Lyt til artiklen

Vil du lytte til artiklen?

Køb et Digital Plus-abonnement og lyt med det samme.

Vil du lytte til artiklen?

Køb et Digital Plus-abonnement og lyt med det samme.

ØV OGSÅ!

De benhårde islændinge lod sig ikke knække af et corona-vulkanudbrud i EM-truppen – og i stedet flamberede Island de franske verdensmestre med en storsejr lørdag – inden Danmark sled sig til to point mod Kroatien.

Og den islandske choksejr fik ikke en varm modtagelse hos den danske forsvarsviking Henrik Møllgaard.

»Med danske briller er det ganske forfærdeligt! Vi ville gerne have haft, at Frankrig var gået rent igennem deres kampe, så vi kunne have løst tingene sammen,« lød det med et suk fra Møllgaard.

Henrik Møllgaard under dagens træning i Debrecen, fredag den 14 januar 2022
Henrik Møllgaard under dagens træning i Debrecen, fredag den 14 januar 2022 Foto: Liselotte Sabroe
Vis mere

»Men må også bare sige, at de andre hold er dygtige, og at der ikke er nogen gratis dage. Det er hårdt arbejde hver dag, og vi skal ud og have minimum to point endnu.«

Hvis Danmark og Frankrig havde vundet deres tre første mellemrundekampe, havde begge hold været sikre på en semifinaleplads inden det indbyrdes møde onsdag. Det har den islandske sejr ødelagt, og Frankrig skal nu bruge en storsejr over Danmark.

Men altså – I kan nu selv med et lille nederlag til Frankrig sende jeres evige rivaler ud af turneringen. Det er vel også et okay scenario at stå med?

»Ja, selvfølgelig er det det. Men nu kan vi også stå i en situation, hvor det er os, der skal hjem efter mellemrunden. Lad os nu lige starte med at se, om vi ikke først kan slå de hurtige hollændere. De har spillet fantastisk.«

Henrik Møllgaard kunne desuden afsløre, at der er stor dansk frygt for de kommende dages coronatests.

»Ja, vi kan godt mærke nu, at det har fyldt mere de sidste par dage. Nu har vi snakket om alle de andre holds problemer, og hvad det er for nogle forhold, som kan være med til at ødelægge vores slutrunde.«

»Og nu er det så os, der har fået det en lille smule ind på livet. Så selvfølgelig snakker vi meget om corona. Og vi er meget spændte på, hvad der kommer til at ske de næste par dage.

»For vi kan jo sagtens se, at de andre hold også startede med at have et enkelt tilfælde, og så lige pludselig er der fem smittede dagen efter,« lød det fra den store dansker.