Efter 21 minuters spil måtte Morten Olsen stoppe sin aktion i storkampen mellem Hannover og Kiel lørdag.

Dommer Tobias Tönnies afbrød nemlig kampen, men i første omgang var det lidt svært at lure, hvorfor spillet egentlig skulle pauses.

Det viste sig at være en noget kuriøs situation, der stod bag hændelsen. Det var dommeren selv, som var skyld i den.

Du kan se den bizarre situation øverst i artiklen.

Han havde pådraget sig en skade, og ingen erstatning stod klar.

Tönnies tog sig til benet og blev ledsaget ud på bænken, hvor han fik assistance og forbinding på, mens flere af spillerne forbavset fulgte med i situationen.

Det endte med, at dommeren forlod banen, og kampen blev genoptaget efter flere minutters afbrydelser. Dommer Tobias Tönnies måtte udkiftes.

Kampen blev vundet af 32-25 af Kiel, der blandt andet tæller brødrene Magnus og Niklas Landin, mens danske Morten Olsen spiller for Hannover.