Mia Hundvin blev overrasket live på scenen, da hendes kæreste pludselig friede til hende under et podcast-liveshow.

Den nu 46-årige Mia Hundvin var lidt af en håndbolddarling, da hun under sin aktive karriere spillede for det norske landshold og var en del af Slagelses historiske Dream Team.

Nu har hun begået sig som tv-vært og flittig podcast-deltager i Norge, hvor det netop var midt under det sidstnævnte, at det spektakulære frieri kom fra kæresten Jørgen Høst.

Frieriet under liveshowet til podcasten 'Må på behandling' kan du se i videoen HER.

 Mia Hundvin (tv) og Camilla Andersen i aktion for Slagelse.
 Mia Hundvin (tv) og Camilla Andersen i aktion for Slagelse. Foto: Thorkild Amdi/Ritzau Scanpix
Vis mere

Selvom Mia Hundvin gemte sig lidt, da Jørgen Høst pludselig gik på knæ foran publikum, endte hun med at svare følgende:

»Okay så.«

Mia Hundvin blev kendt i Danmark på grund af sine fantastiske præstationer på banen for Slagelse, men hun blev også til et stort navn herhjemme, da hun dannede par med den tidligere danske håndboldspiller Camilla Andersen.

Parret blev skilt i 2003, og i dag er Mia Hundvin så på vej mod et nyt ægteskab med hendes nu forlovede, Jørgen Høst.