Mikkel Hansen var meget ærgerlig efter det sensationelt dårlige danske resultat med nederlag i EM-kampen mod Tjekkiet med 27-28.

»Det var ikke godt. Vi mangler 10-15 procent i alle spillets faser,« sagde Mikkel Hansen efter kampen til TV2/sporten.

Han mente, at resultatet skyldes en blanding af dansk svaghed og tjekkisk styrke.

HERUNDER KAN DU SE BTs KARAKTERER TIL DE DANSKE SPILLERE:

»Vi laver mange fejl. og giver dem en masse kontramål. Samtidig brænder vi rigtig meget på deres målmand, og så bliver man straffet på det her niveau,« sagde Mikkel Hansen.

Stregspilleren Henrik Toft Hansen var lige så skuffet.

»Starten er okay, men vi får ikke skabt det hul, som var nødvendigt. De følger med os hele vejen. Det er utrolig ærgerligt,« sagde stregspilleren.