Velkommen til 'WTF is going on' - B.T. Sports faste format med vores håndboldekspert under VM-slutrunden, Lars Rasmussen.

De danske håndboldherrer spiller lige nu VM på hjemmebane, og derfor har B.T. har allieret sig med den tidligere landsholdsspiller Lars Rasmussen. Under hele VM kan du læse hans klummer på bt.dk, og så får du også løbende en kærlig opsang fra håndboldtræneren.

I 2013 leverede han et af dansk sports mest berømte raseriudbrud, da han som træner for Vendsyssel Håndbolds kvinder gav spillerne en vild opsang i omklædningsrummet med de berømte ord: 'What the fuck is going on!' SE ELLER GENSE DET ORIGINALE KLIP HER.

Klippet, der gik viralt på internettet, har inspireret B.T. til det faste VM-format 'WTF is going on!' med hovedpersonen selv, Lars Rasmussen! HUSK DU KAN FØLGE BRAGET MELLEM DANMARK OG NORGE LIVE PÅ BT.DK fra kl. 20.00

Nikolaj Jacobsen.
Nikolaj Jacobsen. Foto: Henning Bagger
Vis mere

I denne omgang 'WTF is going on!' er der fuld knald på glæden over Nikolaj Jacobsen.

»Jeg er vild med Nikolaj Jacobsen! Han kommer med power og motivation. Han har den rette udstråling, og han vil vinde for enhver pris!« lyder det helt kontant fra Lars Rasmussen.

Den tidligere landsholdsspiller er vild med, at den danske landsholdstræner for alvor er blevet en del af holdet i sin trænergerning, og Lars Rasmussen har savnet en type som Nikolaj Jacobsen.

»Endelig er han tilstede og er chefen for hele lortet.«

Men hvorfor er Nikolaj Jacobsen egentlig den rigtige landstræner?

»Nikolaj Jacobsen er en af de få trænere i verden, der har næsten hele pakken,« siger Lars Rasmussen, der har svært ved at skjule sin begejstring for den danske landstræner.

Lars Rasmussen fremhæver Nikolaj Jacobsens seriøsitet, hans taktiske evner og ikke mindst hans dedikation til at forberede sig på modstanderen.

Og så er han måske en af de allerskarpeste, når det kommer til mandskabsbenhandling.

Succeskriteriet for Nikolaj Jacobsen er først og fremmest, at han får holdet til at fungere.

»De har ikke mange dage sammen, sådan et landshold, og slet ikke op til en slutrunde. Men i kraft af Nikolaj Jacobsens egenskaber på den menneskelige side bliver det ikke et problem,« siger Lars Rasmussen.

På den lange bane skal Nikolaj Jacobsen forberede sig på fremtidige forandringer på sit holdkort, og han skal ind og finde de næste danske talenter, der kan holde Danmark i toppen af international håndbold.

Og så ville et VM-trofæ på danske hænder heller ikke se helt skidt ud, heller ikke for Nikolaj Jacobsen!