Velkommen til ‘WTF is going on’ - B.T. Sports faste format med vores håndboldekspert under VM-slutrunden, Lars Rasmussen.

Den tidligere europamester og nuværende håndboldtræner vil løbende levere sine analyser i tre dele:

What the fuck!, What’s the fact og What’s the future.

I dag er Lars Rasmussen ked af, at Danmarks guldchancer er faldet betydeligt med René Tofts skade.

Vi har mistet 33 procent af vores verdensklasse. Der var tre spillere, vi ikke måtte miste. Mikkel Hansen, Niklas Landin og ja, René Toft.

René Toft var suverænt vores forsvarskrumtap nummer et. Han skulle kun bruge 13 minutter mod Norge til at vise sin skræmmende styrke. Dirigenten for hele forsvaret er pludselig pist forsvundet fra den del af spillet, som blandt andet skulle have båret os frem til at vinde VM-guld.

Det er et forfærdeligt tab, og det er noget, som jeg virkelig begræder på Danmarks vegne.

René Toft er ikke bare en af de syv spillere på banen. Han er meget, meget mere. Han er forsvarschefen. Det er ham, der peger ud på Mikkel Hansen og beder ham om at lette røven og komme ud og klaske en modstander ned.

Den sidste, som nogen som helst håndboldspiller på hele kloden har lyst til at løbe ind i fra Danmark, er René Toft. For man slår sig ad helvedes til på ham. Han er ikke bleg for at ‘ramme forkert’. Der er respekt fra modstanderen, som ikke vil ramme René Toft. De har prøvet at køre på Henrik Møllgaard eller Simon Hald. Men nu står vi så pludselig i den situation, at de begge to er inde på samme tid, fordi René Toft er væk.

Vi skal nok overleve de næste kampe, men når vi mangler René Toft mod topmodstanderne, vil vi nok være 15 procent lavere i niveau i forsvaret. Det er ikke kun, fordi hans kvaliteter er væk, men også fordi der skal trækkes langt større veksler på de andre spillere nu.

Danmarks chancer for guld er med garanti faldet nu. For det første er der ikke nogen, som kan erstatte René Tofts kvaliteter i forsvaret. Hans autoritet er enorm. Og så giver han en tryghed til de andre i forsvaret. Det er ubeskriveligt, hvilken betydning han har for landsholdet. Og hvilken betydning han har for de andre spillere bare ved sin tilstedeværelse.

Jeg er glad for, at jeg ikke er Nikolaj Jacobsens røv lige nu. Nu er Nikolajs røv ikke særligt god i forvejen, men jeg har heller ikke lyst til at være i den lige nu, for jeg tror, at det kan give ham søvnløse nætter. Skal? Skal ikke skifte ud? Det er kun Nikolaj Jacobsen, Henrik Toft og lægestaben, der ved, hvor Henrik Toft står henne.

Henrik Toft er den, der kommer nærmest på at ramme en ideel afløser. Vi skal nok kunne gøre vores arbejde færdigt mod Ungarn og Egypten uden Henrik Toft. Også selvom René Toft er væk. Men hvis Henrik Toft først kommer ind i den sidste mellemrunde-kamp mod Sverige, har han kun den kamp før en semifinale til at spille sig sammen med Møllgaard. Derfor er det en svær balance.

Venter Nikolaj Jacobsen med at skifte ud, fordi vi nok skal slå Ungarn og Egypten uden Henrik Toft, så har de ikke særligt meget tid til at blive spillet sammen. Men sætter ham han for tidligt ind, fordi han ikke er sin skade kvit, kan vi også komme i den situation, at skaden går op igen. Og så står vi med et endnu større problem.

Vi står med armene i vejret efter sejren over Norge, og det hele ligner dejlig lagkage med flødeskum, men vi har mistet René Toft, Henrik Toft er stadig ikke klar, og vi kan stå i en semifinale i Hamborg, hvor vi ikke har nogen af dem med. Og samtidig kan vi møde Tyskland. Det kunne jeg ikke tænke mig.

Så er det pludselig en helt anden situation, end vi står i nu.