14 år, efter de sidst vandt EM-bronze, lykkedes det for det spanske håndboldlandshold at gentage bedriften.

I en jævnbyrdig kamp mod Kroatien vandt de regerende verdensmestre en kneben sejr på 29-28.

- Selvfølgelig ville vi gerne have vundet guld. Men det kan man ikke gøre hver gang. Bronze er også en succes. Nu håber vi på at forsvare den VM-titel, vi vandt i fjor, næste år i Qatar, siger den spanske højrefløj Victor Tomas.

TV: Forhadt kroatisk landstræner buhet ud i Boxen

Hov, giv os lov at vise videoen

Det gør du her

Videoen er klar, når du har klikket på den grønne knap

Er du på mobilen, så se klippet her

Det var ventet, at kampen var blevet ledet af det danske dommerpar Mads Hansen og Martin Gjeding, der har leveret en række fine præstationer under EM.

Men i optakten havde Kroatiens temperamentsfulde træner Slavko Goluza skældt det danske VM-arrangement voldsomt ud:

Udover indkvarteringen, som han havde karakteriseret som 'ringe', antydede han efter Kroatiens tabte semifinale mod Danmark, at dommerne var blevet bestukket.

Disse kommentarer brød de 13.000 tilskuere i Boxen sig tilsyneladende ikke om. I hvert fald blev Goluza overdænget med en øredøvende pibekoncert under præsentationen af den kroatiske trup før kampen.

TV: Umulig Scoring: Hvordan fik han den ind?

Hov, giv os lov at vise videoen

Det gør du her

Videoen er klar, når du har klikket på den grønne knap

Er du på mobilen, så se klippet her

Så for at undgå yderligere ballade havde det europæiske håndboldforhånd, EHF, ganske fornuftigt valgt at lade rumænerne Bogdan Stark og Romeo Stefan dele sol og vind lige.

Den opgave klarede de udmærket. Det var i hvert fald ikke deres skyld, at Spanien gik til pausen med en føring på 16-13.

I de første 30 minutter var spanierne et niveau bedre end kroaterne. Hos sidstnævnte misbrugte stjernerne Domagoj Duvnjak og Zlatko Horvat hver fire store scoringstilbud.

Til gengæld var Spaniens langlemmede bagspiller Joan Canellas, der endte med at blive EMs topscorer med 50 mål foran islændingen Valur Gudjon Sigurdsson, stærkt spillende. Desuden var Joaé Manuel Sierra i målet en markant skikkelse.

Kroatien indledte ellers bedst og kom foran 3-1.

Men fra det 10. minut, hvor Spanien udlignede til 5-5, var Spanien den dominerende part og kunne herfra udbygge føringen stille og roligt. Ikke mindst fordi det kroatiske forsvarsspil var for passivt og fordi ingen af målmændene var på internationalt topniveau.

Efter pausen fortsatte Kroatien med at hale efter Spanien.

De var flere gange - blandt andet ved 17-18, 20-21 og 26-27 - ved at få skabt balance i regnskabet, men hver gang red Spanien stormen af.

Hos Spanien blev Joan Canellas topscorer med otte fuldtræffere, mens Domagoj Duvnjak var bedst hos Kroatien med samme antal mål.