Lyt til artiklen

Vil du lytte til artiklen?

Køb et Digital Plus-abonnement og lyt med det samme.

Vil du lytte til artiklen?

Køb et Digital Plus-abonnement og lyt med det samme.

Rasmus Lauge var på ingen måde tilfreds, efter han og ungarske Veszprem blev fejet ud af Champions League.

Han var faktisk direkte rasende.

Den danske landsholdsprofil leverede et noget opsigtsvækkende interview efter 35-37 nederlaget, hvor den 30-årige dansker ikke var bange for at sige, hvad han mente.

Du kan se det opsigtsvækkende interview i toppen af artiklen.

»Vi spiller for dumt, vi spiller simpelthen for dumt. Det gør så ondt inde i mit hjerte. Det er forfærdelig dumt,« sagde playmakeren, der mente, at hans mandskab selv smed sejren væk.

Selvom han godt vidste, at han måske var ved at tale over sig, fortsatte Lauges raseri i studiet.

»Jeg bliver nødt til at sige, det er simpelthen for dumt. Jeg skal lade være med at snakke mere,« der pegede på holdets egen indsats for grunden til nederlaget.

Men da heller ikke var for fin til at kalde en dommerbeslutning for »forfærdelig.«

»Jeg er dybt skuffet, og jeg er dybt rasende,« sagde han om nederlaget.

»Vi kommer til at halse efter på så dumme fejl.«

Den tidligere håndboldstjerne og nuværende ekspert Joachim Boldsen var også i studiet med Rasmus Lauge og Helle Smidstrup.

Han var enig i Lauges analyse og kaldte, at »dumheder« var skyld i nederlaget.

I alt gav uddelte den danske dommerduo bestående af Mads Hansen og Jesper Madsen 12 udvisninger og et rødt kort.

Veszprem skal nu spille bronzekamp i morgen, søndag, mod THW Kiel.