Sandra Toft var her, der og alle steder i det danske mål, da Danmark spillede sig i kvartfinalen ved VM.

Med 17 redninger på de tyske afslutninger og en redningsprocent på 52 var den danske landsholdsmålvogter en stor del af årsagen til søndagens sejr på 21-17 over VM-værterne.

Ét sted i målet havde den 28-målvogter dog dækket så godt, at det kom helt bag på hende selv.

I løbet af ottendedelsfinalen mod Tyskland havde hun nuppet fem af seks forsøg nede i venstre målhjørne, ifølge TV 2 Sport.

»Det overrasker mig, for det er mit ekstremt dårlige hjørne,« siger Sandra Toft til TV 2 Sport.

Hvilket får reporteren til at spørge, om ’man godt må sige det højt på TV’ inden det forestående VM-brag mod Sverige tirsdag.

»Ja, så går jeg jo bare derned i kvartfinalen,« siger Sandra Toft.

Hun fik i øvrigt absolut topkarakter for sin indsats mod Tyskland af BTs udsendte VM-reporter, Johnny Kokborg. Det kan du læse mere om her

Også BTs håndboldkommentator, Søren Paaske, havde de også store roser til Sandra Toft for indsatsen.

»Når forsvaret så ikke fik afvist tyskerne, gjorde en fuldstændig fantastisk Sandra Toft. Den danske keeper leverede en pragtpræstation og var ren verdensklasse i buret, hvor hun skabte massive frustrationer for de tyske skytter. Hatten af for det!« lød det. Læs mere her

Og som landstræner Klavs Bruun Jørgensen sagde efter kampen: »Vi er tæt på den perfekte kamp. Jeg er dybt imponeret og sindssygt stolt. Fremragende forsvarsspil gennem næsten hele kampen og så leverer Sandra Toft på dét niveau. Når de går ind over, ved de, de skal score hver gang, ellers får de klø,« sagde han.

I løbet af VM-turneringen har Sandra Toft ifølge TV 2 haft en gennemsnitlig redningsprocent på 33. Bedst har franske Cleopatre Darleux været med en redningsprocent på 45.