Gudmundur Gudmundsson har aldrig fået en guldmedalje som bevis på den store triumf med håndboldlandsholdet ved OL i sommer. Nu har han fået en slags plaster på såret af det danske kongehus.

For landstræneren fra Island er blevet benådet med Ridderkorset af Dannebrogsordenen.

Det er sket uden stor bevågenhed i forbindelse med det islandske statsbesøg i Danmark 24. januar. Det er offentliggjort på Kongehuset.dk.

Gudmundur Gudmundsson har ikke dog selv været i Danmark for at modtage den fine orden. Det fortæller han ifølge TV 2 til den islandske tv-station Rúv.

»Jeg fik den for en uge siden, og det er en stor ære for mig. Jeg er virkelig taknemmelig,« siger Gudmundur Gudmundsson, der ikke kender den præcise begrundelse for, hvorfor han har modtaget idderkorset af Dannebrogsordenen.

Der fulgte ingen med.

»Jeg har ikke talt med offentligheden indtil nu. Denne erkendelse er først og fremmest til mig,« siger Gudmundur Gudmundsson til Rúv.

Her kan du læse, hvorfor Gudmundur Gudmundsson aldrig får en medalje for den store triumf i Rio.

TV 2 har været i kontakt med Dansk håndboldforbund (DHF), der ikke kendte til, at Gudmundur Gudmundsson har fået den fine orden.

Islændingen stopper som dansk landstræner til sommer.