Hun vandt alt, der var muligt som en del af de 'Jernhårde Ladies'. Hun var en del af den ikoniske tid.
Men Tonje Kjærgaard har aldrig fortrudt, at hun sagde farvel til landsholdet som blot 25-årig. For selvom hun i dag godt kan se, det måske virker tidligt, tænkte hun dengang, hun var 'gammel og garvet'.
Og faktisk var planen i første omgang, at håndboldskoene skulle helt på hylden dengang i 2000.
»Jeg havde været til otte slutrunder med A-landsholdet, flere af de andre gamle stoppede, der var en naturlig mæthed. Jeg havde faktisk mere eller mindre planlagt karrierestoppet, hvor jeg skulle stoppe med håndbold. Jeg havde en kontrakt, der gik til jul. Jeg havde lavet det sådan, fordi jeg var ved at være mættet. Men jeg spillede fire år efter landsholdet, og det er jeg sikker på var, fordi jeg fik et pusterum, at det gav mig lyst til lidt mere i klubben.«
Flere ting gjorde, at hun valgte at sige farvel. Hun læste biologi på universitetet og måtte hele tiden udskyde de hold, der lå i efterårssemesteret. Fordi der altid var EM og VM i december, var det naturligt med en pause.
Og netop studiet har spillet en rolle i forhold til, hvor hun er i dag. For da Tonje Kjærgaard blev færdig med biologistudiet, var hun på barsel, og her fik hun efterfølgende et opkald fra sin gamle rektor. Han ville høre, om hun kunne være vikar i to uger.
»Så var jeg vikar et par uger, og det er så blevet til 15 år. Det er et fantastisk job,« siger i dag 47-årige Tonje Kjærgaard, der bor i Ikast og arbejder som lærer og sportskoordinator på Ikast-Brande Gymnasium.
At kunne kombinere sit fag og den sport, hun altid har elsket, giver jobbet 'ekstra kant', siger den tidligere håndboldstjerne, der har et sports-cv prydet af metal med landsholdet.
To OL-guldmedaljer. To gange EM-guld. VM-guld. 139 landskampe. For blot at nævne noget af det. Og glæden er også tydelig i stemmen, når hun fortæller om den vilde periode, hvor håndbold gik opad, og landsholdet blev folkeeje.
»Det var en fantastisk tid og rejse. Jeg føler mig privilegeret over at have prøvet både at være amatør, men også op til, det blev professionelt det hele. Det har været meget spændende og selvfølgelig hårdt i perioder. Vi gik, fra at der ikke var nogen, der kendte os, til at mange gerne ville have fat i os og snakke med os. Det var også en del af det og ikke noget, vi havde noget imod, men det fyldte jo meget,« siger Tonje Kjærgaard, der var med til at vinde VM for 25 år siden.
Én ting er guldmedaljerne. Men for hende er det minderne med holdet, trænerne og ledere, der egentlig fylder mest. Modgangen, opturene og alt det, de prøvede rundt omkring i verden, og som sendte dem næsten på fornavn med Familien Danmark.
Selvom det var lidt underligt at skulle skrive de første autografer, var det noget, der fulgte med, og spillerne vænnede sig til det.
De var også taknemmelige, men vidste også, at opmærksomheden kom, fordi de gjorde det godt, og Tonje Kjærgaard er glad for, hun selv fik lov til at stoppe 'på det helt rigtige tidspunkt', uden det for eksempel var på grund af en skade.
Alligevel opstod der lidt et tomrum dengang i 2004, hvor det var slut. Denne gang helt endegyldigt.
»Jeg var faktisk også lidt overrasket; det var lidt hårdere, end jeg havde forventet. Jeg synes egentlig, jeg havde forberedt mig rigtig godt på det med både studie, men også jeg kunne mærke, jeg ville videre fra livet på farten. Men følelsen, jeg havde af, at jeg manglede en plads på en eller anden hylde i forhold til at have noget, man kunne bidrage med og være god til, det var lidt underligt ikke at have den i noget tid,« fortæller Tonje Kjærgaard.
Hun skulle ud at finde noget andet. Især, fordi hun jo havde prædikatet 'håndboldspilleren', ikke at det var unaturligt, men hun skulle også videre. Og her hjalp det at have noget med i bagagen.
»Jeg kan huske, jeg havde den der følelse af, jeg manglede plads på en hylde, hvor jeg kunne gavne eller være god til noget, som jeg havde været vant til i så mange år. Jeg var rigtig glad for, at jeg stod med en uddannelse, så jeg har forholdsvist hurtigt kunnet komme videre,« siger Tonje Kjærgaard.
Hun oplever ikke så ofte at blive genkendt længere.
»Der er ikke så mange, der kan kende mig på udseendet. Det ændrer sig jo lidt med alderen,« griner hun og tilføjer:
»Til gengæld har jeg et lidt specielt navn, så dem, der kan huske fra den tid og kan huske mit navn, kigger måske lige en ekstra gang.«
Til november går det igen løs ved EM i håndbold, der bliver spillet i Slovenien.