Et noget specielt scenarie kommer til at udspille sig i håndboldens Champions League for herrer.

For her venter et danskerbrag.

Det står klart efter Magdeburgs 34-33-sejr over Dinamo Bukarest i gruppespillet torsdag aften.

Resultat betyder, at GOG og Aalborg skal møde hinanden over to opgør i ottendedelsfinalerne.

Foto: Bo Amstrup / Ritzau Scanpix
Vis mere

Dermed er dansk herrehåndbold sikker på at have et dansk hold med i kvartfinalerne af den bedste klubturnering i Europa.

Opgøret mellem de to danske kæmper er ikke den eneste kamp med to hold fra samme land. Også de to ungarske storklubber Veszprem og PICK Szeged står overfor hinanden.

GOG eller Aalborg kan se frem til at møde den spanske storklub Barcelona i kvartfinalen.

Et dansk herrehold har endnu til gode at vinde Champions League.

Indtil videre har Aalborg været tættest på, da man tabte finalen i 2021 til netop Barcelona med hele 23-36.