De fleste tror, at Danmark kun har sendt tre store togter ud i verden. Men der findes et fjerde og banebrydende et af slagsen. En ny bog fortæller historien.
»Ingen havde på den måde kigget ned i dybhavet før. På den måde var de datidens astronauter, for de udforskede den sidste uudforskede plet på Jorden, det sidste sted man ikke havde været før,« siger lektor og historiker Bo Poulsen. »De fleste tror, at Danmark kun har sendt tre store togter rundt om Jorden, men det er altså ikke tilfældet« siger han.
LOG IND PÅ BT PLUS og læs meget mere om om de glemte Galathea-ekspeditioner. Nye som gamle - og også den glemte og fjerde. Så banebrydende og vigtige er de glemte togter ...
De fleste tror, at Danmark kun har sendt tre store togter ud i verden. Men der findes et fjerde og banebrydende et af slagsen. En ny bog fortæller historien.
»Ingen havde på den måde kigget ned i dybhavet før. På den måde var de datidens astronauter, for de udforskede den sidste uudforskede plet på Jorden, det sidste sted man ikke havde været før,« siger lektor og historiker Bo Poulsen.
Han har netop udgivet en bog om havforskeren Johannes Schmidt, som fra 1928 til 1930, "piskede rundt i verdenshavene" for at afdække dybhavets hemmeligheder.
Han opdagede ukendte højderygge, mærkværdige dybhavsfisk og store iltfattige områder i Stillehavet. Hans skib, Dana, var det første, der medbragte et ekkolod Jorden rundt, og han fandt gydepladser for næsten alle ålearter i Det Indiske Ocean og i Stillehavet.
En pionerindsats som snildt kan sidestilles med de efterfølgende Galathea-ekspeditioner og har været med til at bane vejen for dem, mener Bo Poulsen.
»De fleste tror, at Danmark kun har sendt tre store togter rundt om Jorden, men det er altså ikke tilfældet. Johannes Schmidts jordomsejling er ofte blevet overset. Men den fortjener at blive husket,« siger han til Videnskab.dk.
Jordomsejlingen startede i sommeren 1928 og bragte Johannes Schmidt og hans 26 mand store besætning til så forskellige steder som Tahiti, Durban og Algier.
Rejsen var enestående for sin tid, forklarer Bo Poulsen. Godt nok havde der i 1845-47 været en Galathea 1-ekspedition, men denne havde allerede på daværende tidspunkt knap 100 år på bagen, og Johannes Schmidt og hans besætning rejste ud med teknologi, metoder og ambitioner på en hidtil uset skala.
Det var første gang, nogen sejlede Jorden rundt for at kortlægge livet i de frie vandmasser. Han tog ud med al den her teknologi og sofistikerede fangstredskaber, som han og hans kollegaer havde gået og udviklet siden 1880’erne, og heri lå i virkeligheden den største kunst:
»At tænke den tanke at hvis vi tager alle de her Georg Georgløs-opfindelser med Jorden rundt, så kan vi revolutionere forståelsen af verdenshavene, hvor ingen har været før,« siger Bo Poulsen.
De vigtigste forskningsresultater fra jordomsejlingen gik blandt andet på de mange nye målinger, som Johannes Schmidt og hans besætning takket være et meget veludstyret skib var i stand til at lave.
Heriblandt målinger med ekkolod, som blandt andet afslørede en hidtil ukendt, undersøisk højderyg i Det Indiske Ocean.
Den er i dag kendt som "Carlsbergryggen". Tusindvis af vandprøver ned gennem vandsøjlen skulle måle på forskellige næringsstoffer og fosfater i vandet - men undervejs opdagede forskerne, da de sejlede over østlige dele af Stillehavet, at der er et kæmpe iltfattigt område.
»Det var fuldstændig ukendt dengang, og opdagelsen citeres fortsat i dag, fortæller Bo Poulsen.
Ifølge Bo Poulsen havde der nok slet ikke været en Galathea 2 uden Schmidt og Co.
»De, der senere blev ledere på Galathea 2, var med på Schmidts togt, hvor de hentede noget helt uvurderlig erfaring. Og så har det måske også haft noget at sige, at her er en mand, som i den grad har realiseret sine drømme. Han viste, at det kunne lade sig gøre,« siger Bo Poulsen.
