Nikolaj Jacobsens temperament har flere gange slået gnister under EM. Og det er spillerne faktisk godt tilfredse med, for de har ’brug for lidt vildskab ude fra bænken’, mener Mads Mensah Larsen
Da målmand Niklas Landin i de sidste sekunder af Tyskland-opgørets første halvleg kiksede et udkast til Henrik Toft Hansen, var det, som om der blev trykket på en knap hos landstræner Nikolaj Jacobsen, der blev ildrød i hovedet og lignede en klemt tommelfinger.
Den ellers så gennemsympatiske og storcharmerende fynbo tændte fuldstændig af på anføreren og skældte og smældte, mens han pegede bebrejdende på Landin, der med bøjet nakke bare tog imod.
»Det irriterer mig bare, fordi jeg ved, hvor god Niklas er til at kaste. Dem havde vi et par stykker af. Det ved han også selv, at han skal ramme,« lyder det dagen derpå fra landstræneren, der kort efter sit raseriudbrud klappede opmuntrende i retning af målmanden.
Og sådan er det med landstræneren. Det er til tider ren Jekyll og Hyde på sidelinjen. Adskillige gange i løbet af en kamp kan landstrænerens temperament sprutte som en pølse i svøb på en Weber-grill en varm sommerdag for derefter at vise sig anderledes blidt i form af et stort grin i retning af dommeren eller en high five til en udskiftet spiller.
Nikolaj Jacobsen fortæller selv, at han bruger raserianfaldene som en ventil under kampene.
»For mig handler det om, at det er frustration. Og nogle gange er det bare godt at komme af med den.«
Ifølge landstræneren sørger han dog også for at samle spillerne op efterfølgende:
»De får et klap på skulderen eller et klap i røven, og så er det videre til næste bold. Men der er selvfølgelig nogle, der kan håndtere det bedre end andre.«
Det er især sjuskefejl og brudte forhåndsaftaler, der kan udløse en skideballe af de helt store:
»Jeg synes, det er berettiget de fleste gange. Jeg skælder ikke ud for bare at skælde ud. Som sagt er det nogle gange, fordi jeg skal af med min frustration. Det varer måske fire-seks sekunder. Og så skal vi videre derfra,« fastslår han.
Glad for gnisten fra bænken
Og selv om at spillerne indimellem må lægge ryg til et møgfald af rang, hilser de landstrænerens udbrud velkommen.
»Man må sige, at han har temperament. Han forventer meget af os. Vi har nogle aftaler, der skal overholdes, og hvis ikke de bliver det, får man en skideballe, der kan høres. Og det er også helt i orden,« fortæller forsvarskrigeren René Toft Hansen.
»Det er nogle gange lige det, der skal til, for at man husker sine aftaler. ’Nu står han der og brøler af mig, så må jeg sgu hellere huske at lægge den parade ordentligt næste gang!’«
Flækkeren Michael Damgaard har også mærket Nikolaj Jacobsens udbrud på egen krop – især ører.
»Der er ingen tvivl om, at man lige er ekstra opmærksom, når man ved, hvor sur han kan blive. Men jeg lægger ikke mere i et møgfald end som så. Jeg vil jo ligesom ham også helst have, at bolden ryger i mål end ved siden af,« fortæller Magdeburg-bagspilleren, der pointerer, at landstrænerens temperament også er et udtryk for, hvor meget han brænder for projektet.
»Man ved jo altid godt, hvornår man har lavet noget skidt, men det er tegn fra hans side om, hvor meget han gerne vil det her. Det er kun fedt, at han er så medlevende – og faktisk også fedt, at man hele tiden bliver ’punket’, og at der bliver krævet en masse af én,« siger Michael Damgaard og uddyber:
»Samtidig er han stadig skarp og lyttende ude på bænken. Det er overhovedet ikke sådan, at det kun er ’Nikolajs verden’ derude.«
Vil sine spillere det bedste
Den af landsholdsspillerne, der kender Nikolaj Jacobsen allerbedst, er uden tvivl Mads Mensah Larsen, der til daglig går op og ned ad landstræneren i bundesligaklubben Rhein-Neckar Löwen. Og han ser Jacobsens fyrige gemyt som en stor gevinst for et landshold, hvor der godt kan gå lidt meget hygge i den.
»Det er jo Nikolajs stil, og jeg tror faktisk, at det er godt for det her hold, at han er sådan. Vi har brug for, at der kommer lidt vildskab ude fra bænken. Jeg synes måske, at vi nogle gange har manglet lidt gnist eller tænding. Og indtil vi kan finde ud af selv at medbringe det, er det jo godt, at der kommer noget tænding ude fra bænken,« påpeger Mads Mensah Larsen.
Den bomstærke bagspiller skynder sig dog at understrege, at landstrænerens raseriudbrud også er et udtryk for en ærgrelse på vegne af spilleren, der har dummet sig.
»Han vil hele tiden bare have, at alle leverer det bedste, de kan. Han vil selvfølgelig vinde, men han vil også sine spilleres bedste og have, at de får personlig succes,« forklarer Mads Mensah Larsen.
I morgen aften vil landstrænerens temperament utvivlsomt igen slå gnister, når Nikolaj Jacobsen og landsholdsspillerne møder Makedonien i den sidste kamp i mellemrunden.
