Så røg semifinalepladsen endegyldigt. Som jeg også har sagt før, var den da også allerede inden kampen et stykke væk. Alligevel er det ærgerligt - og lidt overraskende - at nederlaget til Rusland blev så stort.
Langt hen ad vejen synes jeg, vi har vist fine takter i angrebsspillet, og det er vigtigt at have med. Vi brænder nogle chancer og har nogle tekniske fejl, der er ærgerlige, men deres målmand står også godt.
Det der har været kendetegnet for hele turneringen har været det danske forsvar. Det glippede igen mod Rusland. Det har ikke fungeret på ret mange tidspunkter, og så har målmændene også haft det svært.
Sandra Toft har to redninger og nogle bolde, der ryger igennem hænderne på hende mod russerne. Det ser man bare ikke fra klassemålmænd rundt i verden.
Arbejdsbetingelserne for både hende og Althea Reinhardt har heller ikke været nemme. Mod russerne skal de tage alt, der kommer ind over, fordi vi ikke dækker ordentligt op, og det kan jo ikke være rigtigt. Der skal lappes nogle huller.
Jeg synes, forsvaret dækker for langt fra hinanden. Jeg ved godt, at Klavs Bruun Jørgensen i store perioder har slået et slag for, at vi skal frem og tackle, så det bliver mere flagrende og flyvsk.
Det har bare ikke rigtig båret frugt de sidste tre-fire år. Vi har nærmest ingen parader ved EM i år, og det er ærgerligt, at vi ikke dækker op på andre måder. Det gør mange andre nationer.
Vi bliver sat mand-mand, der kommer skud indover, de kommer bagfra, og vi står ikke kompakt nok. Det skal der simpelthen kigges på, for vi kan gøre det bedre. Det er jeg ikke i tvivl om.
Og så mangler jeg også at se noget attitude. Noget kynisme. Giv mig flere spillere, der har noget at byde ind med, for lige nu er det en lidt neutral masse, der løber rundt på banen. Det er noget af det, der står stærkest for mig. Der skal der ske noget.
Lad os fremover vise, at vi er en nation, der kommer og fighter, med alt hvad vi har. Det gén skal frem. Når det ikke går vores vej, skal vi have flere, der stepper op og kridter banen for hele holdet. En type som Anne Grethe Nørgaard som erfaren venstre fløj havde pyntet. For der er ikke rigtig nogen, der råber hinanden op.
Anne Mette Hansen viser vejen et godt stykke af kampen i går. Det var godt at se, men også hun laver en del tekniske fejl. De danske spilleres præstationer har generelt været for svingende.
Så er der blevet lavet fire flotte mål, men ligeså mange eller flere chancer er blevet brændt. Og der mangler kant fra flere spillere. Ret skal være ret - det er ikke alle, der kan have det på et hold. Det er klart. Men der mangler noget af det på det danske landshold, som nu mangler at spille mod Montenegro.
Lad os få sluttet af med en sejr mod dem. Hvis ikke jeg ser nogle blodtørstige spillere, kan de ligeså godt lade være med at stille op til kampen. Der er masser at spille for.
Det ville betyde alt at vinde den kamp og måske endda sikre en placeringskamp i Paris. Lige nu står det til at være det dårligste resultat længe i dansk EM-historie.
At få vendt det til at skulle spille om at blive nummer 5 eller 6 vil være en stor succes. Kan vi få den kamp i hus, har vi fået det mest optimale ud af slutrunden.
Og så vil det uanset give et boost at slutte EM med en sejr, selv hvis de andre resultater ikke flasker sig, så mellemrunden bliver endestationen for i år.
Vi har før kunnet spille op mod Montenegro med det her hold. Lad os endelig gøre det igen onsdag aften. Jeg tror - og håber - på det!
