Knap 40.000 kr. Så meget betalte en anonym køber i weekenden for et fire sider langt brev, der mildest talt sviner H.C. Andersen til.
For selvom vor nationale stolthed var og er kendt og elsket af ung som gammel over hele kloden, var ikke alle lige begejstrede for den danske forfatter, mens han levede. Da slet ikke hans verdensberømte engelske kollega Charles Dickens.
»Når han talte fransk, var han som vildmanden ‘Peter the Wild Boy’, og engelsk som et døvstummeinstitut,« står der ifølge The Guardian i brevet, som Dickens sendte til sin gode ven, tidligere premierminister Lord John Russell.
»Han kunne end ikke udtale titlen på sin egen bog ‘Improvisatoren’ på italiensk, og hans oversætterinde har konstateret, at han heller ikke kan tale dansk!” hedder det videre i brevet.
Den iskolde luft mellem H.C. Andersen og Charles Dickens opstod i 1857, hvor den danske forfatter for anden gang - og sidste gang - mødte sin engelske kollega. Og store forbillede.
De havde mødtes ti år forinden ved et fornemt aftenselskab. Her havde H.C. Andersen ikke lagt skjul på, hvor stor en fan han var af Dickens.
»Vor tids største forfatter,« kaldte han ham.
De følgende år skrev H.C. Andersen adskillige breve sit store forbillede, ligesom han også løbende sendte sine bøger. Og i 1857 annoncerede han sit besøg i det Dickenske hjem i Kent i det sydøstlige England.
»Jeg var lyksalig! Opholdet hos Dickens maatte blive og blev en Glandspunkt i mit Liv,« beskrev H.C. Andersen i sin bog 'Mit eventyr' og fortsatte:
»I mine ‘samlede Skrifter’ findes en udførlig Skildring af dette mig saa dyrebare Ophold, hvor Mennesket Dickens blev mig lige saa uendelig kjær som Digteren Dickens var og er mig.«
I sit brev til Charles Dickens fortalte han, at »mit besøg er udelukkende for at se dig,« og understregede, at det højst ville vare to uger.
På H.C. Andersen hjemmesiden står besøget beskrevet sådan her:
»For H.C. Andersen var det et højdepunkt i hans liv. Imidlertid var hverken Charles Dickens eller hans familie særlig tilfredse og glade for Andersens besøg på grund at af hans væremåde. H.C. Andersen var en vanskelig gæst, en egoist, pågående og vekslede imellem anfald af depressioner og selvmord, samtidig med at talte et meget dårligt engelsk,« hedder det bl.a.
Men også, at tidspunktet bestemt ikke var velvalgt.
For det var ikke kun H.C. Andersen, der bøvlede med livet. Hans berømte vært gjorde det også.
Dickens havde mødt en ny kvinde og var på vej ind i en dramatisk skilsmisse. Oven i dét havde hans forsøg på at udgive historien om ‘Lille Dorrit’ som serie ikke været en ubetinget succes.
Så Dickens havde næppe det helt store overskud til den danske forfatters krukkerier. Som nu H.C. Andersens fornærmelse over, at der i Dickenske hjem ikke var én ansat, der kunne barbere ham hver morgen. Eller som den dag han ifølge The Guardian hulkende lagde sig på græsplænen foran huset efter at have læst en dårlig anmeldelse af ‘At være eller ikke være’.
Men dråben, der tilsyneladende fik Charles Dickens bæger til at flyde over, var opholdets længde.
Selvom H.C. Andersen havde insisteret på, at han højst ville blive i Kent i to uger, gik der fem, før han forlod Charles Dickens hjem.
»Han var en benet tørvetriller, og hans ophold varede ved og ved,« sagde Dickens datter Kate efterfølgende om H.C. Andersens lange besøg.
Og Charles Dickens holdt sig heller ikke tilbage.
»Hans Andersen sov i dette værelse i fem uger - hvilket for familien føltes som evigheder!« skrev han ifølge The Guardian på spejlet i gæsteværelset. Og kort tid efter altså ovennævnte brev til Lord John Russell, hvor han sviner H.C. Andersen til. Hvilket han i øvrigt også gjorde overfor andre venner og bekendte.
Det var dog ikke den slags minder, den danske forfatter tog med sig fra besøget.
»Paa Banegaarden omfavnede vi hinanden: jeg saae ind i hans sjælfulde Øine, saae – maaskee for sidste Gang - ham, i hvem jeg beundrer Digteren og elsker Mennesket. Et Haandtryk endnu, og han kjørte bort. Toget brusede afsted med mig,« skrev H.C. Andersen i ‘Mit livs eventyr’ om opholdet hos Charles Dickens.
Men som den engelske avis konkluderer, var besøget måske ikke helt forgæves. Flere historikere er i hvert fald af den opfattelse, at H.C. Andersen kan have inspireret Dickens til den lidet flatterende og ondsindede figur Uriah Heep i romanen ‘David Copperfield’.
Og H.C. Andersen selv? Han skrev eferfølgende brev på brev til den mand, han beundrede. Men Charles Dickens skrev aldrig tilbage.
----------------------------------------
ANDRE FORFATTERFEJDER
Oscar Wilde versus George Meredith
“Han mestrer alt undtagen sproget,” skrev Oscar Wilde bl.a. om kollegaens værker generelt.
Mary McCarthy versus Lillian Hellman
“Hvert et ord, hun skriver, er løgn. Inklusive ‘og’ og ‘den’,” lød Mary McCarthys dom over manuskriptforfatteren.
Gore Vidal versus Truman Capote
“Gore gør mig altid trist. Trist over, at han trækker vejret hver dag,” sagde Capote bl.a. om sin kollega. Denne fik dog det sidste ord: “Jeg væmmedes over ham. På samme måde som du væmmes over et klamt dyr, der har fundet vej ind i dit hjem,” sagde Vidal ved Capotes død.
