For halvandet år siden vidste han ikke om han var købt eller solgt i HSV Hamburg. 

Økonomisk kaos i klubben gjorde, at han overvejede at tage hjem til Danmark. Men det ordnede sig i sidste ende.

Men nu er det tyske eventyr slut for Casper U. Mortensen og han vender hjem til Danmark.

Det fremgår af HSV Hamburgs hjemmeside.

'HSVH og Casper U. Mortensen er blevet enige om ikke at forlænge hans kontrakt, som udløber til sommer. Efter fem et halvt succesfulde år i Hamburg vender Mortensen tilbage til Danmark med sin familie efter denne sæson.'

Mortensen vendte tilbage til Hamburg fra FC Barcelona i sommeren 2021.

Venstrekantspilleren havde allerede spillet i den tyske klub i seks måneder i 2015.

Mortensen følte den gang, at den korte periode var ufuldstændig – en af ​​grundene til, at han besluttede at skifte tilbage i 2021.

Men nu er det slut. Hvor eventyret nu skal hen fremgår ikke af meddelelsen.

Til hverdag danner han par med TV 2-værten Stine Bjerre Mortensen. Sammen har de sønnen Carlo.

»Vores søn blev født under denne udlandsrejse, og nu er det rette tidspunkt at være tættere på vores familie i Danmark. Vi traf ikke denne beslutning spontant – det føles helt rigtigt for os,« siger Mortensen.