Den tidligere håndboldstjerne Gro Hammerseng-Edin kastede sig for 10 år siden ud i et forhold med sin nuværende kone Anja.

Nordmanden fortæller nu om den svære start, hvor parret hurtigt blev kastet for løverne i forhold til medieopmærksomheden.

De var nemlig holdkammerater, og det gjorde historien endnu mere interessant for medierne.

»En detalje, jeg husker meget godt, var, at jeg læste på tv-skærmen, at jeg havde fundet kærligheden i Anja Edin, og det viste sig jo at være rigtigt, men det vidste jeg ikke på det tidspunkt. Det var meget tidligt i processen, og jeg husker også, at det var meget ubehageligt, for vi var slet ikke der. Vi havde knap været på en date sammen,« siger Gro Hammeseng-Edin ifølge norske Dagbladet.

Gro Hammeseng-Edin spillede syv år i den danske liga og var en af Norges største profiler igennem en stor periode, hvor det blev til OL-guld-, to VM-sølv- og hele tre EM-guldmedaljer – hvor den sidste blev vundet i Danmark.

Hammerseng-Edin under EM i Herning i 2010.
Hammerseng-Edin under EM i Herning i 2010. Foto: Henning Bagger
Vis mere


Derfor var medieopmærksomheden ikke uvant for hverken hende eller partneren Anja. Men det tvang dem ud i afgørende snakke om parrets fremtid.

»Vi måtte tage nogle samtaler, som vi ikke var klar til at tage. 'Hvad er vi egentligt?' – vi vidste jo ikke på det tidspunkt, hvor det bar hen. Jeg vidste, hun var en fantastisk person og en, jeg gerne ville lære bedre at kende, men jeg var ikke klar til at tage den definerende samtale for os,« siger Anja om parrets første tid sammen,

I sidste ende gik det dog meget godt det hele.

I dag har parret to børn og bor sammen i Norge.