En helt speciel boplads fra vikingetiden har set dagens lys ikke langt fra Danmarks femte vikingeborg, Borgring. Fundet fik det til at gibbe i arkæologerne.

Det skulle egentlig bare have været en rutinemæssig udgravning til elkabler. Men da Energinet i 2013 begyndte at grave langs motorvejen til Køge, viste det sig hurtigt, at rutinen måtte lægges på hylden.

Jorden viste sig nemlig at afsløre ualmindeligt velbevarede fund fra vikingetiden.

»Først kommer der en fantastisk halbygning. Så begyndte amatørarkæologerne at gå med metaldetektorer derude og kunne hurtigt hive det ene stykke danefæ efter det andet op af jorden. I dag er de oppe på 200 styk,« fortæller arkæolog Nanna Holm.

LOG IND PÅ BT PLUS og læs meget mere om det det nye vikinge-fund af bopladsen nær Borgring ...


En helt speciel boplads fra vikingetiden har set dagens lys ikke langt fra Danmarks femte vikingeborg, Borgring. Fundet fik det til at gibbe i arkæologerne.

Det skulle egentlig bare have været en rutinemæssig udgravning til elkabler. Men da Energinet i 2013 begyndte at grave langs motorvejen til Køge, viste det sig hurtigt, at rutinen måtte lægges på hylden.

Jorden viste sig nemlig at afsløre ualmindeligt velbevarede fund fra vikingetiden.

»Først kommer der en fantastisk halbygning. Så begyndte amatørarkæologerne at gå med metaldetektorer derude og kunne hurtigt hive det ene stykke danefæ efter det andet op af jorden. I dag er de oppe på 200 styk,« fortæller arkæolog Nanna Holm.

Den spændende boplads ligger kun syv kilometer fra Danmarks femte vikingeborg, Borgring.

»Ågård er en helt fantastisk plads, og husene er enormt flotte og velbevarede,« fortæller Nanna Holm, som både har gravet på Ågård og Borgring.

Hvad mere er. Husene fortæller en historie, som er ekstremt vigtig, når man prøver at forstå den sammenhæng, den enorme vikingeborg Borgring blev bygget ind i sidst i 900-tallet.

»Ågård er samtidig med Borgring, men den er også ældre - hvor der er noget, der tyder på, at Borgring er et kortvarigt fænomen, er det her en plads, der har ligget i hvert fald i nogle hundrede år før Borgring, og som formentlig også fortsætter efter,« siger hun.

Derfor vil arkæologerne rigtig gerne vide, om Ågård har udgjort en venlig eller en fjendtlig nabo. Netop det kan de velbevarede bygningskonstruktioner måske svare på.

De er nemlig bygget på en måde, som får det til at gibbe i arkæologerne: De minder mistænkeligt meget om den måde, man har bygget huse på i Lejre knap 20 kilometer derfra. Lejre husede i vikingetiden en af datidens mægtigste stormænd.

»Der er bygningsdetaljer, som er så ens, at det er næsten ser ud, som om man har kopieret det fra Lejre. Det kunne altså være en indikator på, at stormanden på Ågård har haft en nær relation til Lejre,« fortæller arkæolog Jens Ulriksen, som også graver på Ågård og i Borgring.

Arkæologerne ved, at stormanden i Lejre har haft vidtrækkende magt. Men det kan være svært nu om dage at fastslå, nøjagtig hvor langt den magt har strakt sig. Lighederne i byggestilen kunne tyde på, at den i hvert fald har rakt til Ågård.

Det er interessant af flere årsager, men blandt andet fordi arkæologerne arbejder med en teori om, at stormanden i Lejre ikke har været begejstret for byggeriet af vikingeborgen Borgring. Et pludseligt stop i byggeriet i Lejre tyder på, at der har været en magtkamp mellem borgherren og Lejrekongen.

»Vi arbejder ud fra en tanke om, at Borgring har haft en indflydelse på de steder, der ligger i området, og derfor er det jo enormt interessant at finde ud af, om Ågård ligger i Lejre-magt eller er en del af Blåtand og borgene,« siger Nanna Holm.

Det er stadig for tidligt at drage endelige konklusioner om magtforholdene. Men udgravninger som dem i Ågård gør, at arkæologerne lige så stille begynder at kunne kæde vikingetidssamfundet sammen - og det er netop tanken med det store projekt i Sydøstsjælland, som Ågård og Borgring begge er en del af, forklarer Nanna Holm.

En helt speciel boplads fra vikingetiden har set dagens lys ikke langt fra Danmarks femte vikingeborg, Borgring. Fundet fik det til at gibbe i arkæologerne. På billedet ses et langhus fra Vikingetiden ved motorvejsbyggeriet mellem Syvsten og Frederikshavn. Her fandt arkæologer fra Vendsyssel Hist. Museum i Hjørring nemlig et kæmpehus fra vikingetidens begyndelse. Fundet er fra 1995.Huset er 8 m bredt og 44 m langt. Huset ligger på et størrebopladsområde fra yngre germansk jernalder/vikingetid. Her ses arkæolog Torben Nilsson (bagest) og arkaeologstud. Lone Andersen ved huset.
En helt speciel boplads fra vikingetiden har set dagens lys ikke langt fra Danmarks femte vikingeborg, Borgring. Fundet fik det til at gibbe i arkæologerne. På billedet ses et langhus fra Vikingetiden ved motorvejsbyggeriet mellem Syvsten og Frederikshavn. Her fandt arkæologer fra Vendsyssel Hist. Museum i Hjørring nemlig et kæmpehus fra vikingetidens begyndelse. Fundet er fra 1995.Huset er 8 m bredt og 44 m langt. Huset ligger på et størrebopladsområde fra yngre germansk jernalder/vikingetid. Her ses arkæolog Torben Nilsson (bagest) og arkaeologstud. Lone Andersen ved huset. Foto: Henning Bagger/NORDFOTO
Vis mere