Danmark sejrede 25-22 over Ungarn ved første kamp i mellemrunden.

Og særligt én spiller har Danmark at takke for sejren. Reservekeeper Jannick Green, der stod en fuldstændig fantastisk kamp, da Niklas Landin ikke kunne levere, som han tidligere har gjort.

»Hele denne her slutrunde. Fantastisk kulisse. Jeg håber, det er noget, jeg aldrig glemmer,« sagde Jannick Green umiddelbart efter kampen til DR, da han blev spurgt, hvor højt oppe på listen, kampen mod Ungarn lå for ham personligt.

Jannick Green (Denmark- 16) during the men's IHF Handball World Championship Main Round Group 2 Denamrk vs Hungary match in Herning, Denmark, on saturday, Jan. 19, 2019.
Jannick Green (Denmark- 16) during the men's IHF Handball World Championship Main Round Group 2 Denamrk vs Hungary match in Herning, Denmark, on saturday, Jan. 19, 2019. Claus Fisker

Landstræner Nikolaj Jacobsen var også godt tilfreds med Jannick Greens indsats.

»Jannick kommer ind og står fremragende, efter Landin ikke rigtig får fat i noget i starten. Og det var rigtig vigtigt for os,« sagde landstræneren til DR efter kampen.

Efter sejren råbte de danske tilskuere af ren begejstring på Jannick Green, og det var da også ham, kameralinserne fokuserede på.

Reservekeeperen har ellers været overskygget af Niklas Landin, der har stået en god slutrunde, men lørdag fik Jannick Green for alvor vist, hvorfor han også er med i landsholdstruppen.