Se B.T.s karakterer: Tak for huskekagen! Hun bar Danmark i finalen


Aflys julehyggen på søndag, pak æbleskiverne væk, glemt alt om Tinka, svigermor må vente. Danmark er i EM-finalen!
24-22 (13-11) blev Frankrig besejret i en dramatisk affære, og nu venter fjenderne fra Norge på søndag i et kæmpe EM-finalebrag.
Her følger karaktererne fra den kæmpe triumf mod Frankrig:
Er det Susanne Munk, er det Karin Mortensen, er det Sandra Toft? Man skulle tro, hun var en helt Anna! Er der noget, hun ikke kan? For hun kan jo Marseille op ad åen under dette EM. Et mesterligt bid på spidsen af tungen. Danmarks helt egen Dijon-sennep. Hun er dét, der gør den danske sandwich bare lidt mere krydret. Suveræne redninger på tidspunkter, der var forbudt for børn. Verdens bedste lige nu!
UB
En dansk EM-finale blev sikret med Toft på banen på et enkelt straffekast. Tiderne skifter hurtigt. Kæmpe ros for at indtage den rolle med stor professionalisme.
Puha, Friis satte ikke én fod rigtigt. Afslutningerne sad i øst og vest, og det forplantede sig i selvtilliden som en ubehagelig lavine i de franske alper. Glem den og nyd EM-finalen. To flotte afslutninger til sidst i en vigtig periode trækker op.
Jo, jo, hun var ikke helt oppe på den helt store klinge som tidligere under EM, men sikke en rejse, Elver har taget. Fra korsbåndsskader til et regulært korstog mod modstanderens mål de sidste to uger. Hun ER det danske angreb lige nu. Nu står hun i en EM-finale.
Anføreren kom ind efter pausen og erstattede Aagot. Det gik ærligt talt ikke helt efter bogen, men hun må hurtigt videre. Finalebrag mod Norge - det kender hun alt til.
Hvilken indsats! Hun var en Nilfisk i både angreb og forsvar, hun sugede alt til sig. Storesøster Sarah må have siddet hjemme i stuen og været pavestolt. Nu er hun enlig Iversen-sherif på stregen, men hun har ladt seksløber og sigter nu helt mod toppen. Norge, hende skal I være bange for! Det var Frankrig i hvert fald.
UB
Sad på bænken hele kampen. EM-finale som slutrundebutant. Den er da meget sjov at skrive på cv'et.
Hun er en vital del af den danske defensiv. Sammen med Rikke Iversen svinger det til tider helt perfekt, men der er også udfald. Det må de arbejde lidt på - de har lige præcis 36 timer inden EM-finalen.
UB
Hun blev hastet til EM, selvom hun meldte fra inden. Hun aflastede i forsvaret og kan nu se frem til en finale mod Norge. Det havde hun nok ikke troet for et par uger siden.
Hun er den ven, du altid mister i byen, men så kommer vedkommende valsende ind klokken 4.23 i et episk comeback. Hun er den hundredlap, du finder i en længe glemt jakke. Hun er den pose kanelgifler, du kommer i tanke om ligger inde i skabet, efter du har puttet dine børn. Anne Mette Hansen! Vi har længe vidst, hun var der, men tak for huskekagen. Bon appétit! Hun bar Danmark hele vejen i finalen. En af hendes bedste landskampe.
UB
Ind i få glimt. Fortsatte sin decimerede EM-rolle. Hun fik slet ikke sat sig igennem i overtalsspillet, hvor hun stadig er en betydende faktor for Jesper Jensen.
UB
Landstræneren spillede smalt, og så måtte Helena Kindberg blive på bænken. Men en EM-finale i sin første slutrunde, det kan jo også noget.
Mie Amor! Hun osede af kærlighed til spillet. Der var du jo. Dybt plaget af sygdom. Et horribelt EM indtil videre. Alligevel fik hun selv den mest garvede håndboldfan til at Otri-Wien'e af ren og skær fryd. Hun var en forfriskende mintpastil til det kolde bord, når hun dansede rundt som et pariserhjul og gjorde de franske kvinder rundtossede i en kynisk cancan. Merci!
Andrea kan noget, andre ikke kan. Hun har nemlig lært at trylle. Den der skudfinte på straffekastet i første halvleg... Hun sendte den franske keeper Laura Glauser ned ad Seinen uden både vådt og tørt. Hej, hej. Og hils på vejen! Så lever vi fint med en afbrænder her og dér.
Der er ikke noget, hverken gaffertape eller Kaja Kamp ikke kan fikse. Kom ind som brandslukker. Men i en grim og uskøn affære bidrog hun også til røgen. Til helvede med det - EM-FINALE.
Hun har været et stærkt kort under EM, men mod Frankrig var hun helt ved siden af sig selv. Hun kom skidt fra land, og det fortsatte derfra som en dominoeffekt. Hun skød, når chancen ikke var der, og hun lod være, når der var fri bane.
Skader, sygdom, kaos. Et gok i nødden og en bold i hovedet. Han kunne ikke være mere ligeglad. Jesper Jensen - og Lars Jørgensen - har navigeret et håndboldskib forbi isbjerge og nægtede at lytte til violinmusikken på dækket. Det var en horribel håndboldkamp mod Frankrig. Men det er fuldstændig ligegyldigt. EM-finalen er måske hans største bedrift som landstræner. Anden gang i streg. Giv den mand en lønforhøjelse!