Så er B.T.s podcast 'Helt væk med Hemmingsen' på banen igen, og der er som sædvanligt masser af fart på. Du kan høre det på vores helt nye app.

I studiet har vi fået besøg af årets hotteste danske musiknavn Bro, som har fået flest afspilninger på Spotify af alle herhjemme.

Sammen med værten Anders Hemmingsen hjælper han de mange danskere, som mangler noget. I denne uge bliver der blandt andet efterlyst en pige med en nissehue.

Desuden bliver den tidligere reality-stjerne 'Dolken' efterlyst. Og han fortæller blandt andet om sin meget perverse tatovering, der sidder lige over ... dolken. Se billedet længere nede i artiklen.

Det er en lytter, der undrer sig over, hvad der er blevet af 'Kongerne'-stjernen, der trak reality-stikket i 2014, efter han ellers var blevet en kultfigur hos mange danskere.

»Jeg arbejder bare på et bosted for unge knejter,« lyder det fra Dolken AKA Martin Vinther, da holdet får fat på ham over telefonen.

Da han bliver spurgt, om han virkelig er helt færdig med reality, smider han lidt af en overraskelse:

»Der sker faktisk noget i det nye år, for at det ikke skal være løgn. Jeg kan bare sige, at hvis det bliver til noget, bliver det det sjoveste i hele verden - for jeg er jo med i det,« siger han på sin velkendte gavtyvefacon.

Martin Vinther fortryder ikke sin tatovering, og selv om han er i gang med at få fjernet adskillige tatoveringer fra sin krop, er den ikke en af dem.
Martin Vinther fortryder ikke sin tatovering, og selv om han er i gang med at få fjernet adskillige tatoveringer fra sin krop, er den ikke en af dem.
Vis mere

I ugens afsnit kan du også høre, hvordan det gik med Alberte og Alberte, som tidligere har efterlyst en nytårsfest i København, hvor de kan møde nogle søde drenge.

Vi kan afsløre, at der er RIGTIG mange ungersvende, som har meldt sig på banen.

Og så kan du høre, hvordan det er gået med alpakaen John, som blev købt i en brandert af en kvinde, som nu meget gerne vil af med ham - selv om han er sød.

Kan du hjælpe med nogle af ugens efterlysninger, eller mangler du selv noget, så skriv fluks til 'Helt væk med Hemmingsen's Instagram-profil.