»Jeg var en forfærdelig kæreste – jeg var sygt stresset. Jeg kom hjem og kunne slet ikke overskue at være sammen med andre mennesker.«
Året er 2018. Stine Bjerre Mortensen er ansat på fuld tid hos TV 2 i Odense, men bor i Tyskland. Hun har fem timers kørsel hver vej på arbejde og er ved at brænde sammen.
»Dagen efter arbejde havde jeg hovedpine, og så begyndte jeg allerede at tænke: 'Fuck, jeg skal på arbejde om to dage igen. Jeg er nødt til at forberede mig,'« fortæller Stine Bjerre.
Men en dag modtager hendes mand, Casper U. Mortensen, som hun blev gift med i 2017, et livsændrende opkald, hun længe har drømt om.
»Barcelona har ringet,« lyder ordene fra håndboldspilleren.
»Ja, tak. Endelig! 'Gør det. Jeg har altid drømt om at bo i Spanien, lad os komme afsted',« lyder Stine Bjerres reaktion. Hun siger sin fuldtidsstilling op på TV 2, og parret rykker til den spanske storby i 2018.
Stine Bjerre sætter dog ikke sin egen karriere på pause af den årsag.
»Jeg ville være en virkelig dårlig WAG,« griner hun.
»Det gør jo også mig til en bedre kæreste eller kone, at jeg ikke sidder og venter på, at han kommer hjem fra træning, men at jeg også har mit eget drive og mine egne drømme.«
Stine Bjerre bliver efter det skæbnesvangre opkald ansat som freelancer på TV 2 og fortsætter med at forfølge sine egne drømme. Og netop drømmene er hun med alderen blevet mere realistisk omkring.
»Jeg er blevet mere bevidst om ikke altid at skulle jagte ting, men nyde det, jeg er i. Jeg behøver ikke altid at tro, at græsset er grønnere på den anden side,« siger Stine Bjerre.
Drømmene er ikke det eneste, der har ændret sig med alderen og den forøgede rutine. I starten af karrieren fokuserede hun meget på, hvordan andre så hende, og på ikke at lave fejl.
»Men med alderen har jeg fundet en større ro til at være den, jeg er, når jeg er på skærmen. Du er nødt til at hvile i den, du er, for at stå der og blotte dig selv og være så tæt på dig selv, som du kan være,« siger Stine Bjerre.
Hvor hun før ville være blevet påvirket af fejlene, har hun i dag indset, at fejlene er en præmis i jobbet.
»Og hvis jeg ved, at jeg har gjort mit arbejde ordentligt, og jeg har behandlet menneskene, som jeg har stået sammen med, ordentligt, så rører det mig ikke,« siger hun.
Selvom hun fortæller, at hun stadig kan ligge søvnløs, hvis hun har glemt at stille et specifikt spørgsmål i et interview, så lærer hun nu af sine fejl og bruger det konstruktivt:
»Det vigtige for mig er min menneskelige udvikling. Jeg fandt ud af, at jeg først var en god vært, når jeg var ligeglad med, hvad andre mente – faktisk også, når jeg var ligeglad med, hvad min chef mente. I starten tænkte jeg, at jeg for Guds skyld ikke skulle lave fejl, men så sidder du bare og bliver en dukke,« fortæller Stine Bjerre og fortsætter.
»Det var først, da jeg kunne slippe forventningspresset, og finde ind til kernen af, hvorfor jeg egentlig er journalist, og hvad det er, jeg vil fortælle, at jeg følte, at jeg rykkede mig i mit job og kunne slappe af i det og nyde det.«
Stine Bjerre beskriver tiden i Barcelona som det ultimative. Men efter en hård periode med en voldsom og langvarig spansk coronalockdown og en slem knæskade til Casper Mortensen, rykkede parret i sommer tilbage til Hamborg.
Ligesom de gjorde i 2015, da Casper Mortensens drøm om at spille i den tyske Bundesliga gik i opfyldelse. Dengang skrev han under med HSV Hamborg, men efter kun et år gik klubben konkurs. Casper Mortensen skrev kontrakt med TSV Hannover-Burgdorf, og parret blev i Tyskland.
Men her blev det for alvor svært. Stine Bjerre var fuldtidsansat på TV 2 og skulle pendle hjem til Danmark for at arbejde 37 timer om ugen.
Trods de mange flytninger, afsavnet og en pandemi, der holdt parret indespærret i tre måneder, er Stine Bjerre lykkelig for tiden i udlandet.
»Det har været svært, men jeg har prøvet at vende det til, hvor sindssygt heldig, jeg er, at jeg har fået de oplevelser, og vende det til taknemmelighed. Jeg har boet i Hamborg, Hannover og Barcelona, og oplevet forskellige kulturer, fået nye venskaber og set verden på en anden måde i min dagligdag,« fortæller Stine Bjerre.
Den 31. marts fylder den garvede vært og reporter 40 år, og B.T. har mødt hende på hjemmebanen i Fredericia. Byen, hvor hun mødte sin mand, og selvsamme by, hvor hun for første gang prøvede sig af i den journalistiske verden.
Det skete, da hun tilbage i 7. klasse var i praktik på Fredericia Dagblad. Gentagne gange havde hun cyklet efter politibiler med udrykning. Udelukkende, fordi hun var så nysgerrig, at hun ikke kunne lade være.
Nu fik hun endelig stillet sin nysgerrighed og fik endda lov at skrive sin egen artikel.
»Altså, den blev gennemlæst virkelig mange gange,« griner Stine Bjerre.
Men artiklen kom i avisen, og nysgerrigheden for det journalistiske fag voksede sig kun større. Efter gymnasiet begyndte Stine Bjerre på universitetet i Odense, hvor hun læste medievidenskab og journalistik, og i 2004 fik hun under OL sit første deltidsjob på TV 2.
»Jeg kunne bare mærke, at, hold kæft, der var fedt inde på TV 2 Sport. Der var bare en fed energi, og en kombination af journalistik og sport. Det var godt nok spændende. Og da OL var ovre, spurgte jeg, om de ikke kunne bruge en runner,« fortæller Stine Bjerre.
Det kunne de. Dog på Nyhederne i første omgang, hvor jobbeskrivelsen primært bestod i at servere vand og printe manuskripter til værterne. Men Stine Bjerre blev rykket over på Sporten og fik efterfølgende en praktikplads som led i universitetsuddannelsen.
»Jeg kan huske, at der gik en uge, og så fik jeg lov til at lave min første live. Jeg skulle ned og interviewe Jan Pytlick, som lige var kommet tilbage som dansk kvindelandstræner i 2007. Jeg var rystende nervøs og fik kvalme på vej ned i bilen,« fortæller Stine Bjerre og fortsætter:
»Det fedeste i min praktiktid var EM i herrehåndbold i 2008 i Norge, hvor Danmark vandt for første gang. Der blev jeg sendt op som praktikant, og det var sådan 'Wow, det er det her, jeg gerne vil lave.'«
Stine Bjerre er opvokset i håndboldhallen i Fredericia, og året efter EM rykker en ung Casper U. Mortensen teltpælene op i Vanløse og skifter til Fredericia HK. Her var det uundgåeligt at møde Stine Bjerre.
I 2010 bliver de et par, og derfra tog livet fart.
Selvom hun anerkender, at en håndboldkarriere kun har et vist antal år, så har parret endnu ikke besluttet, hvad fremtiden bringer, når 32-årige Casper Mortensen en dag lægger skoene på hylden.
»Det er et hot topic, som vi ikke rigtig har landet endnu om, hvor vi skal bo, når vi kommer hjem. Vi ender altid med 'lad os nu se, hvor vi er. Så tager vi den derfra',« siger Stine Bjerre og fortæller, at det altid har været håndbolden, der har afgjort beslutningen.
Selvom hele hendes liv har handlet om håndbold, så udelukker Stine Bjerre ikke, at hendes fremtid kan findes uden for sportsverdenen.
»Når jeg sidder derhjemme og ser Rasmus Tantholdt og Divya Das formidle så vigtig en ting og stå der midt i kaos, så er der noget, der gipper i mig, fordi det bare giver så meget mening,« siger Stine Bjerre om sine kollegers arbejde i Ukraine.
Hvad fremtiden bringer, vides ikke, men indtil da bliver parret boende i Hamborg, hvor Casper Mortensen har to år tilbage af sin kontrakt i klubben.
»Nu kan jeg sætte mig i min bil og køre på arbejde på dagen og køre hjem igen, hvis jeg vil. Nu behøver jeg ikke at flyve dagen før. Det er meget bedre,« fortæller en optimistisk Stine Bjerre.