Danmark er i EM-semifinalen!

Det danske EM-guldtogt har aldrig haft så lidt slinger i valsen som i 35-23-sejren over Holland.

Danmark var ALDRIG presset og kunne bade sig videre i turneringen - endda med én kamp tilbage i mellemrunden.

Nu venter der en gyser på fredag mod enten Spanien, Sverige eller Norge.

Herunder finder du B.T.s karakterer fra opgøret mod Holland:

Det så næsten arrogant ud. Til tider mindede de hollandske vådeskud mest af alt om et par irriterende fluer, der summede om hovedet på Landin. Dertil var danskerens fluesmækker simpelthen klasser over det, han stod over for. Derfor blev det også et par gang lidt for ladt derinde. Simpelthen fordi han var så meget bedre. Koncentrationen glippede i ny og næ - uden større betydning for den stensikre sejr.

Han skulle liiiige i gang, men så lukkede han også af. 'Der Kevin' har vist sig som en ganske stærk makker og nummer to for Niklas Landin. Det var ikke helt på niveau med hans vanvittigt flotte kamp mod Island, men det må være dejligt betryggende for Nikolaj Jacobsen at vide, at han har den mulighed på de dage, Landin enten ikke helt er der eller skal have en pause.

Lillebror Landin fik muligheden fra kampens start, og han løste det ganske habilt. Et lækkert lob og godt forsvarsspil var de helt store højdepunkter fra venstrefløjen, der aldrig helt stråler og aldrig helt falder igennem. Men afslutningerne, de sad dér mod hollænderne.

Man kunne næsten kun trække på smilebåndet over de detaljer, den danske superstjerne hev frem i kampen. Wow, hvor var det vildt! Især da han satte tempo på og hårdt presset af en hollænder kylede bolden ud til Johan Hansen på fløjen. Overblik i verdensklasse. De grinte også ude på den danske bænk. Det var bare vanvittigt godt. Tog den med ro i anden halvleg.

Holm fik overraskende chancen fra start. Dét var hans chance for at få alvor spille sig ind i EM-slutrunden. Helt tydeligt ville han så gerne lykkes, men det gjorde han bare ikke. Det var alt for kaotisk og usammenhængende. Han pressede afslutninger igennem i forsøget på at få hul på bylden. Intet ville lykkes, og man kunne se frustrationen vokse hos den talentfulde Bundesliga-spiller.

Lasse Andersson har været ude i kulden de seneste kampe, og det har helt sikkert ikke huet den ivrige specialist. Mod Holland fik han muligheden i forsvaret, men vanen tro kunne han ikke holde sig ude af kontrafasen. Det blev en anelse febrilsk, når han gerne ville vise sig frem. Ellers var der ikke meget udfordring for ham at dæmme op for de sløje hollændere.

Han kom aldrig på banen.

UB

Stabile Saugstrup fik lov at fortsætte partnerskabet sammen med sin barndomsmakker Simon Hald. Et samarbejde, der har fungeret godt.. Og det fortsatte også mod hollænderne. Indrømmet, de blev aldrig rigtig presset, men det er bare tydeligt, at der er noget i deres kemi, som landstræner Nikolaj Jacobsen og landsholdet kan nyde godt af. Og han kom endda af sted i en kontra. Det er ikke hver dag, vi ser det.

Simon Hald havde spillet sig ind i startopstllingen efter nogle solide præstationer. Den tillid kvitterede han for ved at fortsætte den gode stime. Masser af spilletid til den tidligere Aalborg-spiller, der har spillet sig varmere og varmere under dette EM. Det kan godt trække op til, at han i de næste kampe også starter inde på bekostning af Henrik Møllgaard, der endnu ikke er kommet i gang for alvor.

Sad og nød hele kampen fra bænken.

UB

Fik et god håndfuld minutter i anden halvleg. Det blev en stille dag på kontoret for den stilsikre fløj. En enkelt scoring på et kontraagreb blev det dog til.

UB

Godt gået! Hansen har haft en mærkelig slutrunde. Ind i truppen, skadet, ud af truppen og så ind igen. Og nu startede han kampen mod Holland. Den opgave løste han rigtig fint, da han aflastede veteranen Svan, der har badet sig i spilleminutter. Han var sikker ude på fløjen og fik skudt sig godt varm. Mere kunne han næsten ikke have bedt om, da han var bekymret for sit EM for få uger siden i ungarske Debrecen. Et godt comeback.

Brandslukkeren Mads Mensah er der altid, når opgaven kalder på ham. Der er ikke så mange stjernenykker. Og det ved Nikolaj Jacobsen også igennem sine mange år med ham på banen. Han fik masser af spilletid i anden halvleg og satte fint tempo på det hele. Solidt håndværk kan man altid regne med.

Han holder et vanvittigt højt niveau. Det er helt skørt så vigtig og god, han er blevet. Vi har sagt det før - og vi siger det igen. Danmarks succes hænger ofte sammen med, om Mathias Gidsel lykkes. Og det gør han for det meste. Han havde dog også taknemmelig vilkår mod Holland ligesom resten af danskerne, men det virker næsten umuligt for ham at brænde. Brandvarm. Ni mål på ni afslutninger! Det er jo vanvittigt.

Lauge blev sparet hele kampen og kom aldrig på banen.

UB

Han er rigtig langt bag i køen på det danske landshold. I anden halvleg fik han chancen. Det startede med en klodset to minutters udvisning og fortsatte med helt sløje afslutninger. Bolden ville ikke ind. Det var et decideret ringe indhop, og han virkede helt væk i timingen. Han spillede sig ikke nærmere spilletid - snarere blev det gjort klart, hvorfor der er flere foran ham.

Landstræneren havde i den grad rystet posen til opgøret. Tidligt stod det klart, at Danmark ikke ville få de store problemer, og han kunne i stedet koncentrere sig om at få fordelt spilletiden ud på sin trup. Jacobsen og Danmark er klar til semifinalen og kan spare stjernerne mod Frankrig. Det ved vi, landstræneren holder af. Det kunne vel næppe blive meget bedre, selvom vi endnu mangler at se Danmark blive presset - også hårdere end mod Kroatien.