlig en dag, ornitologen Gerald Mayr og jeg sad og drak en øl,« siger Jakob Vinther.
»Så nævnte han de her fuglenumsekirtler, og jeg sagde: "Hold da op, der må da være fedtmolekyler i dem".«
Gerald Mayr er forsker på Senckenberg Naturmuseum i Frankfurt am Main, og jagten på forstenede pigmenter havde ført Jacob Vinthers til ornitologen.
Det tyske museum huser nemlig mange af de mest fantastiske fossiler i verden. Det skyldes den nærliggende Messel-udgravning, hvor man siden 1800-tallet har udgravet tusindvis af fossiler af livet, som det så ud for cirka 50 millioner år siden.
Forholdene på stedet har været så enestående, at dyrene er bevaret nærmest komplet med hud, pels og fjer på de tidlige fugle. Og det var blandt fuglene, at Gerald Mayr havde bemærket en struktur, som kunne ligne fuglenumsekirtlen.
Over deres øl blev Gerald Mayr og Jakob Vinther hurtigt enige om, at det kunne være fantastisk, hvis man kunne analysere det næsten 50 millioner år gamle kirtelsekret kemisk.
Der gik imidlertid nogle år, før der igen dukkede et fuglefossil op, hvor numsekirtlen var bevaret. Fossilet var en ret lille fugl uden kranium og ben, så indtil videre er det en ukendt art, men ifølge Mayr peger knoglerne på en tidlig slægtning til hærfuglene.
Men det vigtige var to små buler ved gumpen, som kunne være resterne af den oprindelige fuglenumsekirtel. Bulerne var ikke stenhårde, men voksagtige, og med en skalpel skrabede forskerne en lillebitte smule af vokset af fossilet.
»Det var fuldstændig som koldt smør,« fortæller Jakob Vinther.
Ved hjælp af avancerede tekniker lykkedes det forskerne at vise, at Messel-fuglenes voksagtige strukturer faktisk er numsekirtler, som imponerende nok er bevaret næsten 50 millioner år efter fuglens død.
På sigt kan forskerne have fundet et nyt vindue, der - ligesom pigmentfarverne - måske kan give indblik i sider af det forhistoriske liv, man hidtil kun har kunnet spekulere over.
