»Jeg tror, at for os mennesker betyder det meget, vi ikke føler os alene og kan spejle os i nogen og finder en tryghed i at: ‘Jeg står ikke alene, jeg er ikke helt fucked up, hun kan forstå mig og genkende mig.'«

Ordene kommer fra landsholdsstjernen Louise Burgaard, der i starten af året tog en stor beslutning.

Hun startede podcasten 'Atleter uden filter'. Her er hun selv vært, og som gæst har hun hver gang en ny atlet med.

Sammen fortæller de deres historier. Op- og nedture. Hvad der sker bag facaden, og hvad de kæmper med.

Noget, hun selv kunne have brugt, da hun som ung håndboldspiller på vej frem kæmpede med nogle hårde ting.

Mere om det senere. For netop af den grund vil hun gerne give noget tilbage.

»Da jeg var ung, kunne jeg virkelig godt have brugt nogle rutinerede atleter, der sagde, at måske spiller vi på toppen, men vi har også bare de her udfordringer. Det er der bare ikke nogen, der taler om og ved noget om. De tilbagemeldinger, jeg har fået, har bare gjort hele forskellen fra folk, der kan genkende det,« fortæller hun.

Familie og venner har kunnet støtte hende og sige, de forstår. Men det er bare ikke det samme som at have nogen, der har gennemgået det.

Louise Burgaard startede i starten af 2021 sin egen podcast.
Louise Burgaard startede i starten af 2021 sin egen podcast. Foto: Henning Bagger
Vis mere

For selv de største verdensstjerner 'har også dårlige dage', som Louise Burgaard forklarer det.

Ofte bliver billedet bare meget sort/hvidt. Det er fantastisk eller katastrofe i mediebilledet. Men der er så meget midt imellem, som hun håber på at få frem i lyset med sin podcast.

Da hun offentliggjorde, at hun havde lavet den, var det med sin egen historie.

Her fortalte hun ærligt i et opslag på Instagram, hvordan hun som 13-årig konfirmand var midt i en spiseforstyrrelse. Hvordan det anstrengte forhold til mad fulgte hende 'langt ind i 20erne'. Det samme gjorde et negativt kropsfokus.

Hvordan hun efter VM i 2013 blev sygemeldt med en belastningsreaktion, fordi hun havde så urealistiske forventninger til sig selv og var for bidt af træning.

En personlig og meget sårbar fortælling, og Louise Burgaard har da også gjort sig mange overvejelser omkring, hvor meget hun skulle bringe sig selv i spil.

»Jeg overvejede rigtig meget også i forhold til min familie og nærmeste. Jeg brugte rigtig meget tid på at sætte min familie ind i det og sige, at jeg gør det ikke for at komme i medierne og udstille mig selv. Jeg føler, sårbarhed er en styrke. Jeg ville aldrig gøre det, hvis jeg ikke var ovenpå,« siger hun og fortsætter:

»Det er et udtryk for, at jeg føler, jeg har overskud til det nu. Jeg lever et enormt privilegeret og egoistisk liv som håndboldspiller, men jeg er faktisk også klar til at give noget videre. Det var en stor overvejelse. Men jeg var også bevidst om, at jeg ville gøre det. For det er også det, fleste har meldt tilbage på. Det er sindssygt svært med mad og krop, når man er i elitesport og specielt som kvinde,« siger Louise Burgaard.

Louise Burgaard under årets VM i Granollers.
Louise Burgaard under årets VM i Granollers. Foto: Liselotte Sabroe
Vis mere

Det betyder dog ikke, hun kommer til at dele alt fra sit liv. Hun vil give noget tilbage, men balancerer også i, at hun gerne vil respektere sit eget privatliv i samtalerne med gæsterne.

De skal føle sig trygge, og det er heller ikke meningen, andre personer skal hænges ud. Det bliver holdt på egen banehalvdel, og netop 'trygt' er også ordet, hun bruger, når hun skal forklare, hvordan det har været at dele sin historie med så mange.

»De atleter, jeg har snakket med, der har jeg nærmest fået tårerne i øjnene, fordi jeg har tænkt: ‘Hvor er det bare vildt, vi kan dele præcis de samme erfaringer.' Med andre tænker man: ‘Hold da kæft, tænker du på den måde, hvor er det vildt, vi kan være så forskellige, og hvor er det fedt’,« siger hun.

Og det er egentlig også det, hun vil med podcasten. Vise, at der er så mange forskellige veje.

»Man har en forestilling om, at skal du nå toppen, skal du gøre det på en bestemt måde. Men det skal du ikke. Du skal finde din egen vej, og det er det, der har været så fedt i samtalerne. At få forskellige vinkler på det. Det kan gå mange veje,« siger hun om nogle af de ord, hun manglede at møde som ung.

En tid, hvor man bliver ramt af mange tanker, man måske ikke ved, hvad man skal gøre ved.

»Jeg synes meget, man som atlet står alene, og sportsverdenen er meget domineret af styrke. Man skal hele tiden udstråle overskud, og at man ikke er svag. Så på den måde gik jeg hele tiden med en følelse af: 'Jeg er forkert, hvis jeg føler mig svag, og jeg er usikker, min selvtillid er ikke i top, jeg har det svært med mad og min krop. Kan jeg så nå det, jeg gerne vil? Jeg er forkert i forhold til idealet.' Men nej, du er helt normal. Det kæmper vi allesammen med, og vi er perfektionister som top-elitesportsfolk, og det er helt normalt, at du også har dårlige dage og kæmper med dit selvværd. Mange ting kan udfordre dig,« siger Louise Burgaard.

For i sidste ende er atleter også bare mennesker, og hele formålet er at forsøge at gøre en forskel for de unge.

Da hun startede sin podcast, var der 3.000 streaminger på de første dage, fortæller hun. Den lå højt på Spotify-listen over sportspodcast, og det væltede pludselig ind med beskeder med tilbagemeldinger. Både fra folk, hun kender, og fra helt fremmede.

»Jeg følte bare, det var det hele værd. Jeg har lige rundet 30.000 streaminger. Det er jeg mega stolt af. Målet er ikke at få mange lyt, men at det er de rigtige, der lytter, og at jeg fanger de unge. Det prøver jeg hele tiden at gøre bedre,« siger Louise Burgaard, der i dag er en af de rutinerede kræfter på landsholdet.

Hun er fyldt 29 år, har succes i franske Metz, og så har hun været en del af landsholdet i mere end ti år. Noget af en rejse, som hun da også kan sætte mange ord på.

»Jeg bliver jo ældre og mere erfaren og lærer mig selv bedre at kende. Det vigtigste er, jeg anerkender mig selv for den spiller, jeg er,« siger Louise Burgaard.

Louise Burgaard (tv) var med til OL i London i 2012.
Louise Burgaard (tv) var med til OL i London i 2012. Foto: Henning Bagger
Vis mere

Hun er ikke den, der laver ti mål. Til gengæld laver hun mange assister, er god i sit presspil og 'giver god energi', som hun selv beskriver det. Det er den spiller, hun vil være. Hun er glad for sin hverdag i Frankrig, træner godt, føler sig hjemme og anerkendt for det, hun kan bidrage med.

»Det var jeg måske dårlig til at se før. Jeg var aldrig tilfreds, for de parametre, jeg målte mig selv på, var aldrig dem, der gjorde mig glad,« siger Burgaard og fortsætter:

»Jeg satte jo mål om, at jeg som 18-årig skulle på landsholdet. Det nåede jeg. Jeg ville gerne til VM, det nåede jeg. Jeg ville gerne til OL, vinde VM-medalje, vinde DM-guld. Det nåede jeg. Men det var måske ikke det, der var allervigtigst for mig. Det vigtigste var at træne godt og udvikle mig og nå nogle andre måske ikke så målbare ting og have det sjovt. Det er jeg mere bevidst om nu. Det er nemmere at pege i retning af, hvad der gør en glad,« forklarer hun om den rejse, hun har været på.

En rejse, der har betydet meget. Men det betyder dog ikke, at hun ikke vil vinde medaljer med landsholdet. Tværtimod.

Det er et af hendes største mål. Når hun taler om rejsen, handler det om, at hun nu er til sin tiende slutrunde og har kæmpet længe med holdet. Hun har været med hele vejen.

»Og hellere det end skifte til et hold og vinde med et fingerknips, fordi man har en masse gode spillere. Det ville ikke give mig ligeså meget glæde, som at man har kæmpet med samme mål med samme hold og samme piger,« forklarer Louise Burgaard.

Andre læser også