End ikke i hans storhedstid på banen har Ljubomir Vranjes været så godt skåret.

Her vandt han VM, EM og OL-sølv med det svenske landshold som elskelige joker på playmaker-positionen, og nu ligner han en, der kunne gentage bedriften. I hvert fald set på kropsbygningen.

Den 168 centimeter høje svensker er ikke kommet let til det nye udseende, men der skulle en gevaldig opvågning til, før han tog affære, fortæller han til Aftonbladet.

En dag så han sig nemlig i spejlet og blev decideret chokeret.

Da han var helt nede udmøntede det sig i meget praktiske problemer.

»Jeg tænkte: 'Hvad fanden foregår der?' Jeg kunne næsten ikke binde mine sko.«

Han har smidt 15 kilo, men han har også fået mere styrke. Selvføler han sig helt forandret.

»Jeg har aldrig haft det bedre,« siger håndboldikonet.

Han har haft fokus på sin søvn, træning og kost i perioden, hvor han har lavet sin livsstilsændring. Dog ikke mere end at han stadig kan forkæle sig selv.

»Man skal kunne tage en øl! Jeg vil heller ikke fjerne, pasta, fedt, protein eller andet.«

Vranjes har blandt andet stået i spidsen for Flensburg-Handewitt, Serbien, Ungarn og Slovenien, men i dag er han træner for Rhein-Neckar Löwen, der har den danske landsholdsback Niclas Kirkeløkke på holdet.