»At dele historien er en sindssyg ting, fordi den er så privat, som den er.«
Havde du spurgt Trine Østergaard for et år siden, var hun slet ikke klar.
Der var hun endnu ikke et sted, hvor hun ville fortælle om det tab, hun og hendes familie gik igennem for knap to år siden.
»Men jeg har hele tiden haft i hovedet, at jeg ville 'have noget ud af det'. Jeg ville gerne dele ud af de oplevelser, jeg har haft, den sorg, jeg går med, så folk i samme eller lignende situation – eller måske slet ikke i samme situation – kan bruge det til noget og vide, man ikke står alene med sin sorg. Det sker for mange mennesker.«
Det var i et interview med Jyllands-Posten i sidste uge, den danske landsholdsstjerne for første gang fortalte, at hendes far 9. februar 2021 valgte at tage sit eget liv.
Han blev meldt savnet hos politiet, da han ikke var vendt hjem, og han blev efterfølgende fundet druknet.
I interviewet fortalte Trine Østergaard, hvordan hun blev ringet op i Tyskland, hastede hjem og på turen fik den tragiske besked.
Efterfølgende ventede en hård tid for familien, der prøvede at finde svar på 'hvorfor', og samtidig kom der en slags distance fra omverdenen.
Det er en af grundene til, at håndboldstjernen med opbakning fra sin mor og to søstre var afklaret med at fortælle om tabet.
»Jeg synes, der er det her tabu omkring sorg. Der er berøringsangst specielt i Danmark. Jeg synes, det er vigtigt at italesætte, at folk ikke skal være så bange for at snakke med hinanden, selvom det er hårde emner. Det er ikke en dårlig ting at se hinanden være kede af det. Selvom jeg ved, det er sindssygt svært at være den, der skal tale med en, der er i sorg, er det utroligt vigtigt,« siger Trine Østergaard.
Hun kunne selv mærke, hvordan der var en berøringsangst.
Nok fordi 'man ikke vil træde nogen over tæerne', som hun siger. Og så er det lettere at skåne.
»Jeg kunne tydeligt mærke, at folk var bange for at sige noget forkert. Jeg tror, mange har følt, om det var deres ret at spørge mig ind til min far. Om de havde en plads i mit liv til at spørge ind til det. Jeg har tit sagt, at det gør mig ikke noget, folk spørger ind. Hvis jeg ikke har lyst til at svare, siger jeg bare det. Jeg synes kun, det er positivt og omsorgsfuldt, hvis folk har mod på det. Hvis jeg bliver rørt eller ked af det, er det ikke, fordi folk har sagt noget forkert, men fordi jeg savner min far,« siger hun.
Samtidig betyder det også meget for hende at kunne tale om ham.
»Det er også noget, jeg rigtig gerne vil. Jo mere man taler om ham, jo mindre glemmer man. Det er en god ting at snakke om minder, det tror jeg er vigtigt,« siger hun.
At fortælle historien har også været en del af hendes egen bearbejdelse af sorgen.
Selvom det ikke har været let at dele den med hele Danmark, fortryder hun det ikke.
»I starten var det meget grænseoverskridende, for jeg er ikke ret åben ellers. Men det er vildt rart. Jeg er rigtig glad for, jeg har gjort det. De henvendelser, jeg har fået, har været positive. Folk har taget sindssygt godt imod det og støttet mig i det. Det er jeg glad for og rørt over,« siger Trine Østergaard.
Hun har dels fået stor støtte af sine landsholdskollegaer. 'Stærk', 'modig' og 'en inspiration' er blot nogle af de ord, der er gået igen på sociale medier.
»Det er utroligt rørende. Jeg har været vildt glad for den støtte og opbakning, jeg har fået. Det er svært at beskrive med ord, hvor rørt man bliver over det. Det varmer bare rigtig meget. Det har de også fået at vide. Jeg sætter utrolig stor pris på det. Det har jo ikke været nemt, så det er rart at få det skulderklap,« siger hun om holdet, der har været med til at gribe hende.
Men det er ikke blot her, det er væltet ind med henvendelser. Hun har fået beskeder på Instagram, telefonen og på mail – også fra folk der selv har mistet.
»Det har været utroligt overvældende og omsorgsfuldt fra andre mennesker, at selvom de måske har været i samme situation, at de har haft overskud til at give mig et skulderklap på vejen.«
Nogle af beskederne kommer endda fra folk, hun slet ikke kender, og det betyder også meget for hende, at de har lyst til at dele deres inderste, efter hun har gjort netop det.
»Det bliver man glad, stolt og rørt over. Der er folk, der har skrevet deres egen historie til mig. Det, synes jeg, er helt vildt, de føler den tryghed ved at åbne op over for mig. Det er bare noget, der gør mig glad og stolt. Jeg fortryder overhovedet ikke, jeg har gjort det,« siger Trine Østergaard.
Hun kommer med en klar opfordring til, hvordan man kan reagere og håndtere det, hvis man kender et menneske i sorg. Også selvom det kan være svært.
»Man skal spørge, hvordan personen har det, hvordan det går. Har det været en god eller dårlig dag? Spørg til savnet, og hvordan personen, vedkommende har mistet, var. Jeg tror ikke, jeg synes, det gør noget, man er nysgerrig på at høre, hvordan mennesket var, så man får talt om minderne også. Det tror jeg også er utroligt vigtigt,« siger landsholdsstjernen.