Hun kom hjem efter sin første slutrunde. Og så sagde kroppen fra. Noget, der har givet Emma Friis en vigtig læring.
Den 23-årige fløjspiller var i 2021 med til sit første VM med landsholdet. En stor oplevelse, men det tærede også på kroppen.
Den del vender vi tilbage til, for i år har Ikast-spilleren et endnu større ansvar.
»Det var klart en rolle, jeg lige skulle vænne mig til. Det var rart, at jeg til min første slutrunde kunne læne mig lidt op ad Lærke (Nolsøe, red.), der havde lidt flere slutrunder på bagen. Det er fedt at spille håndbold og dejligt at få en masse spilletid og hygge sig med det,« siger Emma Friis.
Tilbage i august offentliggjorde Lærke Nolsøe, at hun venter sit første barn, og Emma Friis blev derfor hurtigt klar over, at hun ved årets EM ville være en af dem med mest erfaring på sin position.
»Det kom ikke særlig meget bag på mig i forhold til, at rollen måske var anderledes i forhold til sidste runde. Men det med meget spilletid og rollen på banen, at jeg skal tage lidt mere ansvar, at det er mere mig, der bliver set. Det er fedt, men også noget, jeg skulle vænne mig til og suge til mig,« siger hun.
Heldigvis prøvede hun det hele sidste år, og det har givet hende meget god erfaring med i rygsækken. Også i forhold til at være væk lang tid.
»Det har rustet mig lidt bedre til denne her slutrunde i hvert fald. Det er hårdt at være af sted. Man bliver taget ud af sine vante omgivelser og sat ind i en boble, hvor man bare skal præstere og være på hele tiden. Jeg tror mest, man mærker det, når man er færdig. Man har det jo godt, når man er her. Jeg lærte ved sidste slutrunde, at man skal tage godt hånd om sig selv, når man kommer hjem igen også,« siger Emma Friis.
Noget, hun måske ikke var helt god til sidste år.
»Det kom mere bag på mig, hvor meget jeg havde været på, og hvor meget jeg havde brug for at trække stikket, da jeg kom hjem. Man er sammen med rigtig mange – gode – mennesker, men når man kommer hjem, er det også rart at være alene og få den tid, man måske ikke har haft her,« siger hun og fortæller, at kroppen faktisk lige sagde 'stop'.
»Jeg blev sindssygt syg, efter jeg kom hjem, fordi jeg tror, min krop bare reagerede på alt. Det er jeg lidt mere opmærksom på nu. Jeg skal måske ikke lave vildt mange aftaler og i stedet prioritere at være alene og være sammen med min familie og kæreste,« siger hun.
En del af forklaringen skal nok findes i, at det var hendes første slutrunde. Alt kørte rundt i hovedet hele tiden – hun ville selvfølgelig gerne gøre det godt på banen, samtidig ville hun også gerne være social, og så var der hele mediedækningen.
Her skulle Emma Friis lige lære at navigere i det hele, fordi hun skulle være til rådighed så mange timer i døgnet.
Hun havde det godt, understreger hun – det er bare noget, der alt sammen tærer på kræfterne.
»Jeg har egentlig tænkt tilbage nu her, at jeg var sindssygt på og havde det egentlig godt til slutrunden også, og hver gang folk spurgte ind, sagde jeg: 'Det kører bare'. Men sekundet, jeg landede derhjemme, sagde kroppen bare fra. Det er meget ubevidst, at kroppen ikke reagerer. Den går i forsvarsposition, hvor det bare handler om at præstere og være i nuet. Det tager jeg i hvert fald med mig – det er okay at tage det roligt,« siger hun.
Selvom det er svært at forberede sig hundrede procent på det hele, er der heldigvis god støtte at hente i resten af landsholdslejren blandt både holdkammerater og ledere.
De passer allesammen på hinanden, hvilket de også gør i forhold til at bruge sociale medier. Noget, Emma Friis også lige skulle lære at finde rundt i.
For i en verden, hvor mange unge er vokset op med Instagram og Facebook, kræver det lidt at kunne lukke ned for det og ikke tage kommentarer og andres ord ind under en slutrunde.
»Jeg synes, jeg er blevet bedre til det. Der var jeg lidt mere uerfaren ved første slutrunde. Der bliver jo skrevet rigtig meget, og jeg tror ikke, jeg vidste, hvor stor mediedækningen var. Det er jeg blevet bedre til. Jeg synes stadig godt, det kan være lidt svært ikke at gå ind og læse alle karaktererne, men der er bare mange gode folk omkring til at guide en, som har stået i samme situation, som siger: 'Ved du hvad? Luk ned. Fokuser på det her i stedet',« siger Emma Friis.
Hun føler ikke selv, hun lader sig påvirke meget af, hvad der står, og skulle hun alligevel fristes til at kigge, er der formentlig en del rosende ord til hende, da hun sammen med Trine Østergaard har gjort det godt på fløjene.
Og Emma Friis fortæller da også, at hun selv synes, det er gået ganske fint.
»Jeg synes, det er gået godt. Jeg har været tilfreds med min rolle. Der er altid ting, man kan gøre bedre, og sådan er det, men jeg føler, jeg er blevet en bedre håndboldspiller, jeg er blevet bedre mentalt, jeg har fået masser erfaring af at få så meget spilletid. Jeg er tilfreds med min egen præstation indtil videre,« siger hun med et stort smil.
