Han har stort set ikke udtalt sig om hende.

Også selv om forholdet trak adskillige overskrifter, da det blev kendt.

Men nu nævner den mangeårige håndboldlandstræner Ulrik Wilbek pludselig sin kæreste, Louise Kamstrup, der er 32 år yngre.

Det gør han i sin nye bog 'Wilbek forfra – hvad jeg har lært om livet', der er skrevet af den tidligere TV 2-vært Claus Elgaard.

Her kommer den 68-årige håndboldlegende ind på en snak om alderdom og fremtiden med sin nye flamme.

»Jeg vil gerne til det sidste være med. Være med socialt. Være med i samtiden. Jeg har en forholdsvis ung kæreste, og jeg har lyst til at opleve og rejse med hende,« skriver han og fortsætter:

Louise Kamstrup danner par med Ulrik Wilbek.
Louise Kamstrup danner par med Ulrik Wilbek. FOTO: Mikkel Berg Pedersen/Ritzau Scanpix

»Jeg vil gerne være en ung mand i en ældre krop, og det kan godt blive svært for mig med et gangstativ.«

Ulrik Wilbek havde sin daglige gang på Viborg Rådhus i otte år som borgmester, indtil han stoppede ved udgangen af 2025.

Netop rådhuset var da også dér, at Louise Kamstrup sad i en periode, da hun arbejdede i Viborg Kommunes stabs- og byrådssekretariatet.

Den ikoniske håndboldtræner var egentlig gift med den tidligere landsholdsmålvogter Susanne Munk.

Men efter 30 års ægteskab blev parret pludselig skilt i 2024.

Ulrik Wilbek har i øvrigt ikke nævnt sin tidligere hustru med ét ord i sin nye bog.

Læs mere om det LIGE HER.